I begyndelsen af oktober kunne Dansk Golf Union offentliggøre, at de danske golfklubber holder fast i historisk høje medlemstal. Vi er i 2024 162.957 aktive spillere.

Håbet er, at rigtig mange af dem snart har Dansk Golf Unions nye app, “Mit Golf”.

- Til sæsonen 2025 er målet, at vi har i hvert fald 100.000 downloads, siger Nick Hüttel, der er konsulent i Dansk Golf Union og ansvarlig for udviklingen af “Mit Golf".

Appen var på hylderne i App Store i den sidste uge af september, og godt 14 dage senere har 33.000 golfspillere hentet den ned til deres smartphone. Ifølge Nick Hüttel er det et tal, der nogenlunde rammer, hvad man havde forventet.

- Jeg er glad for, at appen kommer ud, mens der stadig er aktivitet på banerne, men hvor vi ikke bliver lagt ned af brugere, og klubberne heller ikke bliver det, siger Nick Hüttel.

Appen har været præsenteret og forklaret på Golf.dk og er som nævnt downloadet af et stort antal golfspillere. Det lige nu kun aktive medlemmer, der kan logge ind i appen (bemærk; ikke prøvemedlemmer). 

Men der er forståelig nysgerrighed og tvivlsspørgsmål. Derfor stiller vi her de væsentligste spørgsmål og forsøger selv at besvare dem.
 

Hvorfor skal vi overhovedet have en app?

Den korte forklaring er, at appen giver mulighed for, at man kan nøjes med en enkelt indgang til alle de digitale funktioner, man har brug for som dansk golfspiller.

Det gælder såvel i den nuværende virkelighed som i et scenarie, hvor det ikke længere er GolfBox, der bliver brugt som administrationssystem i alle danske golfklubber.

- Det er appen for alle danske golfspillere, der ønsker at have en app. Så den eneste grund til ikke at have den er, hvis man ikke ønsker en app, forklarer Nick Hüttel.

I bunden af denne artikel kan du se en beskrivelse af de funktioner, der er i Mit Golf.

 

Bliver det så bøvlet for mig at være golfspiller, hvis jeg ikke ønsker at have appen?

Nej, det gør det ikke.

- Der er ingen ambition om, at alle skal have en app. Det er helt fint, hvis man ikke ønsker en app. Man behøver ikke en smartphone for at være golfspiller, og det er ikke planen, at det skal være sådan i fremtiden heller, siger Nick Hüttel.

Ønsker man ikke appen, så kan man tilgå sit handicap og sit handicapbevis ved at logge ind på “Mit Golf” på Golf.dk. Her bruger man samme login, som man har til GolfBox.

 

Hvad så med GolfBox-appen?

Den bliver lukket. Det sker efter aftale med GolfBox, og det vil ske, når Dansk Golf Union vurderer, at det kan gøres uden at give besvær for nogen.

Det vil ske hen over vinteren, så når 2025-sæsonen begynder for alvor, vil GolfBox-appen ikke være der længere.
 

Hvad mener I med “besvær for nogen”? Fungerer Mit Golf ikke, som den skal?

Jo, den fungerer. Men der er alligevel uforudsete knaster.

- For eksempel kan man ikke hente appen, hvis man er i udlandet. Det duer ikke, når der er medlemmer i nogle af de sønderjyske klubber, som bor i Tyskland. Appen er ikke i App Store dér, hvor de bor. Det er noget, vi får fikset, siger Nick Hüttel. 

Der er andre småting, der skal ordnes. Eksempelvis kan man zoome ind på sit scorekort i GolfBox-appen. Det kan man endnu ikke, når man går ind via Mit Golf, hvilket er et irritationsmoment for nogle brugere.

Man skal også være opmærksom på, at DGU-kortet ikke længere ligger i GolfBox. Det har undret nogle, men det ligger altså nu i Mit Golf.
 

Man behøver ikke en smartphone for at være golfspiller, og det er ikke planen, at det skal være sådan i fremtiden heller

Hvad skal jeg gøre, hvis der er ting i appen, som jeg ikke synes fungerer?

På Golf.dk ligger der en manual til appen, som gerne skulle rumme de fleste svar.

Ellers henvend dig til Dansk Golf Union og brug mailadressen app@dgu.org.

- Vi har et oprigtigt ønske om at modtage input. Så hvis man er i tvivl om noget, så sig til, lyder det fra Nick Hüttel.
 

Hvad er der af ambitioner på længere sigt i forhold til, hvad appen skal kunne?

2024-udgaven af Mit Golf er version 1.0.

- Der er ambitioner om en version 2.0 med flere funktioner. For eksempel er der en ambition om at lukke ikke-golfspillere ind, siger Nick Hüttel.

Det vil i givet fald være en kobling til den allerede lancerede hjemmeside bookgolf.dk, hvor alle kan booke en tid på lang række pay & play-baner.

Download Mit Golf appen

Har du ikke allerede downloaded appen kan du hente den her:

Læses Magasinet på din mobil kan du hente Mit Golf app'en direkte her.

Du kan downloade til mobilen ved at scanne denne QR-kode

 

Hvad kan appen? - Få overblikket her

Hele tanken er, at appen “Mit Golf” skal rumme alt, hvad du som golfspiller har brug for digitalt.

At booke starttider: 

Inde i appen kan du komme ind i GolfBox med et enkelt tryk. Her møder du en præcis spejling af GolfBox-appen inde i Mit Golf. Med andre ord bør det være super simpelt for dig at booke en tid eller indberette en score.

Appen er også bygget til, at hvis nogle danske klubber vælger et andet administrationssystem end GolfBox, så kan du booke en tid hos dem lige så simpelt.

 

At se sit handicap:

Det er Dansk Golf Union, der beregner dit og andre golfspilleres handicap, hvorfor det også er logisk, at det fremover ligger i Mit Golf og ikke hos GolfBox. Inde i appen kan du også se dit scorearkiv og de beregninger, der ligger til grund for dit handicap.

 

At læse nyheder fra din klub og andre klubber:

I Mit Golf-appen er du også blot et tryk fra din egen klubs nyhedsside. Her kan klubben både bringe nyheder, medlems- og gæstetilbud og reklamere for klubbens egne sponsorer.

I denne tidlige fase er der stadig stor forskel på, hvor langt klubberne er i udnyttelsen af deres egen side på appen.

Som bruger kan du simpelt søge på andre klubbers sider og læse deres nyheder.

Det foregår ved at du "trækker ned" på klubsiden for at vise den skjulte søgefunktion i toppen. 

 

At læse nyheder fra Golf.dk

På appens åbningsside vil du kunne se de nyeste og mest relevante nyheder fra Golf.dk, Danmarks største golfsite.

 

At slå op i golfreglerne

Regelappen findes stadig, men du behøver ikke have den som sin egen app på telefonen. Den er nemlig indlejret og let at finde i Mit Golf-appen.

 

At modtage beskeder

Den lille kuvert i øverste højre hjørne af appen er dine beskeder. Du kan modtage beskeder fra din klub, fra Dansk Golf Union eller systemgenererede beskeder om eksempelvis starttider eller nyt handicap.

 

At følge stillinger og ranglister

Der er direkte links til danske og internationale leaderboards og ranglister inde i appen.

 

At få direkte adgang til en baneguide

GLFR-appen kan tilgås fra Mit Golf. Her er der baneguides til en lang række danske klubber. 

 

Har du nogensinde været i Choszczno? Det tænkte jeg nok. En polsk provinsby langt uden for landets lov og ret er normalt ikke et sted, man bare lige slår et smut forbi.

Men det burde du. For lige uden for byen ligger der et fremragende golfresort, der snildt kan måle sig med langt dyrere resorts andre steder i Europa. Navnet er Modry Las – og den er blevet kåret til Polens bedste golfbane i adskillige publikationer.

Ja tak, tænker du nok. Den bedste golfbane i Polen. Og det er da også helt korrekt, at Polen er et relativt ungt golfmarked. Men før du kommer for godt i gang med fortærskede vitser om en enøjet konge i de blindes rige, så overvej lige følgende: Modry Las er rangeret i top 100 over de bedste golfresorts i det kontinentale Europa.

Et brag af et anlæg

På mange golfresorts fornemmer man, at hotel og faciliteter har førsteprioritet, mens golfbanen er en slags supplement til hotellet. Sådan er det ikke på Modry Las. Projektets primus motor og ejer, forretningsmanden og bysbarnet Artur Gromadzki, satte alle sejl ind på at anlægge en klassebane, og så måtte alt det andet omkring resortet følge i kølvandet på den.

Banen åbnede i 2009, efter at Gary Player Design havde leveret et pragtfuldt layout. Og den gamle sydafrikanske legende har leveret et brag af et golfanlæg. Alt hænger fantastisk godt sammen. Du kan bo i det nybyggede klubhus, der dobbeltjobber som hotel med 11 topmoderne hotelværelser, og ellers ligger der flere hyggelige hytter og suiter rundt omkring på anlægget.

Træningsfaciliteterne er godt udtænkte og ligger lige uden for klubhuset, og når du har varmet op, kan du give dig i kast med selve banen. Og lad os slå fast fra starten: Gary Player er udmærket klar over, hvordan man designer en udfordrende og virkelig underholdende golfbane.

 

Tårnhøj kvalitet

Banen holder tårnhøj kvalitet fra start til slut. Der er masser af finurlige onduleringer på fairway og kunstfærdige niveauforskelle omkring de ofte hævede greens, hvor bolden skal slås ind med god højde for at blive liggende – et klart tegn på, at Modry Las ikke bare er en almindelig resortbane. Den kan udfordre spillere på alle niveauer, og både lav- og højhandicappere vil få en stor oplevelse – selv om spillere med meget højt handicap vil have svært ved at kæmpe sig gennem visse huller.

Der er nemlig vand i spil på en del huller, og ikke mindst tre af de fire par 5-huller er fremragende eksempler på, hvordan Gary Player har formået at bringe det våde element i spil. Allerede på 2. hul (par 5) bliver du testet maksimalt, da der ligger en sø lige midt i fairway der, hvor mange lander deres andetslag. Det giver en masse strategiske overvejelser, som spilleren skal gøre sig for at komme bedst muligt videre.

Der er et rigtig godt mix af korte, mellemlange og lange huller, hvor der kan scores pænt på en del par 3- og par 4-huller, hvis du slår gode approachslag. Banen giver dig ofte god plads i udslagene, og der er ofte en side, der er markant bedre at ligge i end den anden, men det er approachslagene, der vil afgøre, om du får en god score med ind i klubhuset.

Greens er gode, fair og ondulerede, og du kan sagtens løbe ind i flere treputts i løbet af runden, hvis du ikke tager dig i agt. Og apropos at tage sig i agt – mange af bunkerne på Modry Las er meget dybe. Er du ikke god til at komme ud af bunkers, kan du underskrive din egen dødsdom ved at lægge dig i for mange af dem.

 

Fantastisk flow

Der er et fantastisk flow i banen. Den rolige, uspolerede og majestætiske natur skaber en vidunderlig kulisse, og man føler, at man har hvert hul helt for sig selv. Afstanden mellem hvert hul er overkommelig, og man er aldrig i tvivl om, hvor man skal hen.

Skal jeg pege på bestemte huller, som står stærkest i erindringen, er der ingen vej uden om det ekstremt udfordrende 2. hul, som er nævnt ovenfor, ligesom 7. hul (par 5) er et rigtig sjovt hul. Her skal du slå et præcist og langt drive og derpå et ditto andetslag for at komme så langt ned ad fairway som muligt. For foran green venter – du gættede det – en ikke helt ubetydelig sø, som er klar til at sluge ethvert upræcist slag.

Og det ville være kriminelt at glemme at fremhæve det episke signaturhul på Modry Las, 15. hul (par 3, 142 meter), som er beskrevet andetsteds i denne artikel.

 

Stærk afslutning

Den allerede vidunderlige Gary Player-bane træder yderligere på speederen hen mod slutfasen, og fire af de sidste fem huller holder høj kvalitet. Med to sjove og svære par 5-huller som tredjesidste og sidste hul kan du ikke hvile på laurbærrene, før du har puttet helt ud på 18. green og – hvis vejret er til det – kan sætte dig op på klubhusets terrasse lige bag greenen.

Modry Las er en bane, du har lyst til at spille igen og igen – for man savner underholdningen, skønheden, roen og udfordringerne, så snart man kommer af banen. Hvis du vil spille en klassebane til en ekstremt skarp pris – og ikke er bleg for at bruge et par ekstra timer på transport – så får du fuld valuta for pengene på Modry Las.

Karakterer 1-5:

Blærerøvsværdi (2)
Lad os bare være ærlige – dit besøg på Modry Las følger ikke naturligt i kølvandet som et ”apropos” efter din kammerats Augusta National-historie. Men møder du andre, der har spillet Modry Las, vil de forstå. Gary Players bane er en fryd for øjet og virkelig en fornøjelse at spille – igen og igen.

Tilgængelighed (3)
Modry Las ligger tæt på den mindre polske provinsby Choszczno, som så afgjort ikke er lige om hjørnet fra Danmark – men så er det heller ikke værre. Det tager godt seks timer fra den sydlige del af Jylland og cirka syv timer fra Sjælland via forskellige transportmidler, hvilket betyder, at du med lidt planlægning godt kan nå 18 huller på rejsedagene.

Skønhedsværdi (4)
Med et stykke land på over 50 hektar har Modry Las masser af plads at boltre sig på, og banen bugter sig gennem den smukke natur, som om den altid har ligget der. På grund af den gode plads føler man, at man har det enkelte hul for sig selv, når man spiller banen, hvilket fusionerer golf og natur til en vidunderlig helhed.

Sværhedsgrad (4)
Med fem forskellige teesteder kan langt de fleste spillere finde det helt rigtige udgangspunkt til lige netop dem. Modry Las vil dog give godtfolk med et handicap på 25 og derover kam til deres hår, da bolden skal flyves over vand ind til greenen på flere huller, og bunkerne kan være flere meter dybe.

Du kan nu være den heldige vinder af to værdibeviser til enovernatning inklusive morgenmad for to personer på et Comwell-hotel.

Du kan vælge frit mellem alle Comwells hoteller.

Hver af de to præmier har en værdi på omkring 2.000 kroner.

Det er en betingelse for at deltage, at du accepterer at modtage Golf.dk’s nyhedsbrev, som du til enhver tid kan framelde dig igen.

Du deltager i konkurrencen ved at følge dette link over i Golf.dk. 

Det tager kun et par minutter at deltage, og vi trækker lod mellem alle korrekte besvarelser.

At vinde meter fra tee er ikke bare godt for forfængeligheden, men et vigtigt skridt mod lavere scores.

Med hjælp fra den talentfulde landsholdsspiller Mads Heller fra Smørum Golfklub illustrerer vi her et par øvelser, du kan bruge for at slå længere med driveren.

Der findes kun to veje til at slå længere med den store kølle. Enten skal du have mere fart i køllehovedet, eller også skal du ramme bolden bedre - eller også skal du gøre begge dele.

Find ud af, hvordan du træffer bolden

Du har måske selv en fornemmelse af, hvor i køllehovedet du rammer, når du sender et drive afsted.

Det er dog ikke sikkert, at den fornemmelse holder stik. Også blandt elitespillere er der mange, der har en fejlagtig idé om, hvor på slagfladen, de har ramt. Det er naturligt nok endnu mere udbredt hos gennemsnitlige amatørspillere.

En simpel øvelse er at købe en dåse tørshampoo og spraye et lag på slagfladen, inden du slår. Du kan slå omkring tre slag med hver, inden du sprøjter et nyt lag på.

Kig på slagfladen efter hvert slag. Hvor er mærket efter bolden? Rammer du i midten af køllehovedet? Og har du i det hele taget en korrekt fornemmelse i kroppen af, hvor du rammer?

Hvis du ser Mads Hellers slagflade på billedet her, kan du tydeligt se mærkerne efter tre boldtræf, der sidder forskelligt omend alle ret tæt på køllehovedets midte.

Øvelsen er en, som de danske landsholdsspillere bruger i træning, så de kan se, om den feedback, som mærkerne i tørshampooen giver, matcher den fornemmelse de har. Det kan også være en hjælp til dem til at forstå, hvorfor deres tal på TrackMan ser ud, som de gør.

Når du selv står på rangen og slår driver, ser du formentlig først og fremmest efter, hvordan din bold flyver. Her vil klar feedback til dit træf være et godt supplement. Hvis du ser nogle klare mønstre i, hvordan du træffer bolden, kan du gå til din lokale PGA Pro med mere kvalificeret viden i forhold til hyppigere at træffe bolden i midten af slagfladen.

Opnå mere fart i køllehovedet

Hvis du først er skrap til at ramme bolden i midten af køllehovedet, kan du begynde at arbejde på at få mere fart i køllen. Vær opmærksom på, at det ikke kan betale sig at træne hurtigere sving, hvis du ikke har et nogenlunde stabilt boldtræf.

Nogle tror, at man har brug for et længere sving for at opnå fart, men det er langt fra sikkert. Tænk bare på spillere som Tony Finau og Jon Rahm, der har korte tilbagesving, men er langtslående.

Derfor kan du arbejde med at svinge hurtigere tilbage, når du svinger. Jo mere fart, du har i tilbagesvinget, jo mere energi skal du bruge til at vende til gennemsving. Kan den energi overføres til køllen, så vil du ramme bolden med højere fart. For at forstå det, kan du tænke på bådsejlads. Skal du vende en båd, er du også nødt til at have fremdrift for at vende. Det samme gælder den bevægelse, du skal have i driveren for at vende den med energi.

De fotos, du ser her, illustrerer, at Mads Heller arbejder på at svinge tilbage med mere fart.

Han har en TrackMan til hjælp for at måle sin fart med køllen, og han gennemfører først øvelse med et jern (billede, hvor bolden ikke er tee’et op), inden han går over til at slå med driveren og fokusere på at svinge hurtigere tilbage.

Du bør også starte med at træne hurtigt tilbagesving med eksempelvis et 7-jern, inden du går over til at gøre det med driveren.

 

Vidste du:

• Du kan ved hjælp af en TrackMan undersøge, hvor hårdt du er i stand til at svinge driveren. Typisk bør du under spil slå til bolden omkring tre til fire miles per hour under din maksimale svinghastighed.

• Øvelsen her kan hjælpe dig med at udnytte din styrke bedre. Det er en god idé at varme grundigt op før spil for at udnytte sin styrke. På Golf.dk har vi desuden videoer, der giver dig råd til styrketræning, så du kan øge din styrke.

• Endelig kan du vinde længde ved at blive fittet til dine køller, så du har udstyr, der er skræddersyet til dig og dit sving.

 

Mads Heller

Mads Heller er 18 år gammel og spiller i Smørum Golfklub. Han er en del af det danske golflandshold og blev i år udtaget til det danske herrelandshold til EM.

I år har han to sejre i danske amatøreliteturneringer, og han nåede ottendedelsfinalen i Boys Amateur Championship.

Endelig vandt han som 17-årig Smørum Open, som er en professionel turnering på Ecco Tour.

 

Lars Holm Larsson

Lars Holm Larsson har siden begyndelsen af 2023 været en del af det danske team af landstrænere.

Han er ansvarlig for det danske drengelandshold og har i mange år undervist på Idrætsskolerne i Ikast og ved Dansk Junior Golf Akademi.

Vi fejrer 50-sejrs-jubilæet med en række fun facts om de mange danske triumfer på DP World Tour. 

Da Thorbjørn Olesen i januar måned sørgede for dansk sejr nummer 49 på DP World Tour, var vi her på redaktionen overbeviste om, at jubilæet måtte være lige rundt om hjørnet. Der skulle gå otte måneder, før Niklas Nørgaard bragte totalen op på de 50 med sin sejr i British Masters, og sørme om ikke Rasmus Højgaard to uger efter føjede endnu en sejr til det flotte danske tour-CV, der blev påbegyndt med Thomas Bjørn i 1996. 

Vi har i anledning af de 50 - undskyld 51 - sejre dykket lidt ned i tallene bag de mange danske triumfer. Vidste du, at kun 10 nationer kan prale af flere DP World Tour-sejre end Danmark? At ni af de danske sejre er kommet efter omspil? Og var du klar over, at to baner har lagt græs til tre danske triumfer hver, eller at Spanien er det land, hvor flest danskere har holdt takketale.  

Klik på ikonerne herunder for at se tallene.

Click here to view the accessible version of this interactive content

De mennesker, der rater vores golfbaner, tilhører en for mange skjult indsatsstyrke i den danske golfverden. Men de er en gruppe, hvis arbejde mange har en holdning til.

Det er trods alt dem, der vurderer baners sværhedsgrad, hvilket danner udgangspunkt for, hvor mange slag, du og jeg skal have til hjælp, når vi er ude og spille en dansk golfbane.

- Vi møder jo medlemmer derude. De er altid interesserede og vil vide, hvad vi laver, siger Rasmus Mortensen, der er ratingansvarlig i handicap- og ratingkomitéen under Dansk Golf Union.

Hvem har ikke besøgt en ny bane og følt sig uretfærdigt behandlet? Mens jeg sidder her ved tastaturet med mit handicap på 9,9, kan jeg se, at hvis jeg var så heldig at skulle ud og spille The Scandinavian New Course fra tee 57, ville jeg få 13 slag.

På min hjemmebane i Sorø ville jeg få 12 slag fra det almindelige klubtee, mens jeg i Skovbo ville få 10. I Bornholms Golf Klub ville jeg få ni slag fra “herretee”, mens jeg i Vallø ville få otte slag fra tee 54.

- Folk kender ikke baggrunden for, hvordan en rating er bygget op. En af de helt store misforståelser er indeksering. Det kan være meget svært at gennemskue, fortæller Rasmus Mortensen.

Vi spekulerer ikke i, om et hul er nemt eller svært. Der er bare nogle konkrete værdier, som vi er ude efter

Indekseringen er den, der afgør, på hvilke 12 huller, jeg ville få slag, hvis jeg eksempelvis skulle spille min hjemmebane i morgen. Her kan ratere få skældud, præcis som en greenkeeper kan få det, hvis folk synes, at hullet er skåret på en skråning eller for tæt på greenkant.

- En del af misforståelsen er, at det er os, der laver indekseringen. Det gør vi sådan set også ud fra en matematisk beregning, men der er ingen krav om, at klubben skal gøre brug af det. Tværtimod! Vi opfordrer til, at klubberne kigger på scores i GolfBox og bruger de data til at fordele handicapnøglerne, siger Rasmus Mortensen.

 

Med ratere på arbejde

Hvad der er op og ned i rating og indeksering vender vi tilbage til.

Dansk Golf er nemlig også fascineret af ratingens univers. Derfor møder vi op i Nivå Golf Klub den sidste dag i maj 2024, hvor vi har fået lov til at følge fire ratere på arbejde.

Søren Larsen, Steen Hansen, Steffen Schalck og Jon Bille skal rate de 18 huller.

- Klubben har syntes, at der var stor forskel på den første rating de fik 8 år tidligere og den nyeste fra 2022, så vi har valgt at lave en ny som check, siger Søren Larsen, der er holdleder.

De fire ratere mødes med klubbens greenkeeper, der blandt andet fortæller, hvor ofte han klipper semiroughen, og hvor hurtigt greens løber.

På første tee leder de efter en sten, der skal vise, hvor hullet er målt fra.

- Det er ekstremt vigtigt at vide, hvor banen er målt op fra. Er det bagkant af tee, eller er det midt? Ti meter på hvert hul betyder meget, siger Steen Hansen.

Søren Larsen bærer et clipboard med 18 ark papir. Et for hvert hul, og de skal udfyldes løbende. 

Et golfhuls længde har naturligvis kæmpe betydning for, hvordan et golfhul bliver ratet. Men det er langt fra det eneste, og det demonstrerer de fire ratere, da vi går ud af fairway på hul 1, som måler 244 meter fra rød tee og 291 fra gul tee.

 

Man kan måle sig ihjel

At det ikke er noget super vanskeligt par 4-hul er synligt for enhver golfspiller. Men der er alligevel forhindringer i spil.

De fire ratere konstaterer, at fairwaybunker ligger lige i den længde, som bogeyspillerens drive lander, men at scratchspilleren kan flyve bolden over sandet.

Altså har scratchspilleren både fordel af en tre meter bredere fairway og fraværet af en forhindring. Det indgår i ratingen, ligesom der tildeles ekstra sværhedsgrad for rul, fordi spillerne på hul 1 slår lige ind i en bakke og derfor ikke får noget nævneværdigt rul.

Søren Larsen bliver konstant fodret med tal af de tre andre, som observerer og måler. Nogle gange måler de ved at stille sig på hver sin side af en green eller en fairway med afstandsmålere og registrere bredden.

I vurderingen af hul 1 medtages også, at man fra fairway har nedsat visibilitet, fordi man kun kan se toppen af flagstangen. De måler dybden af greenbunker. En bunker skal være 0,9 meter dyb for, at en herrespiller får en særlig justering i sin rating, for damespilleren skal bunkers dybde være 0,6 meter dyb.

- Vi spekulerer ikke i, om et hul er nemt eller svært. Der er bare nogle konkrete værdier, som vi er ude efter, forklarer Steffen Schalck.

Søren Larsen fortæller, at han har arbejdet som rater i over 20 år. Han opfatter gerningen som en blanding af “at slå op i en bog og at bruge sin sunde fornuft”.

- Jeg synes, det er sjovt at gå på en bane uden at spille golf. Jeg spiller også selv golf på en anden måde på grund af det. Jeg tænker mig mere om på banen, siger Søren Larsen.

Dansk Golf spadserer de første tre huller med de fire ratere. De fortæller, at det kan tage fire-fem timer at rate en bane, men at det måske kan gøres lidt hurtigere i dag, hvor de er hele fire mand afsted.

Raterne bruger udtryk som at “lægge nogen op”, hvis en spiller ikke kan få udbytte af sin fulde længde på et hul.

De taler om, at de kan “gøre et hul længere”, hvis en spiller ikke kan udnytte sin fulde længde. De taler om, at de kan “gøre et hul kortere”, hvis det er et dogleg, som spilleren kan slå hen over.

Vi ser dem vurdere, om spilleren har en jævn eller skæv stance på fairway. De tager stilling til, hvor stor en andel af 2. green er omkranset af bunkers. Det er mellem 25 og 50 procent af green, der er det, og så tildeles point derefter.

På hul tre stiller Steen Hansen sig på den anden side af det vandløb, der krydser fairway. Fra tee måler de andre afstanden ned til ham, eller “safe carry”, som de kalder det (ni meter på den anden side af vandet). Den er på 208 meter, altså kan scratchspilleren godt slå over vandet, mens bogeyspilleren ikke kan. Det indgår i ratingen.

Tredje green er i to plateauer. De fire ratere fortæller, at i deres verden er det kun defineret som plateauer, hvis der er 60 centimeters højdeforskel mellem dem, og hvis en bold ikke kan ligge stille på skråningen mellem plateauerne. De måler og konstaterer, at der er tale om plateauer.

Men der er også ting, der ikke bliver talt med. Eksempelvis gør det ingen forskel for en rating, om en eventuel out-of-bounds ligger i højre eller venstre side, selv om flere bogeyspillere kæmper med en slice end en hook.

Træer vurderes subjektivt, der er ikke en standard alt efter, hvor høje de er eller, hvor tæt de står.

Greens, der er brede i den ene ende og smalle i den anden, får en særlig rating, men der er ikke justeret for, om det er i den korte eller lange ende, de er brede. 

- I teorien kan man måle sig ihjel på en golfbane. Vi er nødt til at generalisere en smule, siger Steen Hansen.

 

 

Det er dybest set et kæmpe regneark

Det er muligt at blive rater, hvis du har interesse for det.

Rasmus Mortensen har ratet baner i mere end 20 år og er nu ansvarlig for det korps af ratere, der kigger vores baner i sømmene og spytter nogle tal ud i den anden ende som afgør, hvor meget hjælp du og jeg får, når vi er ude at spille.

Han fortæller, at der er omkring 30 ratere i Danmark, der alle sammen er frivillige.

- Det er kendetegnende for korpset, at når folk kommer ind, så er de enten ude igen meget hurtigt, eller også er man med i mange år, siger Rasmus Mortensen.

Det er som bekendt sparsomt med nye golfbaner i Danmark i disse år. Derfor bliver der ikke ratet så meget som på andre tidspunkter.

Men det er dog muligt at blive rater under Dansk Golf Union, da der stadig er brug for kræfter i nogle dele af landet.

En ny golfbane skal naturligvis rates. I banens første årti vil den typisk blive ratet hvert tredje år. Herefter er det blot hvert tiende år, med mindre banen bliver lavet om.

- Det sjove ved at være rater er, at man får en indsigt i, hvordan en golfbanes sværhedsgrad er. Som golfspiller kan man fornemme det, men her får man en fuldstændig stringent tilgang til opmåling af en golfbane. Det er tabelopslag, det er dybest set et kæmpe regneark, fortæller Rasmus Mortensen.

 

Indeksering og de to hyppige misforståelser

Intet giver ratere flere undrende og kritiske spørgsmål end indekseringen af en golfbanes huller. 

Mange golfspillere har hevet sig frustreret i hårtotterne over, at de ikke har slag på nogle af de huller, der har svært ved at spille godt, men til gengæld har det på huller, som de jævnligt spiller godt.

Det har også giver sure kommentarer til Rasmus Mortensen og andre ratere. Men klagerne overser et par væsentlige kendsgerninger.

Den første er, at indekseringen ikke er en rangering af hullernes sværhedsgrad, men en vurdering af, hvor en bogeyspiller vil have sværest ved at spille op med en scratchspiller.

- Indeksering er grundlæggende lavet ud fra hulspil. Der hvor forskellen i sværhedsgrad er størst for en bogeygolfer i forhold til en scratchgolfer, der skal der falde et slag. Det er derfor, at man tit ser et par 5-hul som handicapnøgle 1, forklarer Rasmus Mortensen.

Elitespilleren ser par 5-huller som en oplagt birdiemulighed, mens for mindre dygtige spillere er det tit par 3-hullerne, der er bedste chance for at lave en par.

Og så er der den anden misforståelse, som går på, at det er raterne, der laver indekseringen.

Det er det ikke. De laver blot et forslag. Klubben bestemmer selv hvilke huller, der skal have handicapnøgle 1 til 18 og dermed afgør, hvilke huller du har ekstra slag på.

Kaptajnernes kontrast var skærende, Emily Pedersen spillede en hovedrolle, og hjemmeholdet trak på et nationalt traume. Efter en intens uge ved Solheim Cup kigger Dansk Golf tilbage på hovedpunkterne fra slaget.

Moderne metoder giver afkast

Hvad er værdien af en kaptajn? Ingen kan give et endegyldigt svar, men hvis taktik og mandskabspleje har afgørende indflydelse på resultatet, udgør duellen mellem Stacy Lewis og Suzann Pettersen en ideel case til fremtidige studier.

Mens hjemmeholdets kaptajn lænede sig op ad statistikguruen Justin Rays ekspertise, erkendte Pettersen, at hun ganske vist skæver til data, men at mavefornemmelsen har det sidste ord i beslutningerne.

Det er den nye skole mod den gamle. Stacy Lewis lagde et komplekst, detaljeret puslespil, mens Suzann Pettersen satsede på, at hendes egen hårdtpumpede kampgejst ville smitte af på spillerne og række til sejr. Måske var den største forskel, at Lewis kommunikerede sine velovervejede beslutninger til holdet. I skærende kontrast kunne Pettersen ikke redegøre for sine valg - hverken over for pressen eller spillerne selv. Før årets Solheim Cup havde Leona Maguire aldrig været bænket til en session, og hun ankom til Virginia med en imponerende statistik: 7,5 vundne point ud af 10 mulige. Alligevel optrådte ireren kun en enkelt gang i løbet af de to første dage uden på noget tidspunkt at få forklaret, hvorfor hun blev fravalgt.

Måske havde Pettersen sine årsager til at lade Maguire sidde over, men da emnet aldrig blev adresseret, hang det weekenden igennem i luften som en uønsket distraktion for de undertippede gæster, som kun opnår succes, når den samlede sum bliver større end delene.

Alt, jeg har gjort denne uge, er på grund af 9/11

På Finca Cortesin i 2023 lykkedes det Europa at beholde trofæet efter et uafgjort resultat. Denne gang holede de amerikanske stjerner flere slag udefra og sænkede flere putts af betydning. Måske kan resultatet alene koges ned til det. Men undervejs kom Suzann Pettersens ledelsesstil til at virke en anelse ude af trit med tiden.

Solheim Cup en garanti for drama

USA var foran 6-2 efter fredagens spil, og der var risiko for, at der aldrig derefter ville blive spænding om udfaldet. Men Solheim Cup har det med at levere varen. I 2019 vandt Europa med 14,5-13,5 i Skotland, og to år senere blev trofæet forsvaret på udebane med cifrene 15-13. I det første møde mellem Suzann Pettersen og Stacy Lewis sluttede det 14-14 på Finca Cortesin i Spanien, og også årets udgave producerede drama, omend kun i et par timer.

USA gik ind til de 12 singler med et forspring på fire point, men som søndagen skred frem, kunne Europa pludselig skimte en snørklet vej til succes. Charley Hull førte an med en storsejr over Nelly Korda i første match, og længere tilbage i opstillingen havde Esther Henseleit og Albane Valenzuela overtaget med gode chancer for at sætte point på den europæiske konto, Vi nærmede os “Miracle at Medinah”-territorie, men de to rookies måtte begge nøjes med at dele, og efter et par nervepirrende timer kunne Stacy Lewis og Team USA lade jublen bryde løs: Lilia Vus andetslag til en sikker birdie på 18. hul mod Valenzuela sikrede det afgørende halve point, Slutstillingen blev 15,5-12,5, men endnu engang leverede Solheim Cup et drama, som herrernes Ryder Cup og i særlig grad Presidents Cup ofte har svært ved at måle sig med.

En ting er de tætte afgørelser, men resultaterne fortæller kun en del af historien om Solheim Cup. 2015-udgaven blev overskygget af episoden om et givet putt med Suzann Pettersen og Alison Lee i hovedrollerne. Tårer blev fældet - dog ingen af den stenhårde normand. I 2021 var en regelepisode mellem Nelly Korda og Madelene Sagström i fokus, da svenskeren samlede sin modstanders bold op på hulkanten, men før den lille hvide kugle havde haft ti sekunder til at overveje, om den ville dumpe i hul. Det er blot et par eksempler.

Til årets udgave startede spændingerne allerede inden det første slag var slået. Det europæiske holdrum spredte sig ud på plænen ved driving range med cafeborde og høj musik, hvilket ikke behagede kaptajn Lewis og hjemmeholdet det mindste.

Det kan synes som småting, men det er med til at øge intensiteten, skabe stemningen og hæve indsatsen. Holland i 2026 kan ikke komme hurtigt nok.

Politik og sport blandes

Barack Obama er medlem af Robert Trent Jones Golf Club og bor blot en times kørsel væk i Washington D.C. Det skadede bestemt ikke eksponeringen af Solheim Cup, at den tidligere præsident fredag lagde vejen forbi for at se spillerne slå ud til eftermiddagens four-balls.

Det virkede uskyldigt, men det var ikke det eneste eksempel på, at grænserne mellem sport og politik flød sammen. Årets udgave faldt sammen med årsdagen for angrebene på New York og Washington, og det nationale traume byggede Stacy Lewis hele sit kaptajnskab op omkring. Blandt andet var der møder med generaler i Pentagon og holduniformer inspireret af USA’s væbnede styrker.    

- Alt, jeg har gjort denne uge, er på grund af 9/11.

- Vi har mulighed for at gøre dette (spille Solheim Cup, red.) på grund af vores first responders og militæret, og jeg ville sikre mig, at spillerne var klar over det og takker de mennesker, som beskytter os, sagde Lewis 11. september.

Det er kun naturligt at mindes de 2.977 ofre for angrebene. Men ikke alle er vilde med, når sport får militære konnotationer.

Mulig tilskuerrekord

Med 2000 feststemte tilskuere på tribunerne omkring første tee endnu før solen var stået op, var tonen slået an. I løbet af turneringsdagene skulle man ud i den fjerne ende af banen, før USA-USA-tilråbene blev mere spredte. På hver en forhøjning, langs fairways og omkring greens på særligt par tre og par fem-huller, stod en kødrand af folk på tæerne af hinanden for at få et glimt af dramaet.

Arrangørerne forsøgte at promovere begivenheden som den største Solheim Cup nogensinde, men om det lykkedes at overgå de 130.000 tilskuere, som ugen igennem besøgte Inverness i 2021, står ikke helt klart. Sikkert er det, at Solheim Cup har vokset sig til en gigantisk sportsbegivenhed, og desværre var LPGA ikke gearet til opgaven fredag morgen, hvor der var timelange køer for at komme med shuttlebus fra den offentlige parkering i Gainesville til Robert Trent Jones Golf Club.

De logistiske problemer - som heldigvis blev udbedret i løbet af weekenden - ramte ikke spillerne. Hver morgen ankom holdbusserne til banen med politieskorte i præsident-klassen. Al anden trafik måtte vige for de to hold, og det er blot med til at understrege, at Solheim Cup i løbet af 19 udgaver fra starten i 1990 har vokset sig til et kæmpe show, der favner bredt. Golf kan være svært at forstå for masserne, som ikke allerede er hardcore golffans, men en kamp mellem USA og Europa har resonans. Begivenheder som denne er en vej til at introducere flere mennesker til det magiske spil.

Suzann Pettersen ser en stjerne i Emily

Emily Pedersen bør vinde turneringer på LPGA, måske endda majors. Hun hører til i verdens absolutte elite. Sådan ser Suzann Pettersen i hvert fald på sin danske protegé. På sit pressemøde aftenen inden søndagens singler beskrev kaptajnen den 28-årige dansker som et åbenlyst “pick” til sit hold, og i et svar omkring begrænsningerne ved statistik sagde nordmanden følgende om Pedersen.

- Hvis hun løfter sit spil til, hvor hun virkelig hører til, så er statistikkerne for i år ikke relevante. Så er hun bogstaveligt talt vores bedste spiller fra tee til green.

At dømme ud fra lørdagens four-ball mellem Allisen Corpuz & Nelly Korda på den ene side og Carlota Ciganda & Emily Pedersen på den anden, er der noget om snakken. Pedersen matchede verdens suveræne nummer ét slag for slag, og kun et helkikset amerikansk lykketræf på 14. hul (en elendigt slået 3-kølle, som alligevel trillede op tæt på pinden) gjorde, at det var hjemmeholdet, som løb med pointet til slut.

Kaptajnens tro er så stærk, at hun gjorde brug af Pedersen i fem ud af fem sessioner, både i Spanien i 2023 og i år i Virginia. Måske var det i overkanten. Der blev kvitteret for tilliden med to point ud af fire mulige i foursomes og four-balls, men i sin single mod Megan Khang løb Pedersen tør for damp og tabte på 13. hul.

Pedersen har vundet fem gange på Ladies European Tour, kun en enkelt titel fra Iben Tinnings danske rekord. Om det lykkes hende også at slå endegyldigt igennem på verdens stærkeste tour, LPGA, afhænger udelukkende af, om hun kan blive bedre til at tøjle følelserne på banen, mener kaptajnen.

- Hvis hun havde spillet sådan her hver eneste uge, så ville det have set anderledes ud for hende. Jeg bliver ved med at sige til hende, at hun er så god. Hun har nydt denne uge så meget. Hendes vrede er blevet godt håndteret, for jeg synes, det er, hvor hun mangler noget. Det er nok på den måde, hun minder mig om mig selv en lille smule, sagde Pettersen dagen inden afgørelsen.

Det synes sikkert at sige,at Emily Pedersen ikke nød søndagen. Tror man den europæiske kaptajn, kan de kommende år føre til stor succes og glæde for danskeren.

Det er nemt at komme til at køre forbi Hammel Golf Klub, når man kommer fra øst. Et lille skilt med sort tekst på brun baggrund gemmer sig bag et andet skilt, så vi måtte lige vende bilen en gang, før vi kunne køre ind forbi den sorte greenkeepergård og parkere på den store parkeringsplads foran klubhuset.

Det er faktisk lidt ærgerligt, at Hammel Golf Klub på denne måde "vender ryggen til sine gæster", for nu at bruge banearkitekten Henrik Jacobsens ord, for er man først inde på klubbens område, føler man sig absolut særdeles velkommen fra start til slut.

Men naboforholdene tillader ikke en indkørsel i den anden ende af parkeringspladsen, og det velfungerende klubhus og en hjertelig velkomst af golfmanager Poul Ditlev får os da også hurtigt på andre tanker. Med få meter fra klubhuset til 1. tee er vi snart klar til start.

Den hyggelige by Hammel 26 km nordvest for Aarhus på vejen mod Viborg har alle dage været præget af nærheden til grevskabet Frijsenborg, som stadig er en af Danmarks største jordbesiddere. En del af banens huller ligger på jord, som klubben har lejet af godset, og flere huller spilles langs med og med udsigt til de store Frijsenborg-skove. 

Nu afdøde lensgrevinde Irene Wedell fra Frijsenborg var medlem af Hammel Golf Klub og modtog jævnligt lektioner af klubbens daværende pro Morten Thuen. Men hun var ikke glad for regnvejr. "Ved De hvad, hr. Thuen, det her gider vi sgu ikke. Nu går jeg til frisøren," lød det fra lensgrevinden, da det begyndte at dryppe.

Det er også Morten Thuen, der har været banearkitekt på en stor del af banens huller, og det har han gjort godt.

Dansk golfs vugge stod i Hammel

Men faktisk var det i parken til det nærliggende Frijsenborg Slot, at dansk golfs vugge stod. Daværende lensgreve Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs var efter besøg i England blevet så begejstret for golf, at han i 1883 fik anlagt en lille golfbane i slottets park. Det blev starten til golfsporten i Danmark, og banen bestod indtil 1912, hvor familien Frijs i mellemtiden var blevet medlemmer af Københavns Golf Klub.

Fra 1912 gik der 80 år, indtil golfen vendte tilbage til Hammel med stiftelsen af Hammel Golf Klub den 30. marts 1992. I modsætning til det eksklusive golfspil i Frijsenborgs park var det fra starten hensigten, at golf i Hammel skulle være til glæde for alle spillere uanset spillestyrke og til glæde for hele byen.

Det krævede en kæmpemæssig indsats af mange frivillige og støtte fra det lokale erhvervsliv at få etableret golfbanen. Man fristes over evne til at benytte ordspillet, at "alle trak på samme Hammel", og sådan er det stadig i klubben. Hvert år kan Hammel Golf Klub invitere sine 120 frivilligt arbejdende medlemmer til en "tak for hjælpen"-dag med golf og spisning.

Det har dog ikke været uden bump på vejen at nå dertil, hvor klubben er i dag, med en fin 18 hullers bane, 6 hullers par 3-bane, driving range og et hyggeligt klubhus med en klubdrevet restaurant.

For lejemålet af den ni-hullers bane, som klubben havde indviet i 1995, blev nemlig opsagt af kommunen pr. 1. maj 1999, og så måtte klubben på den igen med køb af jord til ny bane med ni huller. Den blev indviet den 30. april 1999, og efter en udvidelse kunne Hammel Golf Klub i 2004 indvie sin 18-hullers bane. Det var således en bane med 20 år på bagen, vi besøgte en dejlig forårsdag i begyndelsen af maj 2024. 

To åbningshuller, pæne uden at være prangende, førte os tilbage mod klubhuset, men så begyndte løjerne for alvor.
 

Sjove par 5-huller med høj klasse

3. hul, dogleg til højre med en sø i "knækket", er udfordrende, og udfordringerne fortsætter på 5. hul, det første af banens fem par 5-huller, der alle er sjove og afvekslende og holder høj klasse. Jeg frygtede, at mit andetslag var gået i søen til højre, men bolden lå heldigvis på græs, og så blev en trist vandret streg på kortet forvandlet til en birdie - dagens eneste - og fire point, for hullet har nøgle 1.

Lykkes man med at komme fra det næste par 5-hul, 8. hul, med en par eller bedre efter at have håndteret søen foran green korrekt, skal man være mere end glad. Det lykkedes så ikke for Dansk Golfs udsendte, som dog fik humøret op igen med en par på banens bedste par 3-hul, 9. hul. Et smalt drive mellem træer - hvoraf et dog nyligt var væltet - med vand på begge sider kræver præcision.

I øvrigt er mange af træerne på banen endnu ikke særligt høje, plantet som de er i banens første år, men efterhånden som de vokser, vil banens karakter af parkbane blive øget.

Efter ni huller er man langt fra klubhuset, så Hammels bane er på ingen måde en "ud og hjem"-bane. Er der god plads på banen, kan man konstruere sin egen kortere bane ved at lege græshoppe på områderne nærmest klubhuset, men i så fald går man glip af nogle af Hammels bedste og mest kuperede huller, som ligger i den fjerneste ende af banen.

De sidste ni huller byder nemlig på en perlerække af sjove og vidt forskellige golfhuller, flere med Frijsenborg-skoven som nabo, inden 18. hul fører os tilbage til klubhuset, hvor restaurantens terrasse giver frit udsyn til kalamiteterne på sidste green.

Gode greens og god mad

De relativt flade greens er i det hele taget meget fine og true i Hammel, og det er noget, man virkelig værdsætter som gæstespiller. Dem er der ca. 5.000 af årligt i Hammel Golf Klub, som ligger i et område med masser af golfbaner inden for kort køreafstand, men som har sit primære medlemsoptag i de lokale byer Hammel og Hadsten. 

Det lokale præg blandt medlemmerne er givetvis en medvirkende årsag til, at klubben kun mister ca. 10 procent af medlemmerne om året, og dem har det løbende været muligt at erstatte med nye, så medlemstallet har gennem en årrække ligget ret stabilt omkring de 1.000 medlemmer.

Siden 2016 har den erfarne pro Ian Appleyard været træner i klubben, og han underviser efter Easiest Swing-konceptet, hvilket har medført, at Hammel Golf Klub er verdens eneste certificerede Easiest Swing-klub. Klubbens proshop drives af en ekstern operatør, som naturligvis samarbejder med klubbens trænere om club fitting m.m., og klubben har fornuftigt nok selv ansat personalet i klubhusrestauranten Café 19. Det giver stabilitet i køkkenet i en tid, hvor den ene danske golfklub efter den anden siger goddag og farvel til skiftende forpagtere.

Det er værd at nævne, at Café 19's golfburger med pommes til 95 kr. må være et af dansk golfs bedste tilbud, når man sammenholder pris og kvalitet. Det samme gælder en lækker grillet panini, som fås i forskellige varianter til mellem 45 og 55 kr.

Hammel Golf Klub har i en årrække samarbejdet med Nørgaards Højskole i Bjerringbro, som alene i 2024 har 19 golfkurser på programmet. Flere tusinde højskolegæster har således gennem årene været på besøg på Hammel Golf Klubs bane og driving range, og mange af dem kommer igen som greenfee-gæster, for Hammel er en klub, som man gerne vender tilbage til.  

Derfor skal du spille den

Birdie: Afvekslende bane i dejlig natur, gode greens, hyggelig stemning og god café med høj kvalitet til rimelige priser.

Bogey: Skiltningen på Mosevej kunne være bedre, indkørslen til klubhusområdet er lidt trist, og teestedsmarkeringerne kunne også godt opgraderes.

Golftrofæer skal gerne fortælle en særlig historie om turneringen, landet, regionen eller sponsoreren. Fælles for trofæerne er, at de altid bliver foreviget med en smilende vinder, men indimellem kan man dog blive i tvivl om, hvorvidt smilet skyldes sejren eller det ejendommelige stykke brugskunst, som mesteren tvinges til at posere med. Her får du 10 af golfhistoriens mest bizarre trofæer. 
 

Dubai Desert Classic 

The Claret Jug på steroider. Eller måske bare et resultat af en helt normal tankegang i Emiraterne, hvor skyskrabere jo rent faktisk når op i skyerne. Det kræver sin mand at løfte den 108 centimeter høje kaffekande, men mon ikke det giver lidt ekstra styrke, når man samtidig har en check på et par millioner i baglommen. 

 

European Open 

Porsche European Open spilles på en af tourens længste og sværeste baner (Green Eagle i Hamborg) og har samtidig en af tourens største trofæer. Smag og behag er forskellig, men vi fornærmer næppe nogen ved at konkludere, at den tyske pokal er mere imposant end elegant. Til gengæld er den udstyret med mange flag. 

 

Ginn Open

LPGA Tour har en lang tradition for trofæer, der får folk til at spærre øjnene op, og Ginn Open i Florida var ingen undtagelse, da den løb af stablen fra 2006 til 2008. Det på alle måder uhåndgribelige objekt blev skabt af glaskunstneren Dale Chihuly og fik næppe lov at passere som håndbagage i lufthavnen.

 

Nelson Mandela Championship 

Den co-sanktionerede turnering mellem europatouren og Sunshine Tour blev kun spillet i  2012 og 2013, og begge år måtte turneringen i øvrigt afkortes på grund af regn. Kun to spillere, Scott Jamieson og Dawie van der Walt, nåede altså at få fingre i et af tourens mere kuriøse trofæer, hvor Mandela sidder i en lænestol og læser højt for en flok børn. Som det ses på billedet, fik Van der Walt i 2013 sendt en hilsen til sin berømte landsmand Mandela, der døde to uger tidligere.  

 

Trophée Lancôme

En af europatourens mest ikoniske turneringer blev spillet i Frankrig i mere end 30 år og nåede at få en lang række lige så ikoniske vindere - lige fra Arnold Palmer over Seve Ballesteros til Colin Montgomerie. Og når navnet “trofæ” ligefrem indgår i turneringsnavnet, kan man jo ikke nøjes med en fesen generisk pokal. Torsoen blev vundet for sidste gang i 2003 af Retief Goosen. 

 

Mauritius Open 

“Se hvad jeg har vundet, kunne den ikke være flot inde i stuen”, har ingen vindere af Mauritius Open nogensinde sagt. Rasmus Højgaard triumferede i 2018 og blev ligesom flere andre sejrherrer bedt om at posere med trofæet, mens han stod i vand til anklerne i det Indiske Ocean. Billedhuggeren Hubert Privé står bag trofæet, som skal forestille en laurbærkrans, der symboliserer sejr.
 

HANA Bank Championship

Den trofæansvarlige i LPGA HANA Bank Championship havde glemt alt om pokalen, men vågnede på finaledagen og kom i tanke om, at datteren i 3. klasse havde hjembragt et par træski (eller en mislykket kanin) fra sløjd, som heldigvis passede ned i sølv-vasen fra kobberbrylluppet. Skulle man i hvert fald tro. Trofæet var i omløb til 2015, hvor det blev afløst af en stor grøn og noget kønnere dims. 

 

Castello Masters

Den spanske turnering blev spillet fire gange fra 2008 til 2011. To af gangene var det Sergio Garcia, der fik lov til at posere med det særprægede trofæ, som mest af alt ligner Krølle-Bølles golfspillende spanske fætter. Garcias udtryk fortæller det meste. 
  

Bermuda Championship

For nylig faldt jeg i en snak om, at det er lang tid siden, vi har hørt om nogen, der er forsvundet i Bermuda-trekanten. Men så er der jo lige dette billede af Lucas Herbert med det trofæ, han vandt ved Bermuda Championship. Herbert er dog ikke helt forsvundet, men han spiller LIV Golf nu, og nogle vil mene, at det er omtrent det samme.

 

MCB Championship  

Når enden er god: Thomas Bjørn vandt MCB Championship på Mauritius - sæsonfinalen på Legends Tour - i 2022. Heldigvis for danskeren var trofæet skiftet ud i forhold til turneringen i 2019, hvor Peter Fowler fik denne skønhed - angiveligt kreeret med inspiration fra den såkaldte dobbeltkokosnød, der findes på Seychellerne.   

Vi fulgte slagets gang i jubilæumsturneringen på Lübker og har fundet 18 højdepunkter fra den danske DP World Tour-turnering version 2.0.  
 

1. Alle talte om vejret 

“Der findes ikke dårligt golfvejr - kun dårlig påklædning”.

Hvis man var på Lübker fredag 25. august, ved man, at det er noget værre sludder. 

Golf-guderne skal vide, at vejret også har været kummerligt i Himmerland, hvor regn og rusk har skabt udfordringer gennem årene. Men Lübker slog alle rekorder på den front. 

En gedigen storm fik arrangørerne til at evakuere teltbyen, og i pressecentret måtte fire mand stå og holde en væg, som simpelthen blev blæst ind. Til sidst blev spillet også afbrudt, og flere vindblæste spillere fortalte, at betingelserne var de værste, de nogensinde havde oplevet. Heldigvis viste vejret sig fra sin pænere side både lørdag og søndag, hvor tilskuerne strømmede til i en grad, at det udløste lange køer ved madboderne. 

 

2. Feltets styrke 

Der er stormstyrke, og så er der feltets styrke. Uden at forklejne Marcel Siem, som i øvrigt fremstår som en sympatisk og helt nede på jorden fyr, så ved man godt, at det kniber med at fremvise de helt store stjernenavne, når tyskeren er den udenlandske spiller, der bliver udvalgt til at optræde på pressemødet forud for turneringen. Der blev talt meget om feltets styrke og mangel på samme på Lübker - men også om de vilkår i den internationale golfverden, der har gjort det svært for de mindre europæiske DP World Tour-turneringer at tiltrække større stjerner. De danske stjerner løfter meget, men i det store billede ville et par profiler mere ikke have skadet.  

 

3. Appelsiner, der triller 

Tidligere har feltet indeholdt spillere som Lee Westwood, Shane Lowry, Robert McIntyre eller John Daly. Men i år var det de danske stjerner i form af Højgaard-brødrene og Thorbjørn Olesen, der var den absolutte hovedattraktion.  

Og det er også dem, turneringens promotor Flemming Astrup først og fremmest vil have på plakaten. 

- Jeg skal først gennem listen af danske spillere. Når jeg ved, at de kommer, så lyder det måske arrogant at sige, at resten af feltet er fyld, men det er jo fordi, det er den del, jeg ikke kan kontrollere. Det er så variabelt, lød det fra Astrup, der dog ikke udelukker international stjernedrys fremover. 

- De skal jo nok komme, men nogle gange triller alle appelsinerne af bordet. Andre gange er der tre-fire af dem, der bliver liggende.

Næste år er det ikke helt urealistisk, at nogle af de mest saftige danske appelsiner kan blive tvunget til at finde en anden kurv. Det kan ske, hvis Thorbjørn Olesen, Nicolai Højgaard og eventuelt også Niklas Nørgaard og Rasmus Højgaard bliver indblandet i PGA Tourens slutspil, der falder sammen med Danish Golf Championship i Furesø 14.-17. august.  

Når man har lavet noget i 32 år er det altid en lille smule vemodigt at sætte et punktum

 

4. Danskerfesten

I turneringens 10-årige historie er det efterhånden hændt en del gange, at man lørdag aften har siddet med et leaderboard, hvor der skulle scrolles lidt rigeligt for at nå ned til første dansker - og krydses fingre for et lille mirakel. Det skete som bekendt sidste år, hvor Rasmus Højgaard kom bagfra og satte et eventyrligt punktum i HimmerLand. 

På Lübker var der ikke behov for nogen mirakler. Tværtimod var toppen af leaderboardet så pakket med danskere på finaledagen, at det nærmest mindede om et udvidet DM. Med syv danskere i de seks sidste bolde - heraf to i førerbolden, var der i den grad rød-hvide lodder i bowlen. Men som det lød fra Golf.dk’s unge skribent med det gamle sind: Selv om man køber størstedelen af bankopladerne, er der ingen garanti for at vinde en frossen and. 

 

5. Et vigtigt fundament

Franskmanden Frederic Lacroix blev den første franske vinder af turneringen, men Lucas Bjerregaard skabte forhåbningerne om den anden danske triumf på stribe, da han blev den første dansker til at føre inden finalerunden. Han satte dermed en stopper for tendensen med, at danskerne skulle jagte - som det skete både, da Rasmus Højgaard vandt i fjor, og da Kjeldsen blev toer i 2015. 

Selv om turneringen ikke hører til de største i DPWT-kalenderen, var de mange danskere “in contention” endnu et signal om, at dansk professionel golf står et særdeles godt sted - og at Danish Golf Championship er et vigtigt fundament i den forbindelse.    

Nogle gange triller alle appelsinerne af bordet.
 

6. Kompakt, praktisch, gut 

HimmerLand havde mange ting kørende for sig - men der var også ulemper. Som for eksempel den vandring (eller køretur) det krævede for at komme ud til 10. hul eller for den sags skyld teltbyen, der lå lidt ude midt i ingenting. Mens madboder, barer og teltby i HimmerLand var spredt over et stort område, var det hele på Lübker samlet i et kompakt område omkring teltbyen, der meget praktisk lå mellem 1. og 18. hul.

Samtidig var der nem adgang til både 1. og 10. tee, som befandt sig lige ved både klubhus og teltby, og det lettede logistikken for såvel spillere som tilskuere. 

- Det, at vi har fået samlet tingene så meget, er helt klart en erfaring, der skal bruges. Det er også lagt ind i masterplanen for næste år. Det er det allerbedste, vi kan tage med, sagde Flemming Astrup, da han gjorde status. 

 

7. Knudepunkter og samlingssteder

Tilskueroplevelsen i HimmerLand har været en historie for sig. Ikke mindst 16. hul og Himmerland Hill har været en magnet for fans, der kan lide ideen om en fast base og opleve en masse forskellige spillere komme forbi. Det åbenlyse samlingspunkt fandtes ikke på Lübker, men der var der flere steder, der fungerede godt. Bakken bag 2. green fungerede med lidt god vilje som et mini Himmerland Hill, og liggestolene mellem træerne foran storskærmen mellem 2. green og 7. tee var godt fyldt op lørdag og søndag, da solen tittede frem. Også knudepunktet ved 10. green, 11. teested og 14. green var et godt sted at se golf. 

Hvis man skal udvikle en turnering på den rigtige måde, skal du have flere penge

 

8. Ros til banen 

Lübker har måske ikke det ikoniske hul, der som 16. hul i Himmerland giver genlyd verden rundt. Men med al respekt for Himmerland er der næppe nogen tvivl om, at Sky-Sand-sløjferne på Lübker samlet set holder et højere niveau. De fleste af de 23 danskere, som tangerede rekorden for flest danskere i feltet, kender alt til Lübkers kvaliteter, men det skortede bestemt ikke på roser fra de mange udenlandske spillere. Faktisk lykkedes det ikke at opsnappe en eneste negativ kommentar om hverken layout eller stand i løbet af ugen. Vejret var som bekendt en anden snak.

 

9. En hudløs dansker 

At den danske DP World Tour-afdeling også kan fungere som mulighed for at kickstarte - eller få karrieren tilbage på sporet igen - var 2024-udgaven et levende bevis på. Allerbedst personificeret ved den dobbelte DP World Tour-vinder Lucas Bjerregaard, der nu frister en tilværelse på challengetouren. 

Bjerregaard gav sig selv en gylden mulighed for at sikre sig to år på DP World Tour med en plads i søndagens førerbold, men nordjyden kunne ikke matche den velspillende Frederic Lacroix i finalen og måtte tage til takke med en andenplads. Det fik et væld af modsatrettede følelser frem i den sympatiske frederikshavner, som lod tårerne og de ærlige ord få frit løb. På den ene side var han jublende glad for at mærke opbakningen fra tusindvis af danske golffans efter en lang og svær periode. 

- Det er lang tid siden, nogen har heppet på mig, lød det grådkvalt fra Lucas Bjerregaard, der på den anden side naturligvis var enormt skuffet over ikke “at kunne give publikum det, de var kommet for”.  

 

10. Superamatøren 

Det er ikke svært at blive bedste amatør, når man er den eneste i feltet. Men det kræver sit nervesystem at blive nummer fem i sin allerførste (normale) DP World Tour-turnering, som tilmed er den nationale flagskibsturnering. 

Men Jacob Skov Olesen er tilsyneladende lavet af det særlige materiale, som skaber vindere. Tidligere på sæsonen røg han gennem lydmuren med sejr i The Amateur Championship - og fulgte op med et klaret cut ved The Open. Den 25-årige komet blev en fornem nummer 5 på Lübker, og man begynder at forstå, hvorfor han har fået prædikatet “superamatør”. 

 

11. TV-hullet

18. hul på Lübker er et svært og godt afslutningshul. Ikke mindst for tv-seerne og sponsorgæsterne i loungen, der fyldte godt op i landskabet langs 18. fairway. Men med en green, der ligger på toppen af en bakke og et ufremkommeligt vandområde op langs hele højre side, var hullet ikke særlig tilskuervenligt, når det kom til “live golf”. Den store tv-skærm ved siden af green var en trøst, men havde der eksempelvis været et omspil med en eller flere danskere, var der for alvor blevet kamp om en plads i forreste linje.  

 

12. Fra folkefest til golffest 

Made in Denmark & HimmerLand var rød-hvide farver, Gnags på scenen  og dannebrog på greens. Som et led i den nye identitet har Danish Golf Championship skruet ned for patriotismen og folkefesten - og op for golfen. Det nye logo er holdt i afdæmpede mørkeblå farver, og væk er de alternative tiltag med partytelte midt på fairway. På Lübker spillede en DJ op i teltbyen - og dermed kunne spillerne på 18. hul slå deres andetslag ind mod green til tonerne af Coldplay tilsat calypso. En kombination, som i øvrigt fik Dansk Golfs redaktør til at slå korsets tegn. Bortset fra den feature er det tydeligt at mærke, at Flemming Astrup og DP World Tour har aflivet spas og løjer til fordel for en ny og mere “golfet” identitet. 

Men birdieænderne overlevede. 

 

13. Farvel til legendarisk duo

Tiderne skifter, og det gør de også på kommentatorfronten. Den første udgave af Danish Golf Championship blev samtidig sidste gang, at Henrik Knudsen og Leif Nyholm fik fornøjelsen af at guide seerne på V Sport Golf gennem begivenhederne i den danske DP World Tour-turnering. Viaplay Group valgte i sommer at sige farvel til Henrik Knudsen, der siden 1992 har guidet seerne gennem flere end 600 turneringer. I 1992 fik Knudsen hjælp i boksen af den daværende damelandstræner, der dengang hed Leif Nyholm, og siden har de to været en del af lydtæppet i golf på tv i et hav af turneringer. Det præcise tal fortaber sig i historien og hedengangne kalendere, men makkerparret anslår, at de udover de utallige “normale” turneringer har kommenteret et sted mellem 100 og 110 majors og 15 Ryder Cups. Og altså også samtlige 11 danske turneringer på European Tour/DP World Tour. 

- Når man har lavet noget i 32 år, er det altid en lille smule vemodigt at sætte et punktum, lød det fra Nyholm. 

 

14. - Det er utroligt så stille, så mange kan være.  

Sådan lød det søndag eftermiddag fra en tilskuer på Lübker. 

Der er ikke så langt fra hverken Himmerland eller Silkeborg til Djursland, og mange af tilskuerne i Danish Golf Championship var uden tvivl gengangere. Det blev afsløret af tøjvalget, der stadig var præget af gamle og nyere logoer fra Made in det ene og Made in det andet. 

De mange års erfaring med at være tilskuer til en stor golfturnering sætter sig tydeligvis spor. Der var meget få ringende mobiltelefoner og generelt en god forståelse for, hvornår man bevæger sig, og hvornår man står - og tier - stille. Det må man godt klappe lidt ad. 

 

15. Ja, de svære huller var de sværeste

Der blev inden turneringen talt meget om de fire svære afslutningshuller, og da turneringen var slut, viste statistikken, at der var noget om snakken. De fire huller spillede som de sværeste og bød samlet set på scores, der var fra 0,30 til 0,36 slag over par. Sværeste hul var 17. efterfulgt af 18., 15. og 16. Lübker både tog og gav - idet ni huller blev spillet under par, mens de resterende ni havde snitscores over par. 

Det er lang tid siden, nogen har heppet på mig,

 

16. Fem Fun facts

Nu skal det ikke være så alvorligt det hele, så her er fem fun facts fra Danish Golf Championship. 

• 23 danskere stillede til start på Lübker. Det er en tangering af rekorden fra 2015. 

• Der var ganske vist mange danskere, men spillere fra 27 nationer sørgede for at gøre DGC til en international begivenhed. 

• Med sin fornemme femteplads sørgede Jacob Skov Olesen for at blive lavest placerede amatør i turneringens historie. Han overgik Frederik Kjettrups 24. plads fra i fjor. 

• Hele ti tidligere europæiske Ryder Cup-spillere stillede op. Her er de med deres placeringer i parentes: Nicolai Højgaard (14), Bernd Wiesberger (19), Oliver Wilson (27), Andy Sullivan (27),Thorbjørn Olesen (42), Rafa Cabrera-Bello (61) Thomas Bjørn (MC), Ross Fisher (MC) Jamie Donaldson (RTD) og Stephen Gallacher (RTD). 

• Himmerland har budt på sin del af holes-in-one gennem årene, og på Lübker var der en enkelt. Det var såmænd Marc Warren, den tidligere vinder i Himmerland, der leverede den på 7. hul i første runde. Udover skottens ener blev der lavet 23 eagles.  

 

17. Formand Bjørn: Der arbejdes hårdt

Thomas Bjørn er formand for Danish Golf Championship, og den danske nestor forsikrer, at der bliver knoklet i kulisserne for at opretholde den fornødne standard og tiltrække flere store navne til turneringen. 

- Hvis man skal udvikle en turnering på den rigtige måde, skal du have flere penge. Det er et faktum i dagens verden, og der bliver gjort et kæmpe stykke arbejde for at få skabt en større pose penge, lød det fra Thomas Bjørn.

 

18. På gensyn i Furesø

Det er over 20 år siden, at Nordsjælland - i form af Nordic Open på Simon’s i 2003 - sidst havde besøg af den europæiske golfelite. Når Danish Golf Championship næste år spilles i Furesø Golfklub, bliver det første gang i denne turnerings historie, at karavanen rykker øst for både Lille- og Storebælt. Danish Golf Championship forventer, at op mod 80.000 tilskuere finder vej til Furesø. 

Turneringen spilles 14.-17 august og bliver næstsidste mulighed for de europæiske spillere til at skaffe point til Ryder Cup-kvalifikationen. Måske det kan få nogle appelsiner til at blive på bordet.