De fleste danske golfspillere har et forhold til Barsebäck. Golfanlægget, der deler navn med et atomkraftværk, vækker genklang på grund af navnet, men så sandelig også på grund af kvaliteten. Dansk Golf har i juni 2023 spillet den ene af to baner - Ocean Course.

Jeg har lyst til at starte med en gammel tøhø-joke. 

Hvad er det bedste ved Sverige?

Det er selvfølgelig den flotte udsigt til Danmark -  skrevet lige så meget i misundelse som i spøg. 

Hvis man er golfspiller fra Sjælland, så ved man også, at udvalget af flotte golfbaner i Skåne er stort. Meget stort. Og at afstanden og den svenske krones kurs gør det yderst attraktivt at tænke i den retning, når man planlægger golfrejser. 

Barsebäck er et førsteklasses eksempel på skånsk golfkvalitet.

Det er blot anden gang jeg spiller på anlægget og første gang, jeg også overnatter på stedet. 

Klarest i erindringen et par uger efter besøg nummer to er de utroligt mange fyrretræer, de enkelte huller langs vandkanten og i særdeleshed en panoramaudsigt, som er svær at matche. 

Der er 180 graders vue over Øresund fra både green på hul 17 og klubhusets terrasse. 

Træer, links og flere træer

Straks man kommer kørende ind ad porten mod Barsebäck Resort, bliver man indhyllet af høje, opstammede fyrretræer. Både bane, hotel, klubhus og feriehuse virker nøje placeret i det store skovområde, som giver hele området sin særlige karakter. 

Ocean Course har en par på 73, og den skiller sig ud fra sin søsterbane - Pine Course - ved også at have tre huller helt uden træer og langs stranden. 

Det er et fint break fra mange huller, hvor nåletræerne på en eller anden måde hele tiden er i spil. Man får kortvarigt fornemmelsen af linksgolf, også fordi vinden virkelig kan tage fat på de tre åbne huller i midten af runden. 

Det bliver dog også kun ved fornemmelsen, da der er lidt vej til ægte linksgolf og pot-bunkers. 

Kan mere luft sikre fremtiden?

Undervejs på runden bliver jeg gjort opmærksom på, at man de seneste år har fjernet op mod 40.000 træer på anlægget. 40.000! Det lyder helt vildt. 

Man kan også godt fornemme det. Ikke fordi der mangler træer at slå ud i, men fordi man på samtlige huller kan fornemme eller kigge direkte ind til nabohullet eller søsterbanen Pine Course. 

Barsebäck er stadig en skovbane. Men mindre nu end for ti år siden, hvor skoven næsten dannede mur om nogle af hullerne. Hvorfor har man så fældet de træer? Forklaringen skal formentlig findes i ønsket om mere luft og især lys - og måske et ønske om at få spillet til at flyde lidt hurtigere. 

Fairways og greens er svære at holde gode uden gode vækstbetingelser, herunder lys. Personligt synes jeg, at fornemmelsen på stedet bliver mere resort-agtig, end hvad jeg husker fra mit første besøg. 

Også hjulpet godt på vej af et lækkert renoveret klubhus med tilhørende pool. Jeg tænker, at det kun er godt, når man satser på fortsat at leve af greenfee og golfophold. Man kan sagtens bruge både to og tre dage på anlægget her.   

Når du er på vej til årets fineste fest, står der altid en kop med kaffe klar til at blive væltet ud over din hvide skjorte.

Og når du er på vej til Solheim Cup, er der altid et flyselskab, der står klar til at lade dine golfkøller strande i lufthavnen i Newark.

Ikke sandt, Emily Pedersen?

Danmarks eneste deltager i Solheim Cup 2023 står med sin træner David Dickmeiss på indspilsområdet på Great Northern i Kerteminde. Det er torsdag - otte dage før første slag i Solheim Cup

Hendes tøj og bagage er i New York. Hun har ikke længere adresse i Smørum, men i Florida, så fire wedges, en putter og et bedaget 6-jern er det eneste, hun har at træne med. Hun er iklædt en neutral hvid top og neutrale sorte bukser. Det tøj, hun skulle træne i, ligger også i en kuffert mange tusinde kilometer væk.

Det er ikke optimalt, medgiver hun med et skuldertræk, der signalerer, at hun har tænkt sig at lave omelet ud af de æg, hun nu engang har, indtil hendes ejendele forhåbentlig snart er på det gamle kontinent.

Ellers står Titleist klar med et sæt skræddersyede køller til hende, når hun lander i Spanien.

Det er nok meget godt, at det ikke er den 27-årige danskers første Solheim Cup.

Emily Pedersen var noget af en overraskelse, da Suzann Pettersen præsenterede sine fire captain’s picks til dysten på Finca Cortesín.

Der er nemlig flere end 20 europæere, der rangerer højere på Rolex Rankings end Emily Pedersen. Blandt dem også Nanna Koerstz Madsen, som denne gang må se Solheim Cup hjemmefra.

- Selvfølgelig var jeg også selv overrasket. Men hele grunden til, at der findes captain’s picks er jo, at det hele ikke handler om ranglister. Jeg ved jo godt, at der er nogle, der rangerer højere end mig. Men en del af dem har ikke spillet Solheim Cup-før, siger Emily Pedersen, da vi sætter os i Great Northerns klubhus efter træningen.

Emily Pedersen skal nu spille sin tredje Solheim Cup. Det er er stadig én mindre, end Iben Tinning nåede. Men den femdobbelte vinder på Ladies European Tour er ved at opbygge et flot dansk-europæisk cv.
 

Afviste kaptajnens opkald

Hun har nu spillet for Europa lige så mange gange, som Thomas Bjørn nåede i Ryder Cup. Og hendes tre point ved sidste Solheim Cup er det bedste, nogen danskere har præsteret i Solheim eller Ryder Cup.

- Jeg vidste, at jeg var i spil. For Suzann har været i kontakt med mig næsten hver uge, fortæller hun.

Alligevel ignorerede hun sin holdkaptajn flere gange, da hun ringede for at overbringe den gode nyhed om udtagelsen. Hun fik beskeden omtrent en uge, inden det europæiske hold skulle udtages.

- Jeg sad og spiste, og tre gange var der et norsk nummer, der ringede. Jeg tænkte bare, “jeg kender sgu ikke nogen fra Norge. Det må være spam eller noget i den stil", griner hun.

Hun sad og spiste sammen med sin fysioterapeut, som snusfornuftigt sagde, at det kunne jo være den norske Solheim Cup-kaptajn, der ringede.

- Så tænkte jeg bare “shit!”. Jeg ringede tilbage, og Suzann sagde, “hvorfor fanden tager du ikke telefonen, når jeg ringer til dig?”.

Det var mandagen inden Irish Open, og selvfølgelig ringede Pettersen ikke til Pedersen for at sige, at hun kunne skyde en EU-blågul pind efter Solheim Cup. Danskeren var inde i varmen. Hun skulle bare lige bære på den søde hemmelighed i en uge, inden hun sammen med Gemma Dryburgh, Caroline Hedwall og Madelene Sagström skulle præsenteres som Europas fire captain’s picks.

- Bagefter rystede jeg og kunne ikke koncentrere mig om at spise. Jeg gik op på mit værelse og satte musik i ørerne og gik lidt rundt. Det var spansk musik - sådan noget techno-Pitbull-agtigt. Det er ikke noget, jeg plejer at høre, det var fordi det skulle foregå i Spanien, siger hun.
 

Fik amerikanerne til at tie stille

Hun vurderer selv, at hun blev udtaget på grund af det, hun bidrager med personlighedsmæssigt, samt at hendes lange spil og evne til at lave birdies gør hende til en attraktiv makker både i foursome og fourball.

Emily Pedersens Solheim Cup-karriere fik en svær start. I 2017 tabte hun alle sine tre matcher, og Europa fik en ordentlig snitter. Hun har selv senere sagt, at hun som 21-årig ikke var helt klar til den kæmpe opmærksomhed og den kæmpe opgave. I årene efter tog hendes karriere et stort dyk. Men hun kom tilbage endnu stærkere og blev udtaget til Solheim Cup 2021 i Ohio, hvor hun med Charley Hull som makker vandt to af tre matcher, inden hun slog Danielle Kang i singlen, hvor hun holede hele Solheim Cups sidste putt, som gav Team Europe sejren.

- Solheim Cup er bare noget andet. Det er en større oplevelse end majors, selv om hvis jeg vinder en major, vil jeg måske pludselig sige noget andet. Men vi spiller jo altid for egen lykke, og det at spille for nogle andre er bare helt unikt. At man smelter sammen og tager sig af nogle, som man normalt konkurrerer med. Det oplever vi ikke ved andre turneringer, siger Emily Pedersen.

Når man spørger hende, hvilket minde fra Solheim Cup, der står stærkest i erindringen, skal hun tænke sig grundigt om.

- Det var nok til sidst om søndagen, da det begyndte at være helt stille. Man kunne ikke længere høre nogen tilskuere eller nogen råb under singlerne. Det var jo det, vi havde talt om i bussen og i teamrummet. At vi skulle få amerikanerne til at tie helt stille - og så lykkedes det. Det knyttede os endnu tættere til hinanden, fortæller Emily Pedersen.

Solheim Cup i 2021 var stadig underlagt mange coronarestriktioner. Der var ingen tilrejsende fans fra Europa, og spillerne kunne ikke tage familier, venner eller kærester med.

Derfor glæder Emily Pedersen sig også ekstra til for første gang at spille foran et europæisk hjemmepublikum.

- Spaniere er jo normalt lidt “feisty”, så det bliver fedt at se, hvor mange mennesker, der kommer.

Bagefter rystede jeg og kunne ikke koncentrere mig om at spise

Hvis hun ikke kan forudse det, ved hun til gengæld så meget andet om, hvad der vil ske.

- Jeg har jo prøvet både at tabe og vinde. Så jeg ved nærmest, hvordan ugen kommer til at se ud. Første gang, man spiller Solheim Cup, har man ingen idé om, hvad det er, man går ind til. Jeg havde spillet Junior Solheim Cup og Junior Ryder Cup, så jeg troede, at jeg vidste, hvordan det ville være, men det gjorde jeg ikke. Hvor mange forventninger der var, og hvor meget hype.
 

Føler sig klar

Vi kan her afsløre, at Emily Pedersens udstyr og tøj nåede til Danmark to dage efter interviewet i Kerteminde. Derfor kunne vi også i søndags nå en hurtig fotografering i Smørum Golfklub, inden hun skulle videre til lufthavnen i Kastrup.

Fra hun landede i Malaga til første bold skal slås tidligt fredag morgen, ligger et stramt program med træning, pressekonferencer, velkomstreception, fotosessions, sponsorpleje, gallamiddag, taktikmøder, åbningsceremoni og meget andet.

Europas hold har tre debutanter med, men Maja Stark, Linn Grant og Gemma Dryburgh er alle blandt de 50 bedste i verden og må regnes som værende klar.

- Vi har ti spillere i top-50 i verden på holdet. Det er aldrig sket før. Celine (Boutier, red.) var verdens bedste på et tidspunkt i sommer og har vundet en major. Charley (Hull, red.) er i top-10 for første gang og Linn og Maja (Stark og Grant, red.) er kommet ud på touren og blæst os alle bagud, siger Emily Pedersen.

Med en norsk kaptajn, fem svenske spillere og en dansk spiller er det det mest skandinaviske hold nogensinde.

- Det betyder, at jeg skal forstå noget svensk. Så skal jeg virkelig koncentrere mig. Det betyder sikkert også, at der er mange skandinaviske fans dernede. Jeg føler, at i Skandinavien har vi samme humor og samme kultur og samme tilgang til golf.

I forhold til sidst har Team Europe mistet en udadvendt ledertype som Mel Reid. Til gengæld er mere stille personligheder som Celine Boutier og Leona Maguire nu store stjerner, og det forventes, at de bærer et stort ansvar.

Jeg har jo prøvet både at tabe og vinde. Så jeg ved nærmest, hvordan ugen kommer til at se ud

Emily Pedersen og en række af de andre europæiske spillere besøgte Finca Cortesín i efteråret 2022 for at lære banen at kende. Hun fremhæver, at det er en kuperet bane, som kræver mange kræfter at gå. Derfor forventer hun, at man vil se færre spillere, der bliver bedt om at spille alle fem matcher.

Emily Pedersen kommer lige fra en periode uden topresultater, men med 10 klarede cuts i sine sidste 11 turneringer. Og i bagagen har hun erfaringer fra to meget forskellige Solheim Cups.

- Jeg føler mig klar. Jeg skal lige have mine køller, ellers kan det godt være, at jeg bliver lidt stresset, ler hun.

Køllerne nåede som bekendt frem og er sammen med deres ejerkvinde klar til kamp for Europa på fredag. Første match slår ud klokken 08.10.

Emilys Solheim-karriere i billeder

Vi har fundet fire fotos frem fra Emily Pedersens deltagelser i Solheim Cup og bedt hende fortælle, hvad hun husker, når hun ser dem.

En aha-oplevelse

- Jeg ser meget ung ud! Det var første gang, jeg prøvede, at der var fans til stede på en prøverunde, som ville heppe og have autografer. Det syntes jeg var ret sindssygt. Det er en af de situationer, hvor det går op for dig, hvor stort Solheim Cup er. Noget af det, der er magisk ved Solheim Cup, er, at det bringer forskellige lande sammen. Jeg har altid været enormt stolt, når jeg skulle repræsentere Danmark, men i Solheim er det jo folk fra mange lande, der slår sig sammen om at heppe på de her 12 spillere. På billedet kan man se, at de har blomsterhatte på. Jeg kan huske, at de sad hver dag på første tee. De gik vildt op i det og glædede sig til Solheim Cup hvert andet år.

 

Den svære begyndelse

- Her går det vist ikke så godt. Jeg spiller sammen med Mel Reid. Jeg tror, vi spiller foursome. Jeg kan huske, at jeg havde spillet med Carlota (Ciganda, red.) dagen inden, og det var ikke gået så godt. Mel var en god makker for mig, Hun lever for det med liv og sjæl. Hun var en god støtte, og selv om det var svært, var hun god til at sige, “det er ok”. Man kan jo godt se på billedet, at vi tager det alvorligt.

 

Hull gav mig oprejsning

- Der sidder jeg jo sammen med Charley og Suzann. Suzann er den, jeg har set allermest op til, uden tvivl, og hun har betydet meget for min karriere. Selv til min første Solheim var hun god ved mig, og der var noget, der klikkede. Hun har sagt, hun ser noget af sig selv i mig. Vi har begge en enorm ild og en lyst til at give alting.

Senere var Charley med til at give mig den oprejsning, jeg havde brug for. Hun var med til at kickstarte min Solheim-karriere, for vi vandt to ud af tre matcher sammen, og det gav mig en masse selvtillid til at gå ind i singlerne. Det tog enormt meget pres af mig, at hun er så rolig. Det eneste, hun forventede, var, at vi spillede som et hold og gik og snakkede om tingene. Det hjalp mig enormt meget. Om jeg kommer til at spille med hende i år? Det håber jeg, men nu må vi se.

 

En unik holdfølelse

- Vi var virkelig, virkelig tætte som hold. Jeg tror, det bragte os alle tættere sammen, at vi ikke havde nogen. Der var ingen familie med, ingen fans fra Europa. Nu er caddies og hjælpere og staff jo ikke med på det billede, men jeg husker hele oplevelsen af den gruppe som noget specielt. De her øjeblikke er unikke, fordi det er som hold, og det er for mere end for én selv. Jeg tror også, at denne event var en af de største, kvindelige golfevents nogensinde i forhold til seere og opbakning. Det er jo enormt fedt at være en del af.

Solheim Cup nummer 18 i rækken står for døren, og for syvende gang er der dansk deltagelse. Historisk set fører amerikanerne 10-7, men Europa er forsvarende mestre og har vundet fire af de seneste seks udgaver.

I år skal slaget udkæmpes i det sydlige Spanien. Kun fem gange har det gæstende hold vundet glaspokalen, så allerede inden starten ser amerikanernes chancer ikke for gode ud. Hjemmebanefordel er dog kun et af de parametre, der kommer til at gøre udslaget på Finca Cortesin.

Der er lagt op til en klassisk kamp mellem erfaring og evner. Europæerne er både ældre og har spillet langt flere Solheim Cups, men Team USA er helt enkelt bedre til golf - i det mindste hver for sig. De har vundet flere, store titler og er markant højere placeret på verdensranglisten. 

Hvad der vejer tungest, får vi svar på 22.-24. september. Fredag spilles fire foursomes og fire four-balls. Lørdag gentages processen, inden afgørelsen falder søndag med 12 singles.

Inden starten kan du stifte bekendtskab med de 24 deltagere.

 

USA

Lilia Vu
25 år
Rolex Rankings: 2
Rookie i Solheim Cup

Det er gået stærkt for Vu. Først tidligt i 2022 klatrede hun frem blandt de 200 bedste spillere i verden. Ved indgangen til 2023 var hun stadig ikke blandt damegolfens store profiler. Hun vandt sin første titel på LPGA i Thailand i februar og har ikke set sig tilbage siden. Ved Chevron Championship vandt Vu årets første major, og fire måneder senere vandt hun også årets sidste, AIG Women’s Open. Nu skal hun prøve kræfter med hulspil i et holdformat. Som nummer 12 på LPGA Tour i putting er hun godt rustet til at skabe problemer for europæerne. 

Nelly Korda
25 år
Rolex Rankings: 3
Spiller i år Solheim Cup for tredje gang. Har endnu ikke prøvet at vinde
Statistik i Solheim Cup: Sejre 5, uafgjort 1, nederlag 2 

Man skal tilbage til 2020 for at finde et tidspunkt, hvor Korda ikke var blandt de fire bedste spillere i verden. Den olympiske mester fra Tokyo fik en blodprop i armen, som i første halvdel af 2022 holdt hende væk fra professionel golf i fire måneder. Siden den forskrækkelse har Korda vundet to turneringer i Aramco Team Series på LET og en gang på LPGA. Denne sæson har ikke været den bedste sæson for vinderen af Women’s PGA Championship 2021, men selv i næsthøjeste gear leverer den mest succesfulde i Korda-søskendeflokken topresultat efter topresultat.

Allisen Corpuz
25 år
Rolex Rankings: 10
Rookie i Solheim Cup

Corpuz blev professionel og klarede sig straks igennem LPGA Q-School til 2022-sæsonen. Hun har hurtigt fundet sit fodfæste, og i årets majors har hawaiianeren bevist, at hun kan løfte sit niveau i de største mesterskaber. Hun klarede cuttet i alle fem majors og leverede en 15. plads, en sjetteplads, en fjerdeplads samt sejren i US Women’s Open på Pebble Beach.   

Megan Khang
25 år
Rolex Rankings: 14
Er med for tredje gang i træk
Statistik i Solheim Cup: 1 sejr, 2 uafgjort, 3 nederlag

I fire matches med en makker er det kun lykkedes Khang at bidrage med et halvt point til Team USA. Forud for sin tredje Solheim Cup virker spilleren dog til at være langt bedre rustet til at kunne gøre en afgørende forskel for gæsterne. Mindre end en måned før Solheim Cup, i sin ottende sæson på LPGA, sikrede Khang sig en sejr for første gang. Fra tee til green kan ingen af de 23 med- og modspillere på Finca Cortesin måle sig med Khang. 

Jennifer Kupcho
26 år
Rolex Rankings: 29
Debuterede i Solheim Cup i 2021
Statistik i Solheim Cup: 2 sejre, 1 uafgjort, 1 nederlag

Amatørkarrieren var fyldt med store triumfer, men det var først med sejren i den første udgave af Augusta National Women’s Amateur, at den brede offentlighed lærte navnet Kupcho at kende. Det var i foråret 2019, og kort tid efter tog hun springet til de professionelle rækker. Indtil nu er det blevet til tre sejre på LPGA, en af dem majoren Chevron Championship i 2022. Denne sæson har ikke været den store succes. Der var en andenplads først i juni og en sjetteplads ugen efter, men det er de eneste resultater i top-10. 

Danielle Kang
30 år
Rolex Rankings: 33
Har deltaget i 2017 som vinder og efterfølgende i 2019 og 2021
Statistik i Solheim Cup: 5 sejre, 0 uafgjort, 7 nederlag

Får vi en single med Emily Pedersen mod Kang at se for tredje gang? Amerikaneren vandt den første udgave i 2017, og fire år senere fik danskeren revanche. Får de chancen for at duellere igen, er det ikke en Kang i topform, Pedersen kommer op imod. Spilleren med en enkelt majortitel og seks sejre på LPGA er ikke sluttet i top-10 siden april. Den bærende årsag til, at Kang ikke er nær sit bedste, er et vedvarende problem med at komme ordentligt fra tee. Hun ligger nær bunden af driving distance på LPGA og er -0,7 slag i strokes gained fra tee. Der var gigantiske forventninger til Kang allerede inden hun blev professionel i 2011. Som 14-årig kvalificerede hun sig til US Women’s Open, og i 2011 blev hun den første og indtil nu eneste spiller i dette årtusinde til at vinde US Women’s Amateur to år i træk. I år er hun den ældste spiller på det amerikanske hold.

Andrea Lee
25 år
Rolex Rankings: 38
Rookie i Solheim Cup

10 år efter at Lee første gang repræsenterede USA ved Junior Solheim Cup, er hun endelig klar til den ægte vare. Før skiftet til professionel nåede Lee at være nummer et på amatørernes verdensrangliste i en kortere periode, men efter små fire år som pro har hun endnu ikke nået samme højder på Rolex Rankings. I september 2022 vandt Lee sin første titel på LPGA. Hun kommer til Solheim Cup i god form med top-15 resultater i sine fire seneste turneringer.

 

Lexi Thompson
28 år
Rolex Rankings: 26
På Costa del Sol spiller Thompson sin sjette Solheim Cup. Hun debuterede i 2013
Statistik i Solheim Cup: 6 sejre, 7 uafgjort, 6 nederlag

En major, 10 øvrige sejre på LPGA samt to på LET. Thompson er i gang med sin 12. fulde sæson i en sublim karriere, men der var ventet meget mere af hende. Som 12-årig kvalificerede hun sig til US Women’s Open. Som 15-årig blev hun professionel. 16 år gammel vandt hun for første gang på LPGA, og 19 år gammel vandt hun sin major. Dengang gik snakken på, om hun kunne overgå Annika Sörenstams 10 majors. Chancerne har været rigelige, men hver gang har det korte spil, putteren eller nerverne svigtet. To gange er hun blevet nummer fire, fire gange nummer tre, og fire gange er Thompson sluttet på andenpladsen. På et tidspunkt syntes det uundgåeligt, at sluserne ville åbne sig, og majortitlerne ville strømme ind, men ikke længere. Thompson vandt på LET sent i 2022, men det er over fire år siden, hun senest vandt på LPGA. Solide resultater i 2022 sikrede kvalifikation til Solheim Cup, men det er tvivlsomt, hvor meget Thompson kommer i aktion på Finca Cortesin. Selv efter en 19. plads, årets bedste resultat, i den sidste forberedelse til Solheim Cup, er der risiko for, at Thompson kan miste spilleretten til LPGA. Holdets mest rutinerede spiller er bestemt ikke USA’s stærkeste kort i kampen for at tilbageerobre krystaltrofæet.

Rose Zhang
20 år
Rolex Rankings: 32
Rookie i Solheim Cup

Den bedste collegekarriere nogensinde talte en lang stribe af spillets største amatørtitler og 141 uger som nummer ét på WAGR. Da Zhang blev professionel, vandt hun i sin allerførste start på LPGA tidligt i juni. Det er også blevet til tre top-10 placeringer i majors efter skiftet, så det var helt naturligt, at Stacy Lewis brugte et af sine captain’s picks på kometen fra Californien. Spanien bliver Zhangs første Solheim Cup, men der venter mange flere forude.  

Angel Yin
24 år
Rolex Rankings: 34
Deltager for tredje gang i træk
Statistik i Solheim Cup: 3 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag

Den langtslående humørbombe har været medlem af LPGA siden 2016 uden at hente en sejr. Hun har været tæt på en række gange, også i de største mesterskaber. Alene i år blev det til en sjetteplads i AIG Women’s Open og en andenplads i Chevron Championship. Tidligt på året faldt Yin helt ned til nummer 172 i verden, men hun har genfundet formen og er uden et misset cut siden først i april.

Ally Ewing
30 år
Rolex Rankings: 30
Spiller sin tredje Solheim Cup i træk
Statistik i Solheim Cup: 2 sejre, 1 uafgjort, 5 nederlag

Rykkede op på LPGA Tour efter 2016-sæsonen og har været der lige siden. Ewing vandt sin første titel i 2020 og nåede op på tre sejre for et år siden. Har fire top-10 placeringer siden juni. Hun har været i verdens top-50 uafbrudt siden oktober 2020.

Cheyenne Knight
26 år
Rolex Rankings: 49
Rookie i Solheim Cup

Vandt i sin rookiesæson på LPGA, 2019, og i juli fordoblede hun sit antal af titler. Har været i top-100 på Rolex Rankings siden sommeren 2022.

Europa

Céline Boutier
29 år, Frankrig
Rolex Rankings: 5
Deltager for tredje gang. Var med til at vinde i 2019 og 2021
Statistik i Solheim Cup: 5 sejre, 1 uafgjort, 1 nederlag.

Ved sommerens Evian Championship sikrede Boutier sig karrierens første majortitel. Ugen efter vandt hun Women’s Scottish Open, den femte sejr på LPGA siden oprykningen til 2018-sæsonen. I sine to første Solheim Cups har Boutier været formidabel, ikke mindst takket være et yderst succesfuldt makkerskab med Georgia Hall i foursome. Tre gange har de spillet sammen med 2,5 point som afkast.

Maja Stark
23 år, Sverige
Rolex Rankings: 40
Rookie i Solheim Cup

I august 2022, et år efter skiftet fra amatør til professionel, vandt Stark på LPGA Tour i Nordirland. Turneringen talte også på LET, hvor hun har skrabet seks titler til sig i løbet af to år som professionel. Før det var hun - sammen med den anden svenske rookie på Solheim Cup-holdet - del af det svenske landshold, som vandt EM for damer tre år i træk fra 2018 til 2020. Stark er en energibombe, som synes skabt til hulspil under maksimalt pres. Drømmescenariet er at se de to unge skåninger blive sendt ud sammen.

Linn Grant
24 år, Sverige
Rolex Rankings: 15
Rookie i Solheim Cup

Fra amatør til nummer 15 i verden på lige over to år er en bedrift, der med al tydelighed viser Grants talent. I oktober 2021 henviste hun Amalie Leth-Nissen til andenpladsen på LET Access Series i Frankrig, og siden er det blevet til fem titler på LET, blandt dem Scandinavian Mixed med hele ni slag ned til andenpladsen. I juli blev det til en sejr på LPGA Tour. Der er mange flere på vej. Grant har et sving, der er lige så skolet og æstetisk, som det er effektivt. Hun ligger nær toppen på LPGA Tour i strokes gained fra tee til green.

Charley Hull
27 år, England
Rolex Rankings: 8
Har deltaget i Solheim Cup fem gange, tre gange på et vindende hold
Statistik i Solheim Cup: 11 sejre, 3 uafgjort, 5 nederlag

Til trods for sin unge alder er det i år 10 år siden, Hull debuterede i de europæiske farver. Hun har været del af verdenstoppen i en årrække, men det er kun blevet til fem sejre fordelt på LET og LPGA i løbet af snart 11 år som professionel. 2023 har budt på fem andenpladser. I Solheim Cup er der dog ingen tvivl om Hulls evne til at slå hugtænderne i, når chancen byder sig. Ud af 19 mulige point har Hull gennem årene været med til at sikre 12,5. Særligt i holdformaterne har Hulls intensitet og positive natur medført succes. I foursomes og four-balls har konstellationer med Hull vundet ni matches, mens det kun er blevet til tre nederlag. Hun var Emily Pedersens makker i 2021, og mere af det, tak.

Carlota Ciganda
33 år, Spanien
Rolex Rankings: 28
En fast del af Solheim Cup siden 2013, og denne udgave er ingen undtagelse 
Statistik i Solheim Cup: 7 sejre, 4 uafgjort, 8 nederlag

Den eneste spanske deltager på Finca Cortesin langt mod syd er Ciganda fra Pamplona helt oppe ved den franske grænse i nord. Det nationale islæt i den 18. udgave af Solheim Cup er den ideelle allrounder. Hun er bedre end gennemsnittet på LPGA i samtlige statistiske kategorier. Hun er kendt for sin passion og kampgejst (og sit omhyggelige tempo omkring slagene), men ikke siden debuten i 2013 er Ciganda taget fra en Solheim Cup med flere vundne point end tabte. 

Georgia Hall
27 år, England
Rolex Rankings: 16
Debuterede i Solheim Cup i 2017 og har været med lige siden. Har været på det vindende hold to gange 
Statistik i Solheim Cup: 7 sejre, 1 uafgjort, 5 nederlag

I det seneste opgør på europæisk jord scorede Hall fire ud af fire point. Hun er tidligere vinder af The Women’s Open og rangerer som nummer 10 samlet i strokes gained for sæsonen på LPGA Tour. I 2013, fem år før sin majorsejr, vandt Hall The Women’s Amateur Championship, men allerede fra Hall kom til verden i 1996, lå en professionel golfkarriere i kortene. Da hun var to dage gammel, vandt Nick Faldo The Masters for tredje gang. Det gjorde så stort indtryk på Halls forældre, at hun blev døbt Georgia.

Anna Nordqvist
36 år, Sverige
Rolex Rankings: 39
Har været på det vindende hold fire gange siden debuten i 2009. Det bliver Nordqvists ottende Solheim Cup i træk
Statistik i Solheim Cup: 14 sejre, 3 uafgjort, 10 nederlag

Holdets alderspræsident og mest rutinerede spiller fungerer også som en af Suzann Pettersens vicekaptajner. Gennem sin 15 år lange professionelle karriere har Nordqvist været en konstant nær verdenstoppen, og med tre majorsejre har hun bevist, at hun kan håndtere ekstremt pres. Indspil er den 183 centimeter høje svenskers store svaghed. Når det er muligt, foretrækker hun at putte ind udefra. Det kommer kun sjældent til at være en mulighed på Finca Cortesin, hvor greens er kuperede, lynhurtige og ekstremt velbeskyttede.

Leona Maguire
28 år, Irland
Rolex Rankings: 17
Debuterede under sejren i 2021
Statistik i Solheim Cup: 4 sejre, 1 uafgjort, 0 nederlag

Som amatør tog Maguire rekorden for flest uger som nummer et på WAGR fra Lydia Ko. Den er siden blevet overgået af Rose Zhang, men det ændrer ikke på, at Maguire har været et kæmpetalent fra en helt ung alder. Tidligt i 2022 blev hun den første irske vinder på LPGA Tour, og i juni sikrede hun sig titel nummer to. Maguire slår kort i forhold til kollegaerne, men i alle andre dele af spillet hører hun til blandt eliten. Men den måske største styrke er mentalt. Vinderinstinktet var ikke til at overse i 2021, da hendes 4,5 point blev den mest succesfulde debut i Solheim Cups historie. 

Madelene Sagström
30 år, Sverige
Rolex Rankings: 45
Spillede med i 2017 og i 2021
Statistik i Solheim Cup: 2 sejre, 0 uafgjort, 4 nederlag

Sagströms to point til den europæiske sag er begge tjent i single. Hun har tabt alle fire holdmatches, som hun har taget del i. Det er tre et halvt år siden, Sagström vandt sin eneste sejr på LPGA Tour. I år har hun en niendeplads som bedste resultat på verdens stærkeste tour, men er til gengæld sluttet i top-25 syv gange. I år er det også blevet til en tredjeplads på LET ved Scandinavian Mixed. Et captain’s pick til årets dyst.  

Emily Pedersen
27 år, Danmark
Rolex Rankings: 121
Deltog i 2017 og 2021
Statistik i Solheim Cup: 3 sejre, 0 uafgjort, 4 nederlag

Som et captain’s pick i 2017 formåede Pedersen ikke at leve op til de store forventninger, de første år af den professionelle karriere havde medført. Hun kom tomhændet fra sine tre matches på Des Moines Golf & Country Club, da USA vandt sikkert. Fire år senere var det en helt anden udgave af Smørum-spilleren, som viste sig på Inverness Club i Ohio. Det blev til tre ud af fire point - et hentet i single med sejr over Danielle Kang og to sammen med Charley Hull. Det er udgaven fra 2021, Suzann Pettersen håber på vil møde op på Finca Cortesin. Danskeren er et captain’s pick.

Gemma Dryburgh
30 år, Skotland
Rolex Rankings: 55
Rookie i Solheim Cup

For 12 måneder siden lignede Dryburgh ikke et emne til Solheim Cup-holdet. Som amatør var hun aldrig blandt de mest lovende talenter. Hun fandt vej til LPGA Tour gennem Q-School sent i 2017, men efter næsten fem år blandt de bedste havde skotten kun præsteret tre top-10 placeringer og aldrig været placeret højere end nummer 179 på Rolex Rankings. Der blev sat skub i karrieren i november med sejren i Toto Japan Classic. Efterfølgende har hun opnået karrierens første top-10 i en major - en ottendeplads i årets Evian Championship. Er blandt de fire captain’s picks.

Caroline Hedwall
34 år, Sverige
Rolex Rankings: 122
Debuterede i 2011 og har deltaget i fire Solheim Cups, kun en enkelt gang som taber
Statistik i Solheim Cup: 8 sejre, 1 uafgjort, 6 nederlag

Hedwall var den største overraskelse, da Suzann Pettersen offentliggjorde sine picks. Svenskeren har udelukkende spillet på LET siden 2022 og har ikke været i top-100 i verden siden sommeren 2015. Hedwall vandt LET Q-School i 2010 og høstede fire titler i rookieåret 2011. Den fantomstart på den professionelle karriere skabte forventninger, som Hedwall aldrig har været i stand til at leve op til. For 10 år siden blev hun nummer tre i årets første major, men det er en undtagelse. Ud af 44 majors er hun kun tre gange sluttet i top-20. I november sidste år vandt Hedwall sæsonfinalen på LET, hendes syvende titel i karrieren på den europæiske tour. For den norske kaptajn er det dog tydeligt, at slagspilsresultater ikke er altafgørende. I Hedwall har Pettersen en kriger, som for ti år siden scorede fem ud af fem point i løbet af en overbevisende udebanesejr. I sine to efterfølgende Solheim Cups har Hedwall dog en negativ statistik. 

Det er mindre end tre år siden, at det blev offentliggjort, at Solheim Cup skulle spilles på Finca Cortesín nær Estepona i Spanien.

Der er dog næppe tvivl om, at banen er klar, og den har da også tidligere været vært på DP World Tour.

Dansk Golf har besøgt Finca Cortesín i slutningen af juli, og her bringer vi dig et overblik over tre af de huller, hvor vi forventer mest drama under Solheim Cup.

Husk at følge med på Golf.dk, som dækker Solheim Cup fra Finca Cortesín.

 

Hvad nu hvis. Ja, hvad nu hvis. 

Vi har alle sammen prøvet at sidde med scorekortet i hånden og tænke os til et andet resultat på bundlinjen. Hvis vi altså havde gjort det rigtige - i stedet for at gøre det forkerte… 

Golfsporten blev opfundet for mange hundrede år siden. Og selv om ændringerne har været talrige og golf i dag på mange måder er et helt andet spil, er der stadig mange traditioner, regler og dynamikker, der ligner sig selv. På godt og ondt. 

Men hvad nu, hvis vi bruger det helt store viskelæder og leger, at vi får muligheden for at starte forfra. Hvordan ville golf tage sig ud, hvis vi fik muligheden for at bygge golfspillet op fra bunden, så det passer til nutidens behov og krav? Og ikke mindst de kommende generationer. 

Skal der være 18 huller, er der behov for klubber, som vi kender dem i dag - og har vi overhovedet brug for 14 køller i bag’en? Skal kontingentsystemet droppes til fordel for brugerbetaling og bør de, der spiller mest, også betale mest? 

Eller måske er der i virkeligheden slet ikke grund til at ændre alt for meget på det grundlæggende. For hvis golfsporten har overlevet i mere end 500 år, kan det vel også leve videre uden radikale ændringer? 

Vi har bedt en række golfkyndige tegne stregerne til golfsporten, som den ifølge dem burde tage sig ud anno 2023. Lærredet er som udgangspunkt blankt, men som det fremgår, bliver det uundgåeligt taget udgangspunkt i den viden, historik og ikke mindst kæpheste, som vores seks paneldeltagere har tilegnet sig via deres virke i golf. 

Lad os gå tilbage til rødderne 

Christian Færgemann, tidligere direktør i GolfBox, nuværende konsulent og medlem af Golf Magazines Top 100-panel, er med egne ord en traditionel romantiker, når det kommer til golfsporten. Hvis han fik muligheden for at tegne helt nye streger til golfsporten anno 2023, ville det primært foregå med viskelæder. For kærligheden til det gamle spil er stor. 

- Helt overordnet mener jeg, at golf grundlæggende er fantastisk, og man skal være varsom med at pille ved noget. Vi har at gøre med en hel unik sport, hvor man kan være social og nyde naturen samtidig med, at man via ens handicap kan konkurrere uanset niveau, alder og køn, lyder det fra Christian Færgemann, der begyndte at spille golf i Holstebro, da han var fem år gammel. 

 - Jeg er nok lidt mere traditionel end de fleste, når det kommer til golf, og derfor er jeg efterhånden blevet mere og mere tilhænger af, at man bringer det mere tilbage til rødderne. Efter at have rejst og spillet golf i stort set hele verden, synes jeg måske blot, at alt efterhånden er blevet så kompliceret, siger Christian Færgemann og kommer med nogle eksempler. 

 - Man kan ikke længere selv regne ens handicap ud, regelbogen er blevet et PHD-studie, banerne er blevet længere med seks-otte forskellige teesteder og skal altid være i perfekt stand. Udstyr og bolde kan man næsten ikke købe uden at blive fittet, og på den baggrund synes jeg efterhånden, at ”adgangsbilletten” for at komme i gang med golf er blevet sværere og mere besværlig.

Christian Færgemann har også ved selvsyn konstateret, at de gamle baner må “under kniven” for at leve op til nutidens krav. 

- De bedste baner i verden bruger i dag flere hundrede millioner på sub-air systemer til greens, og man ser konstant baner, der bliver forlænget eller tilpasset med bunkers, fordi folk nu slår længere. På den måde er de forhindringer, man placerede for 100 år siden, ikke længere i spil. 

- Det gør næsten ondt på mig, når jeg ser, at Old Course i St. Andrews har lavet et nyt teested på deres træningsbane på den anden side af det gamle jernbanespor på The Road Hole (17. hul, red.), som er et af verdens mest ikoniske huller. Bare for at holde udfordringerne på hullet i spil for de bedste spillere i verden. 

- Eller når, USGA og Augusta, når der er US Open og Masters, er villige til at tage ikoniske baner og iværksætte massive projekter med nye greens og teesteder for at producere en bane på 7.000+ meter, for at skabe udfordring nok for de professionelle.

Christian Færgemann er derfor tilhænger af at rulle udviklingen tilbage på visse parametre.  

- Skal alt virkelig være perfekt, og er det nødvendigt at slå så langt - og lige - som vi gør i dag på grund af bolden og udstyret? Evolution, træning og teknologi vil de fleste sige, men det vil jeg gerne retænke, for det piller efter min mening ikke ved kerneværdierne i golf. 

- Burde man ikke blot lave det omtalte ”rollback” af bold og udstyr - for alle - altså ikke kun for de professionelle - og eventuelt sænke antallet af jern og køller til maks. syv i stedet for 14? Burde vi ikke sætte et maks. på tre teesteder og genindføre det gamle SSS handicapsystem, som alle kunne finde ud af - og udgive en simpel regelbog. 

- Kortere baner, mindre jord og dermed også færre omkostninger til vedligeholdelse. Samt en accept af, at natur er natur, og det er i det miljø, man spiller golf, og derfor kan greens ikke trille 14 på stimpmeteren hver dag. Golf skal være sjovt, kreativt og udfordrende, siger Christian Færgemann, som gerne indrømmer, at han drømmer sig lidt tilbage til de gode gamle golfdage. 

- Det her er måske bare min lille romantiske drøm, men golf så altså lidt hyggeligere ud i gamle dage, hvor alt ikke skulle være perfekt. 

Vi skal være mere fleksible, hvis vi skal overleve

Med base bare få kilometer fra centrum i Aarhus tiltrækker Mollerup Golf Club mange potentielle golfspillere. Også af den unge slags. Og det er netop ungdommen, som sekretariatsleder Anette Buun Syvertsen ville have med i tankerne, hvis hun fik ansvaret for lægge byggestenene til fremtidens golf-Danmark. 

Anette Buun Syvertsen fornemmer tydeligt, at de nyere generationer af golfspillere har et andet syn på golfsporten og det at være medlem i en golfklub. 

- Vi kan jo mærke, at der er kommet en anderledes tilgang. Vi ser færre foreningsmennesker og flere individuelle golfspillere, så det er klart, at vi bliver nødt til at kigge på, hvad der er de unges behov. Kommer de for at spille turneringer, for at være med i klubber-i-klubben, eller kommer de for at spille golf, siger hun. 

Af samme grund har klubben i det nordlige Aarhus meget fokus på tilgængeligheden på første tee.

- Vi oplever, at folk i stigende grad er individualister, som ikke nødvendigvis søger fællesskabet i golfklubben. Foreningslivet fylder mindre i de unges perspektiv, og derfor bliver vi nødt til at blive mere fleksible, hvis vi skal overleve. De unge mennesker forstår ikke, hvorfor de ikke bare kan betale greenfee og gå ud at spille, siger Anette Buun Syvertsen, som dog ikke er tilhænger af at åbne portene til første tee på vid gab. 

- Vi har handicapsystemet, som er en stor styrke, der gør, at nye spillere kan spille med erfarne og dygtige spillere. Ikke mange andre sportsgrene har denne fordel. Fleksibiliteten i Pay & Play tiltaler mange, men kan også give udfordringer i forhold til sikkerhed på banen, da ikke alle har den nødvendige viden om, hvordan man begår sig på banen, siger Anette Buun Syvertsen, der også sidder i bestyrelsen for GAF Danmark (golfens administrative forening). 

Anette Syvertsen skæver derfor med stor interesse til de forsøgsordninger, der kører i en række hollandske klubber. Her har man på forsøgsbasis indført nye medlemskaber, hvor man i grove træk betaler for den tid, man bruger på golfbanen. 

- Jeg synes, det er meget interessant, at de medlemmer, der bruger banen mest og har flest rettigheder, også betaler for det. Der er mange, der vil mene, at det er verdens dårligste idé, men jeg kan egentlig ikke se, hvorfor de ikke skulle betale mere, siger hun. 

- Jeg er faktisk lidt ked af, at man ser så negativt på flex-medlemskaberne, for jeg tror, at de kommer til at blive mere og mere nødvendige. Vi er jo trængte i branchen og har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, så vi skal nytænke og retænke, siger Anette Syvertsen, der understreger, at langt de fleste medlemmer i både Mollerup og andre danske klubber er mere end tilfredse med tilværelsen som golfspiller. 

Også selv om systemet og vejen til et golfkørekort kan føles lidt tungt at danse med. 

- Jeg kan godt forstå, hvis nogle føler, at det er et rigidt system, men der er også nogle enorme styrker i det, som vi heller ikke må gå på kompromis med. Opgaven er at finde den rigtige balance. 

Mollerup Golf Club har i forsøget på at imødekomme udviklingen - ligesom mange andre steder - tilbudt simulatorgolf.

- Og det har været en stor succes. Vi startede sidste vinter, og der var nærmest fuld belægning fra kl. seks morgen til 22 aften. Et godt eksempel på, at vi er nødt til at tilpasse os den verden vi er i, fordi menneskers adfærd ændrer sig, siger hun. 

Golf er for billigt i Danmark 

Johannes Eriksen er manager i Esbjerg Golfklub, Danmarks tredjeældste klub, der ligesom mange andre er gennemsyret af traditioner. Og det er netop i spændet mellem “sådan har det altid været” og udviklingen i både samfundet og golfsporten, at Johannes Eriksen ser udfordringerne. 

- Overordnet set er jeg bekymret for, at sporten kommer til at stå dårligt, hvis ikke vi på en eller anden måde kan omstille os til den tid, vi er i - uden at gå på kompromis med traditionerne. Mit fokus er på driften her i klubben, men jeg tror det hænger meget sammen med, hvordan sporten udvikler sig, siger han. 

Hvis Johannes Eriksen fik muligheden for at starte golfsporten op i Danmark fra scratch, ville han i første omgang pille ved foreningstanken. 

-  Der, hvor golfsporten i Danmark i min optik har tabt, er, at man har gjort det for foreningspræget. Vi kan godt drive golfklubberne som foreninger, men det burde være med en mere kommerciel tilgang. Vi skulle have indset tidligere, at en golfklub ikke kan sammenlignes med andre foreninger, for vores forpligtelser er meget større. Jeg er ikke imod foreningen som udgangspunkt, men med så store driftsbudgetter, regnskaber og arealer, der skal vedligeholdes, kan det efter min mening ikke bære at blive drevet 100 procent som en forening.

Som eksempel bruger han sin egen klub, der har en omsætning på 16 millioner og ansatte svarende til 22 årsværk.
- Vi er på mange måder at sidestille med en mellemstor virksomhed, og det ansvar skal vi jo være bevidste. Det kan godt gå galt, hvis der ikke sidder nogen i bestyrelsen, som har kendskab til forretningsdrift. Jeg tror ikke på, at en klub af vores størrelse kan drives frivilligt mere, det løb er kørt. Når økonomierne er så store, bliver der nødt til at være en styring på det, og det tror jeg også, at mange af de mindre klubber vil have glæde af. 

Spørger du mig, er golf jo for billigt i Danmark

Han påpeger, at generalforsamlinger er en nødvendighed. 

- Men det er vigtigt, at dialogen bliver med fokus på udvikling af klubbens fremtid i stedet for en kamp om egen ret til første tee til den billigst mulige pris. Så kuldsejler det, og så går det stærkt, siger Johannes Eriksen, der på sigt tror, at flere klubber kommer til at gå i retning af professionelle bestyrelser. 

-  Spørger du mig, er golf jo for billigt i Danmark. Hvis golf i Danmark startede i morgen, skulle medlemmerne købe ind på, at det er en sport som kræver nogle gode faciliteter og en høj kvalitet, som det er dyrt at holde. Vi skulle få dem bevidstgjort om, hvad det er, der koster og samtidig fortælle dem, om de værdier golf består af, siger han. 

Spørgsmålet er, om det kommercielle kan gå hånd i hånd med det klubliv, der for mange er en urokkelig grundpille.  

- Ja, det tror jeg godt, det kan, siger Johannes Eriksen, som fortæller, at der i Esbjerg findes næsten 90 små eller store interne grupperinger bestående af alt fra otte til 50 golfspillere. 

Og det er her, klublivet florerer. Ikke i den “store klub”, som ifølge Johannes Eriksen blot faciliterer de mange fællesskaber. Men han mener også, at det nuværende setup i golfklubberne, hvor få medlemmer sætter sig på gode starttider, ikke ligefrem er med til at sælge sporten. 

- Nogle af dem har faste tider, så for os handler det om at finde ud af, at de på en eller anden facon skal betale for den rettighed. Sagt med andre ord skal andre medlemmer, som ikke ønsker denne ret betale en lavere pris. Så det enkelte medlem ud fra egen tid og lyst kan vælge hvor, hvornår og til hvilken pris man vil spille, siger manageren, som dog også ser klubber-i-klubben som en vigtig del af klublivet, hvis han skulle starte forfra:

- De her grupper er noget af de stærkeste, vi har, for medlemmerne får ikke lov til at melde sig ud. Mister de lysten, sørger de for at holde hinanden i gang. 

Esbjerg Golfklub har netop på en ekstraordinær generalforsamling fået grønt lys til at afprøve forskellige former for  flex-medlemskaber, som netop giver andre rettigheder. 

Fuldtidskontingentet i Esbjerg Golfklub stiger med 600 kroner i 2024. 

Vi skal nedbryde barriererne

Flemming Astrup er promotor for ECCO Touren og den danske DP World Tour-turnering Danish Golf Championship - efterfølgeren til Made in HimmerLand og Made in Denmark. Og så er han kendt for at have sine meninger om golfsporten. 

Efter mere end 20 år med professionel turneringsgolf er det også i den boldgade, at han har sine største kæpheste. Men med udgangspunkt i præmissen om det blanke lærred har han nogle helt fundamentale ændringer, som han først ville kigge på. 

- Uanset hvem, der skulle opfinde golfsporten i dag, ville det aldrig være en sport med 18 huller. Det er ikke specielt revolutionerende, men det ville være en af de ting, jeg først ville kigge på. Og det er direkte afledt af den tid, vi bruger på det, og hvor mange, der stopper på grund af tidsfaktoren, siger Flemming Astrup. 

Og løsningen er lige til - i hvert fald på papiret. 

- Alle klubber har 18 huller, så jeg ville lave tre sløjfer á seks huller, så har de, hvad der svarer til 27 huller. Hvis det skulle blive bredt accepteret, er det skalerbart i hele verden - selv om der selvfølgelig vil være nogle logistiske udfordringer, siger Flemming Astrup, der er klar over, at det er et langt sejt træk at ændre på de indgroede dogmer. 

- Det er uhyggeligt svært at få få folk til at acceptere en golfturnering på ni huller, og det kommer til at tage meget lang tid, før det lykkes. Men hvis golfsporten skal flyve, er vi efter min mening tvunget til at tænke ud af de stereotyper, vi har sat os selv i. Golfsporten har en masse integritet, som vi skal værne om, men det skader ikke at teste den lidt. 

Med Made in Denmark/Made in HimmerLand har Astrup og co. forsøgt at skabe en golf-festival, som danner bro mellem folket og golf. En sport, der i golfkredse ofte omtales som en folkesport. Men Astrup mener, der er lang vej endnu, før enderne når sammen, og hans nyeste kæphest er at droppe ordet klub. 

Uanset hvem, der skulle opfinde golfsporten i dag, ville det aldrig være en sport med 18 huller

- Vi ved, at vi i forhold til vores turneringer skal bruge mange kræfter på at få folk uden for reservatet til at gå til en sportsevent - og ikke ud i en golfklub. Golf har stadig et image, der ikke er specielt inkluderende, så jeg tror vi til en start skal af med ordet golfklub, hvis vi skal gøre det til den folkesport, det er. Problemet er, at det kun er folk, der spiller golf, der kalder det en folkesport. Det gør folk, der spiller fodbold, ikke, siger Flemming Astrup.  

- Der er ingen, der har problemer med at gå på stadion og se fodbold eller gå ind i en hal og se fodbold, håndbold eller badminton, selv om de aldrig nogensinde har dyrket sporten. Golf er faktisk enormt inkluderende i forhold til både køn, alder og alle andre parametre, så det er lidt ærgerligt, at golfsporten har det her lidt lukkede ry, lyder det videre fra promotoren.

- Der er nogle skel, der skal nedbrydes, og vi skal efter min mening blive bedre til at sælge fortællingen om, at golf er inkluderende, og at alle er velkomne. Det samme gør sig gældende med Danish Golf Championship, som vi gerne vil bruge til at nedbryde nogle af de barrierer. Det skal 100 procent være det sportslige, der er omdrejningspunktet, men vi skal have gjort alt det udenom folkeligt og festligt i endnu højere grad, så vi også kan tiltrække folk, som ikke spiller golf, siger Flemming Astrup, hvis verden drejer sig om de professionelle golfturneringer på alle niveauer lige fra Nordic League til DP World Tour. 

Han er på den måde en del af det økosystem, som der har været talt meget om i forbindelse med LIV Golfs indtog. Men Astrup klapper ikke i hænderne, for dørene er for lukkede på de øverste etager.    

- Det er for svært at komme til tops, og man burde kigge mere på tennis, hvor turneringerne består af de 128 bedste, der er tilgængelige i den pågældende uge. I golf betyder de individuelle ranglister for eksempel, at jeg til en Challengetour får nej fra fire inviterede spillere, fordi de skal passe på deres point på Nordic League. Og så skal man ud at finde nogle spillere endnu længere nede fra listerne, og på den måde får man jo bare ikke de bedste turneringer, siger Astrup, som også ville lave ændringer på DP World Tour, hvis han havde magt, som han havde agt. 

- Kategorisystemet er en dødssynd, og økosystemet er belastet af de årlige op- og nedrykninger. I øjeblikket er der 117-118 spillere, der beholder kortet på DP World Tour - og det er alt for mange. Jeg mener, at man burde finde et andet system, der tager højde for aktuelt niveau, lyder det fra Flemming Astrup.  

Mindre golfklub - mere oplevelse

Jacob Buksted er Director of Research i analysefirmaet Players 1st, der samarbejder med DGU og en lang række andre golfforbund rundt om i verden om at måle tilfredsheden blandt medlemmer og gæster.

Hvis han - med udgangspunkt i de store mængder data og ikke mindst mange samtaler med danske klubber og andre fra forskningsmiljøet - skulle starte en golfklub op i morgen, ville hans topprioritet være at sørge for at dække de yngre generationers behov. For hurtigere og mere tilgængelige formater. 

Nye data fra Players 1st viser, at 20 procent af medlemmerne i de danske klubber spiller 62 procent af runderne. Og 50 procent af medlemmerne spiller 95 procent af runderne. 

- Vender man de tal rundt, er det altså halvdelen af medlemmerne, der spiller fem procent af samtlige runder. Det er svært at få den nye generation med på de vilkår og få dem til at sige, at selvfølgelig betaler jegkr.  8.500 for, at Frede på 82 kan spille 30 runder om måneden, lyder det fra Jacob Buksted. 

Han mener derfor, at golfsporten skal tænke over, hvilke produkter der skal på hylderne.  

- Det kræver nye formater, der er rettet mod de yngre generationer. Golf er andet end 18 huller og fire-fem timer på banen, så jeg ville udvide paletten med adventuregolf, simulator og driving ranges med andre muligheder. Formater som ligger ved siden af, men som også er fødekæde til den traditionelle golf, siger Jacob Buksted, der som et kuriosium nævner, at Royal & Ancient - golfens mest traditionsbundne organisation - er kommet med et oplæg til fremtidens golf, hvor man kombinerer de 18 huller med bynære “off course”-baner med blandt andet underlægningsmusik. 

- Golf kan nogle ting på tværs af generationer, men det bliver ikke rigtig udnyttet. I min optik burde man skabe en “oplevelses-tankegang” mere end en golf-tankegang, så familien uanset præferencer kan bruge et par timer i golfklubben - uden fare for at blive skældt ud af dem bagved, fordi det går for langsomt, og man ikke lukker igennem. Vi skal tænke mere over at gøre det underholdende, for det er traditionel golf i mine øjne ikke for en 10-årig, som det er nu, siger Jacob Buksted. 

- Der er ikke mange unge derude i dag. Golf er en sport for den ældre generation, og Niels Hausgaard rammede det meget fint ind, da han sagde, at han altid havde troet, at golf var for ældre mennesker, men at det slet ikke passede. For da han prøvede det, viste de sig at være jævnaldrende. 

Niels Hausgaard speaker i øvrigt den meget omtalte kolonihave-dokumentar på TV2, hvor mødet mellem de nye og gamle generationer var årsag til en del af balladen. Og det “clash” kan Jacob Buksted også få øje på i golfverdenen. 

-  I golfverdenen er de ældre klubafhængige, mens de yngre er klubuafhængige. Og det er et tveægget sværd. For det er blandt de klubafhængige, at vi finder alle de frivillige, der sidder i komiteer og udvalg, og det er dem, der sætter dagsordenen. Og når de sætter ting i søen, er det primært aktiviteter, som de selv kan lide. 

Lidt den samme tilgang gør sig ifølge Jacob Buksted gældende, når det kommer til selve adgangen til golfsporten, 

- Selv i traditionsrige England kan man komme ind fra gaden og spille en runde golf uden at kunne bevise, at man kan finde ud af det. I Danmark værner man stadig om, at man først skal have et kørekort, før man kan komme i gang. Og for mig er det en lidt gammeldags approach til det. Hvorfor skal vi sætte begrænsninger på dem, der gerne vil ud og dyrke spillet? Det skal vi, fordi vi gerne vil beskytte dem, der allerede er derinde, så de ikke skal trækkes med dem, der stiller deres bag på green og så videre, lyder det fra Jacob Buksted, som godt vil gå så langt som til at kalde denne periode for en brydningstid. 

- Historiske set har generationerne vel altid kæmpet lidt. Men ja, jeg tror golfsporten står over for nogle vigtige beslutninger, hvis det også skal være bæredygtigt i de næste mange år. 

Vi skal være mere åbne 

Lars Broch Christensen er formand for Dansk Golf Union og har været en del af dansk golf siden 1976. Der er løbet mange putts forbi hullerne siden da - og sket meget med udviklingen i både samfundet og i de danske golfklubber.

I dag sidder Lars Broch i en position, hvor han og resten af DGU med de rigtige beslutninger kan være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid for de danske golfklubber. Og formanden er ikke i tvivl om, at en af de store opgaver handler om at imødekomme den gruppe af golfspillere, der er flasket op med øget individualitet og frihed til at vælge deres egne veje i livet.  

- Der foregår en individualisering i samfundet, og vi kan lide den eller lade være. Men den er der. Vi ser den i job, vi ser den i skole og i andre aktiviteter. Og vi kan godt forsøge at kæmpe imod, men det er måske nemmere at prøve at lege lidt med, og se om vi kan komme med på vognen, siger Lars Broch Christensen. 

DGU-formanden er ikke i tvivl. Golf-Danmark skal blive bedre til at tage imod de nye typer af golfspillere. 

- Vi er super gode til at integrere nye golfspillere, men primært dem, vi kalder klubafhængige - altså dem, som gerne vil foreningslivet og klubber-i-klubben. Udfordringen ligger i at inkludere den gruppe, som vi kalder de klubuafhængige, som egentlig bare gerne vil kunne booke en tid og komme ud at spille golf - som de eksempelvis kan i padel, siger han. 

- Det er ikke fordi, de er asociale, men de er mere eller mindre ligeglade med, om der er aktiviteter i klubben, for det er ikke dem, de er interesserede i. Selv om der altid vil være unge mennesker, som gerne vil foreningslivet, er der en større grad af selvstyre og individualisering blandt nykommerne, end der har været før. Og det er den balance, vi skal forsøge at rumme, siger han.  

Lars Broch understreger, at både DGU og klubberne har haft fokus på temaet i en del år, og han mener, at der er et skred i gang. Det handler blandt andet om det øgede pres på starttiderne mange steder og det faktum, at 20 procent af medlemmerne i de danske klubber står for 80 procent af de spillede runder. 

DGU skeler derfor i øjeblikket kraftigt til Holland, hvor man efter grundigt forarbejde forsøger at nytænke flex-medlemskaber. 

- Man havde for år tilbage en ordning, hvor “virtuelle golfere” kunne betale kr. 400-500 om året og så ellers spille greenfee. Men hollænderne vil gerne inkludere dem mere i klubberne, så for at fjerne den barriere har man lavet flere medlemskategorier, som f.eks. indeholder 20, 50 eller 100 runder om året. Det er spændende tanker, siger Lars Broch. 

De fleste golfspillere kender nogen, der spiller misundelsesværdigt mange golfrunder, men Lars Broch møder på sin vej rundt i Golf-Danmark endnu flere, der spiller mellem fem og otte runder årligt - hvoraf måske kun et par stykker er på hjemmebanen. 

- Vi er nødt til at acceptere de fleksible golfspillere. For vi har mange voksne medlemmer i alderen 30 til 55, som langt fra spiller 20 eller 50 gange, men som rent faktisk elsker at spille golf. For dem er kr. 8.000 om året i kontingent måske et spørgsmål om at fortsætte, og de kunne med fordel blive flex-medlemmer til eksempelvis kr. 1.000 og så med glæde betale fem greenfees til kr. 600 rundt omkring, siger Lars Broch, som i samme åndedrag fortæller, at DGU opfordrer klubberne til at kigge på deres prissætning, når det kommer til greenfee. 

- Men vi er bevidste om, at der er stor forskel på klubberne rundt omkring i landet, og det er mit indtryk, at der er væsentlig større spænd mellem klubberne i dag end for 50 år siden, og det er en anden af DGU’s opgaver - at kunne rumme og rådgive alle typer af klubber, siger Lars Broch Christensen, der ligesom Flemming Astrup også gerne vil slå tromme for at nedbryde barriererne. 

- Vi skal have fortalt den gode historie uden for golfkredse, siger han.  

Sidste mandag var Nicolai Højgaard i Rom med resten af Europas Ryder Cup-hold for at forberede sig til Ryder Cup. 

Næste mandag lander han atter i Rom til noget, der ikke er nogen generalprøve, men den ægte vare.

Denne mandag sidder han hjemme og tager imod et videoopkald fra Dansk Golf, inden han lukker ned for alt udenomsarbejde for at fokusere hundrede procent på at være sit bedste jeg i dysten mod USA på Marco Simone Golf & Country Club.

- Man kan jo ryste på hovedet af det og sige, det er for vildt. Men det er en realitet nu, og vi skal ned og slå dem, siger Nicolai Højgaard.

Han blev ringet op af Luke Donald den 3. september med besked om, at han skulle være en del af Ryder Cup. Dagen efter fik resten af verden det så at vide med jubelscener til følge i mange hjørner af det golfinteresserede Danmark.

- Det har været nogle interessante uger. Det er fedt, at vi kommer tættere og tættere på. Det har været travlt, er det første Nicolai Højgaard siger, da jeg spørger, hvordan det går.

Selvom han for længst er gået i forberedelse, så skal han stadig en gang imellem lige arbejde for at forstå, hvad der er sket.

- Da jeg sad i Italien for en uge siden, var der et par gange, hvor jeg skulle knibe mig i armen og sige “det er sgu rigtigt, det her”. Det er et nervepirrende miljø at være i. Men det er cool mennesker. Det er de største golfspillere, der er, og de har prøvet alt, fortæller Nicolai Højgaard.

Man ser det for sig. Et lokale i Italien, hvor Shane Lowry fyrer indforståede jokes af med folk, han har kendt i årevis. 

Tommy Fleetwood snakker om, hvordan det var slå Tiger Woods tre gange ved Ryder Cup i 2018.  

Matt Fitzpatrick, Rory McIlroy, Justin Rose og Jon Rahm sludrer om, hvordan det er at vinde en US Open.

Hvilken rolle får jeg? Jeg skal nok spille fourballs. Hvad kræver det? En masse birdies

Hvordan bryder Ludvig Åberg fra Eslöv og Nicolai Højgaard fra Billund ind i den samtale?

- Det var vigtigt for dem at sige til mig, at de er klar med hvad som helst, hvis man vil snakke med dem om noget. En vigtig ting, de nævnte, var, at der er ikke noget hierarki. Alle spillere betyder lige meget for holdet. En spiller, der spiller fem kampe kan lave ingen point, mens en, der spiller to kampe, kan vinde begge, fortæller Nicolai Højgaard.

Danmarks fjerde Ryder Cup-spiller gennem tiderne var især glad for muligheden for at snakke med de holdkammerater, der primært er baseret i USA. Dem taler han nemlig ikke så ofte med.

- Jeg snakkede lidt med dem alle sammen, men for eksempel Jon Rahm og Justin Rose kom jeg lidt tættere på. Man stiller dem spørgsmål. Hvordan har de forberedt sig? Jeg har tilbragt meget tid sammen med Justin Rose.

Højgaard fortæller, at hans samtaler med Justin Rose har haft betydning for, hvordan han har tænkt sig at forberede sig i ugen op til Ryder Cup.

- Han sagde til mig, at i hulspil skal du hele tiden holde bolden i spil. Så han bruger meget på tid inden Ryder Cup på sine wedges og sin putting, så han kan holde hullerne i gang med sit short game. Det er jo interessant, for man ved, at man skal være en god driver af bolden på banen, og så kan man nemt komme til at bruge al sin energi på driveren. Det gør helt klart, at jeg vil bruge noget ekstra tid på short game, og lave nogle sessions, hvor jeg skal ind og i hele tiden, fortæller han.

Han kommer til at tilbringe onsdag til fredag i intensiv træning med sit hold omkring sig. Det bliver lidt en udfordring at finde et sted i Danmark, hvor roughen er så saftig som på Marco Simone, og de samme korte slag kan trænes.

Det er et nervepirrende miljø at være i. Men det er cool mennesker. Det er de største golfspillere, der er, og de har prøvet alt

- Jeg ved faktisk ikke endnu, hvor vi skal træne. Det handler mest om, at standen er god. Hvis greens er gode, og der er god turf, så er det fint til at forberede sig, siger Nicolai Højgaard.

Han nævner, at et godt mix af træning og restituering er vigtig. Og så er der lige alt det mentale.

- Det handler jo også om, at man skal sætte sine forventninger i forhold til antal matcher. Man kan komme til at spille alt fra fem til én. Måske får man kun to matcher, men hvert point tæller, og kan du vinde din match, så har du gjort det, du skulle.

Han ved allerede nu noget om, hvad Luke Donald har af planer med ham.

- Hvilken rolle får jeg? Jeg skal nok spille fourballs. Hvad kræver det? En masse birdies. Så det er den mentalitet, jeg skal komme med. Og så skal jeg selvfølgelig være forberedt på, at det er 18 huller og ikke 72. Jeg har talt med Justin Rose om, at i fourball skal man ikke altid bare mose den frem med driveren. Måske er det bedre at slå bolden ind, så man har to 30-fods putts, for så har du to gode chancer. Hvis du bare slår din driver i roughen, så putter du meget pres på den anden. Så det handler ikke bare om at være totalt aggressiv, det handler også om at sætte nogle chancer op, lyder det fra Gyttegård-spilleren.

Nogle golffans har en lille fantasi om at se de to skandinaviske kometer, Nicolai Højgaard og Ludvig Åberg spille sammen. Men det kommer næppe til at ske.

- Vi har fået en idé om, hvordan det kommer til at se ud. Jeg kommer ud og spille med én, der har prøvet det før, og som er en rigtig dygtig golfspiller. Jeg tror, at det bliver fourballs, og mere ved jeg ikke. Jeg har sagt, at jeg kan spille med alle. Der er ikke nogen på holdet, jeg har nogen issues med. Jeg har sagt, at jeg gerne vil spille med én, der har prøvet det før, og det kommer jeg også til, siger han.

I sit sidste år som amatør var Nicolai Højgaard og tvillingebror Rasmus i Frankrig for at spille Junior Ryder Cup i dagene op til den rigtige Ryder Cup på Le Golf National. Det gav også mulighed for at spille nogle huller på Ryder Cup-banen, overvære åbningsceremonien og følge de europæiske helte, hvoraf de fem nu bliver hans holdkammerater på Marco Simone.

- Jeg kan huske, at Ras og jeg snakkede om, at det var det fedeste, vi nogensinde havde set, og det var noget, vi også skulle på et tidspunkt, husker Nicolai Højgaard.

Gense videoindslaget med 17-årige Rasmus og Nicolai Højgaard på Le Golf National

Og han kniber som sagt sig selv i armen en gang imellem, nu hvor han er blandt Europas 12 udvalgte.

- At man skal putte samme trøje på og mødes på første tee med de spillere, det er fedt, lyder det fra ham.

Alligevel taler han om, at det vil “gøre ondt” en gang imellem, når han står i modgang under det mest kraftfulde mikroskop i golfsporten og med holdkammeraternes forventninger på sig.

- Men det er jo en del af rejsen. Vi bakker alle hinanden op, uanset hvad der sker. Det er specielt at høre fra dem, jeg har set op til, at vi er sammen om det her uanset hvad.

Nicolai Højgaard var syv år, da Justin Rose spillede sin første Ryder Cup. Han var ni, da Rory McIlroy fik sin debut. 

Enhver kan gætte, hvad det vil sige for den stadigt unge dansker at spille med de to nu. 

Men der er også en lille følelse af ærgrelse over, at en gruppe Ryder Cup-ikoner ingen steder vil være at finde, fordi de er skiftet til LIV Golf.

- Jeg tror helt klart, at det er et generationsskifte, der skulle ske på et tidspunkt, for de spillere er ved at være oppe i årene, og deres tid er ved at være ovre. Da Rasmus og jeg startede med at spille golf, og vores niveau steg, var det fedeste, vi nogensinde havde set, Ryder Cup med dem på holdet. Det var Poulter, Stenson, Garcia og Rose. Det ville jeg jo rigtig gerne have oplevet. Jeg hører, at Poulter og Garcia er to af de vigtigste, der har været i Ryder Cup overhovedet. Der har jeg det sådan lidt nederen. En ked-af-det-fornemmelse, at jeg ikke får lov til at opleve det. De har haft så stor en rolle, men det er sådan, det er i dag. Vi må bygge fremtiden for Europas hold, og vi har nogle unge spillere, der står klar.

 

Vanen tro er USA favoritter til at vinde Ryder Cup. Uanset om man bruger den traditionelle verdensrangliste eller den mere omfattende Data Golf Rankings som målestok, er amerikanerne langt i front. Det har de været så mange gange tidligere, men gæsterne kommer til Rom uden en sejr på europæisk jord siden 1993. 

De to mandskaber er lige gamle, og de møder op på Marco Simone med lige mange rookies og kun en marginal forskel i Ryder Cup-erfaringer. DP World Tour har spillet de seneste tre udgaver af Italian Open på Ryder Cup-banen, så foruden et markant overtal af europæiske tilskuere vil hjemmeholdet også have fordel af et nært kendskab til banen.

Der kæmpes om 28 point over tre dage. Fredag og lørdag morgen spilles der foursomes, mens eftermiddagene er sat af til four-balls. Søndag falder afgørelsen i singles. 

Slaget om den 44. udgave af Ryder Cup nærmer sig med hastige skridt. Her kigger vi på de 24 aktører, som skal afgøre, hvor trofæet skal stå de kommende to år (verdensranglisteplaceringer per 11. september). 

 

USA

Max Homa
32 år
OWGR: 7
Rookie i Ryder Cup

Homa er hele internettets yndlingsgolfspiller. Han er helt nede på jorden, tager ikke sig selv højtideligt og laver ofte sjov med sig selv og hvad der ellers foregår i og uden for golfens verden. Han virker stort set lige så populær blandt kollegaerne. På amerikanske hold har store egoer ofte skabt problemer, men Homa vil medvirke til at styrke fællesskabsfølelsen. Han er dog ikke kun med i kraft af sine egenskaber på flyet mod Rom og i holdrummet. Han har vundet store titler som Farmers Insurance Open på Torrey Pines og Tiger Woods’ stærke Genesis Invitational på Riviera Country Club. Samlet har Homa løftet seks trofæer på PGA Tour, fem af dem siden starten på 2021, og han har etableret sig blandt den absolutte verdenselite.

Patrick Cantlay
31 år
OWGR: 5
Debuterede i Ryder Cup i 2021
Personlig statistik i Ryder Cup: 3 sejre, 1 uafgjort, 0 nederlag

I 2011, mens Cantlay fortsat var amatør, satte han banerekord i 60 slag på TPC River Highlands under PGA Tourens Travelers Championship. På sit pressemøde umiddelbart efter gabte han og virkede aldeles uinteresseret. Cantlay er ikke blevet mere animeret med årene, men hans golf er til gengæld kun blevet bedre. Cantlay er sjældent langt fra toppen af leaderboardet. Det kommer til udtryk på verdensranglisten, hvor han ikke har været uden for top-10 i over to år. Cantlay har vundet otte gange på PGA Tour, men det er ikke blevet til sejr siden august sidste år. I Ryder Cup på Whistling Straits for to år siden dannede Cantlay et succesfuldt makkerpar med Xander Schauffele i foursomes. De vandt sikkert i begge forsøg, og det virker oplagt, at Zach Johnson igen sender de to gode venner ud sammen.

Jordan Spieth
30 år
OWGR: 11
Spillede første gang Ryder Cup i 2014. Deltager for femte gang
Personlig statistik i Ryder Cup: 8 sejre, 3 uafgjort, 7 nederlag

Efter fire forsøg har Spieth fortsat ikke vundet en single i Ryder Cup. I Paris for fem år siden var det Thorbjørn Olesen, som sendte den tredobbelte majorvinder til tælling med en sejr på 5&4. Til gengæld har Spieth haft større succes i four-ball, hvor det er blevet til fem sejre ud af syv mulige. Det virker overvejende sandsynligt, at Spieth sendes ud sammen med Justin Thomas, præcis som i 2018 og 2021. Spieth er fortsat en klassespiller, men han er ikke nær det niveau, der gjorde ham til verdens nummer ét i dele af 2015 og 2016. Han vandt sin første titel på PGA Touren for 10 år siden og nåede op på 11 titler i løbet af fire år. I de seks efterfølgende år er det kun blevet til to sejre. 

 

Rickie Fowler
34 år
OWGR: 25
Spillede Ryder Cup i 2010, 2014, 2016 og 2018
Personlig statistik i Ryder Cup: 3 sejre, 5 uafgjort, 7 nederlag

Det er et år siden, at Rickie Fowler nåede bunden. Midt i september var han at finde på verdensranglistens 185. plads. Han var en skygge af sig selv. Når han endelig klarede et cut, var det med tidlige teetider i weekenden. Vendepunktet blev, da Fowler genoptog samarbejdet med succestræneren Butch Harmon fra tidligere i karrieren. Der kom styr på svinget, selvtilliden blev genopbygget, og resultaterne begyndte at vise sig. Han indledte sæsonen med en sjetteplads og leverede otte top-10 placeringer gennem sæsonen 2022-2023. Ved US Open gik Fowler ind til finalerunden på en delt førsteplads, men han måtte nøjes med en femteplads. To uger senere vandt han sin sjette titel på PGA Tour, den første i fire et halvt år. Det flotte spil året igennem gav Fowler adgang til Tour Championship for første gang siden 2019. Sammen med Spieth er Fowler amerikaneren med mest Ryder Cup-erfaring.

Brian Harman
36 år
OWGR: 9
Rookie i Ryder Cup

Før årets Open Championship var Harman en solid pro, der ikke gjorde meget væsen af sig. I sine første 11 sæsoner på PGA Tour havde han vundet to gange og var hvert år sluttet mellem nummer 21 og 94 i FedEx Cuppen. Selv som nummer 26 i verden ved ugens start havde ingen kunnet forudse de fire fænomenale runder, Harman leverede på Royal Liverpool. Han tog førstepladsen med en 65’er fredag og holdt alle konkurrenterne på afstand weekenden igennem for en sejr på fem slag i årets sidste major. Indtil det punkt var Harman aldrig en reel kandidat til et Ryder Cup-hold, men nu skal han til Rom, og med en kombination af fremragende putting, god præcision fra tee og shortgame langt bedre end gennemsnittet bliver han svær at slå.

Wyndham Clark
29 år
OWGR: 10
Rookie i Ryder Cup

I sin femte sæson på PGA Tour fik Clark sit store gennembrud. Han vandt sin første titel tidligt i maj, og halvanden måned senere blev han majorvinder ved US Open. Det var Clarks kun syvende majorstart i karrieren, og i de seks første var han aldrig sluttet bedre end nummer 75, men på Los Angeles Country Club holdt han selveste Rory McIlroy et slag bag sig med en noget nær fejlfri finale. For mindre end et år siden var han uden for top-200 på OWGR. Har han fundet et nyt niveau, eller er der tale om en afvigelse på en enkelt sæson? Ryder Cup kan være med til at give svaret. 

Brooks Koepka
33 år
OWGR: 15
Deltager i Ryder Cup for fjerde gang i træk
Personlig statistik i Ryder Cup: 6 sejre, 1 uafgjort, 5 nederlag

Den eneste LIV-spiller på holdet. Koepka gik glip af direkte kvalifikation i sidste øjeblik, men hvordan forbigår man en spiller, som både har en sejr og en andenplads i årets majors? Koepka er kommet ud på den anden side efter et par skadesplagede år, og på sin nye, kontroversielle arbejdsplads har han vundet et par titler i løbet af det seneste års tid. Gennem polemikken omkring LIV Golf har den femdobbelte majorvinder holdt sig på god fod med tidligere kollegaer, så integration på Ryder Cup-holdet bliver ikke noget problem.

Collin Morikawa
26 år
OWGR: 19
Fik sin Ryder Cup-debut i 2021
Personlig statistik i Ryder Cup: 3 sejre, 1 uafgjort, 0 nederlag

To år efter sit skifte fra amatør til professionel var Morikawa dobbelt majorvinder og havde yderligere tre PGA Tour-titler på cv’et. Hans seneste sejr kom ved DP World Tour Championship sent i 2022, men selv om det nærmer sig to år uden sejr, hører Morikawa fortsat til blandt verdens allerbedste. Særligt ved jernslag mod green er Morikawa knivskarp. Det fører til mange birdiechancer og var med til at give en ubesejret debutkampagne ved Ryder Cup på Whistling Straits i 2021. 

Xander Schauffele
29 år
OWGR: 6
Spillede med i Ryder Cup for første gang i 2021
Personlig statistik i Ryder Cup: 3 sejre, 0 uafgjort, 1 nederlag

Schauffele debuterede i majorsammenhæng med en femteplads i US Open 2017. Siden har han deltaget i samtlige 26 majors med 11 top-10 placeringer og kun tre missede cuts. Der burde ikke være den store risiko for formdyk på Marco Simone. Det er ikke blevet til sejr siden juli 2022, men bundniveauet er tårnhøjt. Schauffele har ikke misset et cut siden april sidste år. 

 

Scottie Scheffler
27 år
OWGR: 1
Fik sin Ryder Cup-debut i 2021
Personlig statistik i Ryder Cup: 2 sejre, 1 uafgjort, 0 nederlag

For to år siden fik Scheffler det, der af mange blev betragtet som Steve Strickers sidste captain’s pick til Whistling Straits. På det tidspunkt havde han endnu ikke vundet på PGA Tour. Han kvitterede for tilliden ved at bidrage til den overbevisende holdsejr med tre ubesejrede matches. Siden har Scheffler også høstet enorm individuel succes. I løbet af to måneder i første halvdel af 2022 vandt han fire turneringer, en af dem The Masters, og i 2023 har han føjet Phoenix Open og Players Championship til listen af sejre. Det lange spil har været godt nok til at vinde langt flere titler i år, men putteren har været iskold gennem det meste af sæsonen. Den svaghed er blot med til at understrege Schefflers styrke i alle andre dele af spillet. I 2021 blev han set som et potentielt svagt led på det amerikanske hold. I år er han et af gæsternes stærkeste kort. 

Sam Burns
27 år
OWGR: 20
Rookie i Ryder Cup

Burns og Scheffler er gode venner. De spillede sammen i Presidents Cup for et år siden, og det virker oplagt, at de igen kommer til at danne par på Marco Simone. Burns’ seneste af fem sejre på PGA Tour kom i forårets WGC - Match Play, så han kender til hulspils-dynamikken og formår at finde sit bedste frem, når man spiller mod manden i stedet for banen. 

Justin Thomas
30 år
OWGR: 24
Spillede med i 2018 og 2021
Personlig statistik i Ryder Cup: 6 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag

Der var rigeligt med amerikanske spillere i bedre form end Thomas, da Zach Johnson pegede på sine captain’s picks. Det blev dog slået fast, at den tidligere verdensetter var selvskrevet på Team USA i Italien. Thomas elsker hulspil, og han trives i det. Han har heller ikke noget imod, når stemningen går fra det joviale til det ubehagelige. Han har både evnen til at gå europæerne på nerverne og få pumpet sine egne holdkammerater op til kamp. Om han har evner til at bygge videre på en formidabel Ryder Cup-rekord er til gengæld et helt åbent spørgsmål. Siden maj 2022, da Thomas vandt PGA Championship for anden gang, har han flere missede cuts (8) end top-10 placeringer (5). 

 

Europa

Tyrrell Hatton
31 år, England
OWGR: 13
Spillede Ryder Cup i 2018 og 2021
Personlig statistik i Ryder Cup: 2 sejre, 1 uafgjort, 4 nederlag

Legemliggørelsen af golfspillets frustrationer. Hatton er en ilter herre, men han er ofte misforstået. Han er den første til at lave sjov med sine udbrud og beklagelser. Der er humor gemt bag vreden, så det er ikke umuligt at finde en passende spillepartner blandt de 11 holdkammerater. I 2021 spillede han begge foursome-sessioner sammen med Jon Rahm,  en anden mand med temperament, og måske bliver det Nicolai Højgaards tur i Rom. Den danske rookie spillede de to første runder af BMW PGA Championship sammen med netop Hatton og Rahm, og med kun to uger til Ryder Cup er det ingen tilfældighed. Bliver det Hatton og Højgaard, er det en rutineret herre, danskeren får selskab af. Han er i gang med sin 10. sæson på DP World Tour og spiller nu på begge sider af Atlanten. Det er blevet til seks sejre på DP World Tour og en enkelt på PGA Tour, men det er over to et halvt år siden, Hatton senest vandt en turnering. 

 

Tommy Fleetwood
32 år, England
OWGR: 14
Debuterede i Ryder Cup i 2018 og spiller med for tredje gang i træk
Personlig statistik i Ryder Cup: 4 sejre, 2 uafgjort, 2 nederlag

De fire sejre sammen med Francesco Molinari i Paris er allerede blevet et vigtigt stykke europæisk Ryder Cup-historie, men Fleetwood har brug for en ny makker til årets hjemmeopgør. Fleetwood har kun vundet en enkelt turnering i løbet af de seneste fire år, men han er ofte højt på leaderboardet søndag eftermiddag. Det vidner hans ranglisteplaceringer også om.  

Matthew Fitzpatrick
29 år, England
OWGR: 8
Spillede Ryder Cup i 2016 og 2021
Personlig statistik i Ryder Cup: 0 sejre, 0 uafgjort, 5 nederlag

I hulspil fortæller resultatet kun en del af historien. Det er muligt at spille gudsjammerligt og vinde point, og ligeledes kan det lade sig gøre at tabe efter at have leveret klassegolf. Fitzpatrick har fortsat kun prøvet at tabe, men da han tog fra Covid-19-udgaven af Ryder Cup i USA, følte han, at spillet havde været godt. Resultatlisten er ikke et udtryk for, at Fitzpatrick ikke kan spille hulspil, og i 2023 er han bedre forberedt end nogensinde til at hjælpe Europa til sejr. Han kommer til Rom som majorvinder og har vist god form i turneringerne op til slaget på Marco Simone. 

Ludvig Åberg
23 år, Sverige
OWGR: 91
Rookie i Ryder Cup

I sommeren 2021 henviste Christoffer Bring svenske Åberg til andenpladsen ved det individuelle EM. Den skuffelse er han kommet sig over. Åberg var nummer ét på amatørernes verdensrangliste, da han valgte at blive professionel i juni, og som den førende spiller på den nyetablerede rangliste PGA Tour University modtog han spilleret til verdens stærkeste tour til udgangen af sæsonen 2024. Fra start har han imponeret de etablerede topspillere med sine slag og sine resultater. I USA står en fjerdeplads fra John Deere Classic som højdepunktet, mens han i forsøget på at overbevise Luke Donald om sine kvaliteter blev nummer fire i Tjekkiet på DP World Tour efterfulgt af sejren i Schweiz. Efter kun fire måneders professionel golf skal skåningen nu tage kampen op mod 12 af USA’s bedste spillere under det tungeste pres i golf. Det er en uhørt hurtig udvikling, og det er ikke til at sige, hvordan han vil reagere under de forhold, men Åberg ligner “the real deal”.

Robert MacIntyre
27 år, Skotland
OWGR: 55
Rookie i Ryder Cup

En andenplads i Scottish Open blev afgørende for, at MacIntyre blev den tredje og sidste mand til at kvalificere sig fra European Points List. Dermed bliver han den første skotske repræsentant siden 2014. MacIntyres seneste af to sejre på DP World Tour kom på Ryder Cup-banen Marco Simone i 2022.

Shane Lowry
36 år, Irland
OWGR: 32
Debuterede i 2021

Personlig statistik i Ryder Cup: 1 sejr, 0 uafgjort, 2 nederlag

Lowry har en major, et World Golf Championship og en triumf ved BMW PGA Championship blandt sine professionelle sejre, men titler i den størrelsesorden har været langt væk denne sæson. Der var bekymringer omkring Luke Donalds valg af Lowry som captain’s pick, men få uger før Ryder Cup fordoblede han sit antal af top-10 placeringer i 2023 med en tredjeplads hjemme i Irish Open.

Viktor Hovland
26 år, Norge
OWGR: 4
Havde sin første optræden i Ryder Cup i 2021
Personlig statistik i Ryder Cup: 0 sejre, 2 uafgjort, 3 nederlag

Efter samlet sejr i årets FedEx Cup kommer Hovland til Italien i storform. Han startede med at vinde relativt små turneringer på PGA Tour. Nu vinder har store turneringer, og det ser også ud til, at karrierens første majortitel kommer nærmere. Både i The Open sidste år og i PGA Championship 2023 gik nordmanden i førerbold søndag. Det er ikke lykkedes at gøre arbejdet færdigt, men for hver erfaring bliver han bedre. Mens spillet fra tee til green altid er på et ekstremt højt niveau, har de små slag omkring greens tidligere givet problemer. Det bliver der arbejdet på, og han er godt på vej. I løbet af sine fire år og tre måneder som professionel har han opnået en hel masse, og der er meget mere i vente fra historiens eneste norske Ryder Cup-spiller.

Nicolai Højgaard
22 år, Danmark
OWGR: 80
Rookie i Ryder Cup

Det kan være, at Rasmus Højgaards skulderskade først på året har været med til at gøre Nicolai Højgaard til Ryder Cup-spiller. Det var Rasmus, som oprindeligt blev udtaget til Hero Cup, men Nicolai blev kaldt ind for at afløse sin tvillingebror og imponerede i det europæiske kontinents sejr over Storbritannien & Irland. Topresultater i de sidste uger af kvalifikationen hjalp naturligvis også i kampen for et af de seks captain’s picks, og Højgaards forhold til værtsbanen gør bestemt heller ingen skade. Han vandt på Marco Simone i 2021 og hentede en femteplads samme sted tidligere i år. Højgaard er den yngste spiller i årets Ryder Cup. Længde er en af styrkerne i hans spil, men til gengæld halter det nogle gange med præcisionen. Det betyder med al sandsynlighed, at han kommer til at spille four-balls og sidder over i foursomes. 

Sepp Straka
30 år, Østrig
OWGR: 23
Rookie i Ryder Cup

Familien Straka flyttede til USA, da Josef “Sepp” var 14 år, så derfor er der i år en sydstatsdialekt på det europæiske Ryder Cup-hold. Straka blev professionel i 2016 og fandt vej til PGA Tour i efteråret 2018. Han vandt sin første titel på højeste niveau i USA tidligt i 2022 og sikrede sig sejr nummer to på PGA Tour i juli ved John Deere Classic. To uger senere hentede han en delt andenplads ved The Open nær Liverpool. Straka spillede sig ind i top-50 på verdensranglisten under FedEx Cup-slutspillet i 2022 og har været der lige siden. 

Justin Rose
43 år, England
OWGR: 36
Spillede med i 2008, 2012, 2014, 2016 og 2018
Personlig statistik i Ryder Cup: 13 sejre, 2 uafgjort, 8 nederlag

Holdets alderspræsident. Det var Martin Kaymer, som holede det vindende putt ved Miraklet på Medinah for ni år siden, men det var Rose, som gjorde det muligt ved at nedkæmpe Phil Mickelson med en spektakulær, uforglemmelig afslutning. Det er 10 år siden, Rose vandt sin major, og det er fire et halvt år siden, han senest var nummer ét i verden. Tidligt i år faldt han helt ned til nummer 84 på OWGR, men efter sejren på Pebble Beach i februar - hans første siden 2019 - har der været nok gode resultater til at hjælpe Rose tilbage i top-50 og tilbage på Ryder Cup-holdet for første gang siden Paris 2018.

Jon Rahm 
28 år, Spanien
OWGR: 3
Debuterede i 2018 og spiller sin tredje Ryder Cup
Personlig statistik i Ryder Cup: 4 sejre, 1 uafgjort, 3 nederlag

På Augusta National i april sikrede Rahm sig karrierens anden majortitel. Han blev nummer to i The Open senere på året. Han har fire titler på PGA Tour i 2023 og er naturligvis en hjørnesten på det europæiske hold. Under den seneste Ryder Cup, hvor der var langt mellem de europæiske lyspunkter, hentede Rahm 3,5 point og blev holdets topscorer. Han er fysisk intimiderende og bringer altid fuld intensitet med på banen. Det er bestemt ikke ulemper i hulspil. 

Rory McIlroy
34 år, Nordirland
OWGR: 2
Fast mand på det europæiske hold siden 2010
Personlig statistik i Ryder Cup: 12 sejre, 4 uafgjort, 12 nederlag

Da Rory McIlroy blev nummer 16 i Irish Open tidligt i september, var det hans værste slutplacering siden første uge i maj. Niveauet er som altid højt, men det gav bekymrede miner i den europæiske lejr, da McIlroy i PGA Tourens finale kæmpede med store smerter i ryggen. Der bliver brug for ham på Marco Simone. Ikke alene er han Europas bedste spiller, han er også den med flest Ryder Cup-deltagelser. En tredjedel af holdet er rookies, så McIlroys erfaringer bliver uvurderlige, når de nye ansigter skal guides gennem de overvældende oplevelser. 

En Ryder Cup er ikke bare det bedste udstillingsvindue, en spiller kan drømme om.

Det er også den største eksponering, en golfbane kan få. Især, hvis vi taler om baner, som aldrig kan komme på tale til en major.

Det må siges at gælde Marco Simone Golf & Country Club uden for Rom.

Den fik tildelt Ryder Cup, fordi parfumedronningen Laura Biagiotti gjorde det til sin personlige ambition at få matchen til Marco Simone, som Biagiotti ejede og var nabo til, eftersom hun boede på slottet ved banen.

Laura Biagiotti døde i 2017, og Marco Simone ejes nu af hendes datter Lavinia Biagiotti, som har stået i spidsen for en gennemgribende renovering af banen fra 2018.

- Marco Simone fik meget “hate” det første år (efter Italian Open vendte tilbage til banen, red.).  Men jeg tror, at det er en rigtig god Ryder Cup-bane, siger Niklas Nørgaard.

Han har spillet Italian Open på banen i 2022 og 2023 og klaret cuttet begge gange.

- Der er mange elementer af risk/reward. Den var sat op med virkelig saftig rough i år. Man skal virkelig være skarp fra tee til green, lyder hans generelle vurdering af banen.

Meget tyder på, at Luke Donald og hans team vil vende tilbage til den vindende formel fra 2018, hvor man netop med smalle fairways og tyk rough på Le Golf National opnåede en fordel over amerikanerne.

Rough eller ej, så er der strategiske beslutninger og deres eksekvering, der kommer til at være afgørende på Marco Simone.

Vi har bedt Niklas Nørgaard gøre os klogere på nogle af nuancerne på tre af nøglehullerne under Ryder Cup. Han er selv en af DP World Tours mest langstslående spillere og kan på et hvilket som helst risk/reward have selv den mest offensive strategi med i sine overvejelser.‘

Kokkedal-spilleren glæder sig også selv til at se Ryder Cup, som han vil følge på skærmen hjemmefra.

- Jeg var selv nede og se det i Paris sammen med nogle venner. Jeg spillede Ecco Tour dengang, så Ryder Cup var langt væk for mig. Der er det lidt sjovt, at dem, der spiller det nu, er venner fra min dagligdag. Det føles tættere på, siger han.

Klik på kortet for at læse Niklas Nørgaards vurdering af tre af nøglehullerne på Marco Simone Golf & Country Club.
 

Nicola Højgaard er en af de bedste i verden fra tee, når han rammer topformen.

I anledning af hans Ryder Cup-debut er vi gået sammen med Dormy om en konkurrence, hvor en af vores læsere kan vinde en driver af den type, som Nicolai Højgaard spiller med. Nemlig en Callaway Paradym.

Følg linket her og vær med i konkurrencen.

Mor, fodbold, pasta og vin. Sådan lyder livs-prioriteterne for de fleste italienere. Og det ændrer selv Ryder Cup ikke på. I hvert fald ikke lige med samme. 

Det erkender selv Edoardo Molinari, der var på det vindende europæiske hold i 2010.

-Det hele handler om fodbold i Italien, så det er en stor opgave at flytte fokus. Der skal arbejdes på at introducere golf allerede i skolerne, så vi kan få flere unge til at prøve kræfter med det, siger Edoardo Molinari til Dansk Golf.

Sammen med sin bror Francesco fik Edoardo sin golfopdragelse i Torino og her ligger et mindre golfmekka, som er overraskende ukendt uden for Italiens grænser. De viser det begrænsede antal greenfee-spillere i hvert fald.

Lige uden for den norditalienske storby ligger en kæmpe park, der rummer fire fremragende golfbaner. To hos Royal Park I Roveri og to hos Torino Golf Club La Mandria, der er Molinari-brødrenes hjemmebane.

I klubhuset hos Torino Golf Club er det ikke til at komme udenom hverken Francesco og Edoardo, hvis navne står her, der og alle vegne på vindertavlerne. 

De to baner, der kaldes Blå og Gul, er klassiske parkbaner, der er anlagt på, hvad der engang var royale jagtmarker. 

Standarden bliver sat lige fra første hul. På Blå er det et dogleg højre par 5-hul, hvor der er en lille bæk lige foran green. De 457 meter kan besejres, men ligesom på resten af anlægget kræver det præcise slag og et blik for, hvor trækronerne rager ud.

Trent Jones i Torino 

Samme recept er brugbar på naboanlægget Royal Park, der er grundlagt af FIAT-familien Agnelli. Især på den af banerne som Robert Trent Jones Senior står bag.

Der er rigeligt med vand, og det er især på par 4- og 5-hullerne, at man skal passe på det våde element. 

Det er arkitekterne Dana Fry og Michael Hurdzan, der er tidligere elitesoldat, som har slået stregerne for søsterbanen i Royal Park. Her er der også enorme træer, men ellers er terrænet mere åbent, og udfordringerne består også af tricky runoff-områder omkring greens. 

Anlægget fremstår mere moderne end hos Torino Golf, hvor traditioner er i højsædet, og dagens aviser stadig bliver hængt op på træstænger i restauranten.

Familien skal med

Det er helt bevidst, at Royal Park fremstår mere afslappet. Målet er nemlig både at tiltrække flere greenfee-gæster og flere lokale familier, fortæller general manager Marco Aquilino:

-Vi tager til rejsemesser i udlandet for at promovere klubben, og vi investerer meget i vores juniorprogram. Målet er at få fat i hele familier – ikke blot en golfspillende far.

Aquilino har 740 medlemmer og 2500 årlige greenfee-gæster – et tal, han håber vil opleve en Ryder Cup-effekt, hvis udlandet begynder at se Italien som en golfdestination.

Det hele handler om fodbold i Italien, så det er en stor opgave at flytte fokus

De fire Torino-baner er absolut værd at besøge, men det kræver ændrede indkvarteringsforhold, hvis de skal blive målet for deciderede golfrejser.

Det nyligt istandsatte Relais Belle Rosina er det nærmeste hotel, men det ligger landligt for sig selv et par kilometer væk og er altså hverken et golfhotel eller et cityhotel.

Grøn og gæstfri 

Lidt nord for Torino ligger der en golfperle gemt i bakkerne. Her er blot en enkelt bane, men til gengæld er det muligt at overnatte direkte på anlægget i et af de små charmerende værelser med egne terrasser.

Stedet hedder Biella Golf Club Le Betulle og er mindst lige så engelsk, som det er italiensk. 

Banen er tegnet af den berejste brite John Morrison, og klubhuset emmer af historie – af et liv levet. Der er spikemærker i trægulvene, og ligesom i et gammelt sommerhus med ugeblade fra 70’erne er der bunker af gamle golfmagasiner i reolerne. 

Selv Norditalien er ikke solsikker i juni, så runden blev spillet i silende regn, men det gjorde ikke oplevelsen mindre. 

-Gud græder over Berlusconi, lød det spøgefuldt fra de lokale om den korrupte statsmand, der var død dagen forinden. 

Regnen var kun med til at få banen til at fremstå endnu mere som skåret ud af en jungle. Der var bare grønt, grønt, grønt – og vådt over det hele.

Variationen på hullerne er måske ikke den største, men det er en fornøjelse, når den aktuelle udfordring hele tiden står skåret ud – ikke i pap – men i træer lige foran dig.

Banens signaturhul er par 5-hullet 16., fordi det er her, at et par fotogene klippestykker er med til at give fairwayen karakter efter et slag ud over en stejl bakkeskråning.

Som i de øvrige klubber på turen var baren og den gæstfrie restaurant et naturligt midtpunkt i klubhuset. og det løfter da også helhedsindtrykket, når man ser fodboldlegenden Marco van Basten sidde i hjørnet med sin fire-bold og nyde en god frokost.

At få Ryder Cup til landet er en stor ting for golfsporten i Italien. Jeg håber, det kan være med til at få skabt en længerevarende effekt

Ellers er klubbens ’claim to fame’, at Rory McIlroy vandt en af sine mange juniortitler her og bagefter bekendtgjorde, at han havde fået sit livs bedste spaghetti.

Klubbens provinsielle placering gør, at den heller ikke har knækket koden med hensyn til greenfee-gæster, men det har de i Bogogno Golf Resort, der ligger tættere på Milan end på Torino.

Alt på et sted

Bogogno er et rendyrket golfresort, hvor alt det nødvendige er samlet inde bag den bevogtede indgang til anlægget: Hotel, spa, pool, restaurant, rooftop bar med putte green, driving range og to baner af høj kvalitet.

Der blev talt mere schweizer-tysk end italiensk på terrassen med udsigt til det let bølgende landskab.

Den bunker-glade Robert van Hagge har været med til at tegne banerne sammen med Mike Smelek og Rick Baril. 

Anlægget er 25 år gammelt, men flere af hullerne, og især greens på Conte-banen, er smukt indrammet af store træer, som blev plantet længe før, at golf kom på tale. 

Conte-banen ligger tættest på klubhuset, og man kommer ind og vender efter ni huller, mens Bonora-banens huller er mere spredt. 

Bonora har også langt mere vand, men flere steder er det reelt ikke i spil, og så er der store højdeforskelle på et par af hullerne. 

7. er et par 3-hul, som de fleste nok gerne vil prøve mere end én gang, for hvad skal der slås ud med, når man føler, at man står nærmest lige så højt oppe, som hullet er langt.

Bogogno tiltrækker årligt 32.000 greenfee-gæster, så her er ’hemmeligheden’ om golfens glæder afsløret overfor især schweizere, men den har blot 300 italienske medlemmer.

Selv ikke 36 gode huller kan få golf til at true rækkefølgen: Mor, fodbold, pasta og vin, men Edoardo Molinari krydser fingre.

-At få Ryder Cup til landet er en stor ting for golfsporten i Italien. Jeg håber, det kan være med til at få skabt en længerevarende effekt og få medierne til at sætte mere fokus på golf, siger den 42-årige italiener, der også sætter pris på det målrettede juniorarbejde, som flere klubber har kastet sig over.

Han håber, at læserne af Dansk Golf vil være med til at sætte skub i golf-udviklingen i moderlandet, så Italien fremover bliver anset som et golfland – både af de lokale og af turisterne: 

-Man skal spille i Torino-området, hvis man vil have god golf, dejligt vejr og fantastisk mad. Min bror og jeg voksede op i Torino Golf Club, men har også spillet alle de andre baner, du nævner, mange gange. Det er alle baner, der rangerer højt i Italien og som kan anbefales.

Dansk Golf var inviteret af Visit Piemonte

God golf og endnu bedre mad

Klaus Berggreen er en stor fortaler for golf i Italien, og han undrer sig over, at så relativt få benytter sig af muligheden for at snuppe en runde i det populære turistland.

-Det er som om, at danskerne rejser til Spanien i stedet for Italien for at spille golf, og det er synd, siger den tidligere professionelle fodboldspiller, der i 80’erne optrådte i Serie A for Pisa, Roma og Torino.

Han har oplevet på egen krop, at fodbold, fodbold og fodbold er den store sport i Italien, men det bliver golfen ikke dårligere af.

-Golf i Italien er superfedt. Klubberne er ikke særlig besøgt, så man har banerne meget for sig selv, og når man er færdig, får man serveret verdens bedste mad til en god udsigt.

Revanche

Gennem sit tøjfirma har Berggreen bevaret tilknytningen til Italien, og han har siden fået revanche for al den golf, han ikke fik spillet, dengang han havde knopper i stedet for spikes under fodtøjet.

-Den gang bestemte fodboldklubberne, at vi ikke måtte spille golf – og under mine fire år i Pisa lå træningsanlægget endda lige ved siden af en dejlig golfbane.

Berggreen er siden blevet æresmedlem i den golfklub, som han svedende løb rundt og skævede ind til som fodboldspiller, og han vender årligt tilbage til landet i jagten på birdies.

Udbuddet af golfpakkerejser til Italien er mindre end til f.eks. Spanien og Tyrkiet, men selv om man er på egen hånd, kan man godt få strikket noget godt sammen, mener Berggreen, der altid er sin egen rejsearrangør, når han er på herretur med køllerne i bagagen.

Meget for pengene

-Jeg synes, man får value for money i Italien. Golfklubber er relativt dyre at være medlem af, men til gengæld holder de priserne nede i restauranten, så der kommer liv i klubhuset. Klubberne skal være et sted, hvor man også gerne inviterer familien og venner hen. Frokosten er til at betale, og flere steder er der måske også et svømmebassin. Som gæst får man meget for pengene, fordi meget allerede er blevet betalt af medlemmerne gennem kontingentet.

Herhjemme er Berggreen medlem af Søllerød Golfklub, hvor han bevæbnet med en eltrolley har besejret den bakkede bane så mange gange i år, at målet om et etcifret handicap blev indfriet.

-Jeg spiller fast hver fredag med gamle Lyngby-folk som Henrik ’Store’ Larsen og Michael Schäfer, og jeg prøver også at få tid til en tirsdagsrunde, siger den 65-årige sportsmand, hvis bentøj sled for Danmark i 46 landskampe ved siden af Michael Laudrup og Preben Elkjær.

Tøjfirmaet Piro er i øvrigt opkaldt efter fodboldklubberne Pisa og Roma, men Berggreen har intet imod Torino-egnen.

-Firmaet burde have heddet Piroto, da jeg jo har spillet i tre italienske klubber, men jeg var bange for, at det blev for langt. Derfor blev det bare Piro, siger Berggreen, hvis tøjkollektioner ikke indeholder golftøj.

-Nej, jeg holder mig til dametøj.

Hvornår man må slå en provisorisk bold, er et spørgsmål, der volder mange problemer,  hvis man har slået sin oprindelige bold i retningen af et strafområde.

Det er også kompliceret stof, hvilket fremgår nedenfor, men lad os se, om vi ikke kan sætte tingene på plads alligevel.

F.eks. hører jeg jævnligt folk sige, at man ikke må spille en provisorisk, hvis den oprindelige bold kan være i et strafområde – men det er ikke helt korrekt.

Omvendt oplever jeg ofte spillere spørge, om de må spille en provisorisk, fordi de blot er i tvivl, om deres bold er blevet i et strafområde eller er kommet over på den anden side og ligger i et tætklippet område, hvor den ikke kan være mistet.
Det er som udgangspunkt ikke tilladt, men mere om dette senere.

Regel 18.3a Hvornår en provisorisk bold er tilladt siger bl.a.:

Hvis en bold kan være mistet uden for et strafområde eller kan være out of bounds, må spilleren for at spare tid spille en anden bold provisorisk med straf fra forrige sted (se Regel 14.6). Dette omfatter, når:

• Den oprindelige bold ikke er fundet og identificeret, og ikke endnu er mistet,

• En bold kan være mistet i et strafområde, men også kan være mistet et andet sted på banen, eller

• En bold kan være mistet i et strafområde, men kan også være out of bounds.

Af dette fremgår det altså, at selv om en bold kan være mistet i et strafområde, må man gerne spille en provisorisk bold, hvis den oprindelige bold også kan være mistet et andet sted på banen og/eller være out of bounds.

Det medfører dog, at hvis man i sådant et tilfælde har spillet en provisorisk bold og ikke finder den oprindelige, vil det sjældent være ”en kendsgerning eller så godt som sikkert”, at den oprindelige bold er i strafområdet, hvilket er forudsætningen for, at man må tage lempelse efter Regel 17.1d Lempelse for bold i strafområde.
Dette fremgår af Regel 17.1c, som kan læses her:

https://www.randa.org/da-DK/rog/the-rules-of-golf/rule-17#17_1c

Når jeg skriver ”sjældent”, er det fordi, der kan være tilfælde, hvor man først efterfølgende bliver klar over, at det er så godt som sikkert, at bolden er i et strafområde.
Det sker især, hvis man ikke kender banen eller ikke vidste, at der lå et strafområde det sted, hvor man slog bolden hen, og ikke vidste, at der er klippet så kort i et større område omkring strafområdet, at hvis bolden ikke bliver fundet, så er den så godt som sikkert i strafområdet.

Kendsgerning eller så godt som sikkert er definition:

https://www.randa.org/da-DK/rog/definitions#definition-K

Den kræver, at alle rimeligt tilgængelige oplysninger viser, at noget er mindst 95% sandsynligt – i dette tilfælde, at bolden er i strafområdet.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter dog kun information, som spilleren kendte eller kunne få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse på det tidspunkt, hvor den provisoriske bold blev spillet.

Hvis spilleren senere bliver klar over, som f.eks. i ovennævnte eksempler, at bolden (med 95% sandsynlighed) ikke kan være mistet andre steder end i et strafområde, må spilleren altså gerne tage lempelse efter Regel 17.1d.

Se Fortolkning 18.3a/1:

https://www.randa.org/da-DK/rog/interpretations/rule-18#18_3a_1

Hvis man derimod spiller en ”provisorisk” bold, når det ikke er tilladt, har man blot sat en ny bold i spil – evt. fra et forkert sted.

 

Lokalregel provisorisk bold for en bold i et strafområde
Som nævnt er det som udgangspunkt ikke tilladt at spille en provisorisk bold, hvis man blot er i tvivl, om ens bold er blevet i et strafområde eller er kommet over på den anden, hvor den ikke kan være mistet.

Der findes dog en lokalregel, som kan give tilladelse til dette, nemlig standard lokalregel B-3:

https://www.randa.org/da-DK/rog/committee-procedures/8#8b_b-3

Den kan indføres for at spare tid i usædvanlige tilfælde, hvor størrelse, form eller placering af et strafområde kan være således, at:

• Spilleren kan ikke se, om bolden er i strafområdet,

• Det ville forsinke spillet urimeligt, hvis spilleren blev nødt til at gå frem for at se efter bolden, før spilleren returnerer for at spille en anden bold enten fra forrige sted eller efter en anden mulighed i Regel 17, og

• Hvis den oprindelige bold ikke er fundet, ville det være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i strafområdet.

Når denne lokalregel er indført for et eller flere nærmere angivne strafområder, må en spiller, der ikke ved, om bolden er i et sådant strafområde, spille en provisorisk bold ved at bruge en af lempelsesmuligheder i Regel 17.1d og bl.a. droppe en bold ved strafområdet.

Herefter gælder følgende:

• Hvis den oprindelige bold er kommet over strafområdet, skal spilleren blot fortsætte med denne og opgive den provisoriske bold

• Hvis den oprindelige bold ikke findes efter maks. tre minutters søgetid, bliver den provisoriske bold spillerens bold i spil

• Hvis den oprindelige bold findes i strafområdet (inden for tre minutters søgetid), må spilleren vælge mellem at

  • spille den oprindelige bold, som den ligger i strafområdet, eller

  • fortsætte med den provisoriske bold (typisk hvis den oprindelige bold ligger så dårligt i strafområdet, at man ikke kan eller ønsker spille den)

Sidstnævnte mulighed er et af de få tilfælde i Golfreglerne, hvor man kan vælge mellem to bolde.

Denne lokalregel giver altså mulighed for at tage provisorisk lempelse for en bold i et strafområde.

Dog er følgende vigtigt:

1. Muligheden kan selvfølgelig kun bruges, hvis lokalreglen er indført for det pågældende strafområde.

2. Klubber bør kun indføre lokalreglen, hvis forholdene er sådan, at hvis bolden ikke bliver fundet, så er det en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i strafområdet.
   Man bør altså ikke indføre lokalreglen, hvis bolden også kan være mistet på den anden side af strafområdet.
   Hvis man indfører lokalreglen, kan det derfor kræve ekstra banearbejde at sørge for, at forholdene er sådan, at bolde slået over strafområdet ikke kan være mistet der.
   DGU har oplevet flere tilfælde, hvor lokalreglen er indført, selv om en bold godt kan være mistet på den anden side af strafområdet.

 

I det sidste Dansk Golf fortalte vi om, hvordan din driver kan ændre din mulighed for at lave gode scores, hvis du forstår, hvornår du skal bruge den og hvilke linjer, du skal slå på.

Men det siger næsten sig selv, at jo længere og jo mere lige, du slår din driver, jo mere vildt kan du nedlægge med det supervåben, som din driver kan blive.

Inden du går i gang med at arbejde på din svingbevægelse, så bør du eliminere den første fejl, nemlig en forkert opstilling.

Se også vores video lige her med gode tips til driveren
 

Stiller du rigtigt op, så har du allerede taget det første skridt mod at finde fairways.

Mathias Sax Østergaard fra Ikast Golf Club hjælper os som model. Vi anbefaler, at du også tager billeder af dig selv eller får en kammerat til det, så du kan tjekke dine positioner.

Klik på billederne for at forstå den korrekte opstilling med driver.

 

 

 

Mathias Sax Østergaard

18 år gammel. Repræsenterer Ikast Golf Club og er en del af det danske drengelandshold.

Thomas Kiel Larsson

Træner for herrerne på Dansk Golf Unions pro-team. Underviser blandt andre John Axelsen, Joachim B. Hansen, Martin Leth Simonsen, Niklas Nørgaard og Christoffer Bring.

For nylig faldt jeg over en tråd på sociale medier, hvor folk diskuterede, hvilket rockalbum der har de tre bedste åbningsnumre. Et populært valg var tilsyneladende U2’s The Joshua Tree med “Where the streets have no name”, “I still haven’t found what I’m looking for” og “With or without you”.

Skulle man finde de danske golfbaner med tre mest mindeværdige åbningshuller, så bør Ikast Golf Club være i feltet. Det vender vi tilbage til.

Det er årets næstsidste sommerdag, da vi kører ind mellem de to søjler langs Remmevej, der signalerer indkørslen til Ikast Golf Club. 

Min nysgerrighed er vækket til live af de mange historier om Ikast som en af landets mest driftige klubber.

Golfklubberne Ikast og Tullamore fusionerede i 2018 og med Jens Poulsen (indehaver af tøjkoncernen DK Company) som ny ejer, er der kommet turbo på udviklingen i klubben, der tidligere var økonomisk trængt.

Klubben har fået erstattet nogle af sine svage huller med bedre af slagsen. I Ikast har man tilføjet klubhuset en ottekantet tilbygning og med et snuptag fået et af Danmarks ikoniske klubhuse. 

På Tullamore-banen har man opgraderet sine træningsfaciliteter, og landsholdet holder samling dér hver tirsdag.

Ikast Golf Club er blandt pionererne i Danmark, når det kommer til at bruge robotteknologi i sin banepleje. Og så har klubben i skikkelse af Adam Søndergaard Pedersen lige fået en danmarksmester i slagspil

Postkort fra højderne

Klubbens formand gennem et årti, John Kristensen, gør os selskab på runden og kan udpege de steder, hvor banen vil blive lavet om og pege på det naboareal, hvor Line Mortensen allerede har tegnet ni huller, som i en ikke nærmere defineret fremtid kan fremmanes. Ikast Golf Club har nemlig også ambitioner om at bygge hotelværelser og blive et golfresort.

Besøget føles som at kigge ind hos venner, man ikke har set længe, og tænke “her bor I sgu meget fedt”, mens vennerne hele tiden siger “bare vent og se, hvor fedt her bliver”.

For Ikast Golf Club har allerede en glimrende golfbane, der fint kan stå side om side med de mange stærke baner i det midtjyske.

Det står klart allerede efter de første tre huller.

Ikast Golf Club ligger på kanten af en bakkeø fra istiden. Groft sagt er for-ni voldsomt kuperet, mens bag-ni er ret flad, bortset fra den bakke som 16. green ligger på.

Nu kan man aldrig indkapsle en banes sjæl ved slavisk gennemgang af hulforløbet, men åbningssalven i Ikast er nok et par sætninger værd.

Første slag er til en fairway, der er delvis blind, men alligevel fint visuelt indrammet af de høje træer. Det er et par 5-hul, og næsten uanset hvor langt du slår, vil du på et tidspunkt skulle vælge, om du vil slå over en slugt bevokset med høje træer og indhegnet med røde pæle for at komme ind til green, eller om du vil spille højre om slugten.

Hul 2 er et relativt langt par 3-hul med stort fald fra tee mod green, og hvor du skal slå gennem et hul i skoven, som ikke er svært at ramme, men som kun øger hullets betragtelige herlighedsværdi.

Og 3. teested må være med i samlingen, hvis der en dag skal laves ti postkort med de bedste udsigter i golfdanmark.

Hvis der findes steder i dette flade land, hvor tee er højere hævet over fairway end på hul 3 i Ikast, så er jeg ikke sikker på, at jeg har set det. Fairway er i øvrigt skarpt vinklet i forhold til tee, så man skal både huske at nyde udsigten og træffe en god beslutning om, hvilken retning man vil slå.

Æbler og postevand

Her hjælper det os, at vi har en spillemakker, der kender banen som sin egen bukselomme.

Og vi får da også et par andre fif og erkendelser med fra klubformanden. 

Lad for eksempel være med at fylde din drikkedunk ved klubhuset, for ved 2. tee er der en vandhane med drikkevand af særlig høj kvalitet.

Og hvis du kan lide æbler, så pluk et fra træerne mellem hul 6 og 7. Det gør vi, og de smager fortrinligt.

Værsgo´, du læste det her først.

Da vi går ned ad den stejle sti fra 3. tee til fairway, får jeg mumlet noget om, at det eneste dårlige ved, at hul 2 og 3 går så stejlt nedad er, at det nødvendigvis snart må gå skrapt opad igen.

- Det er vist den generelle præmis, kommer det lakonisk fra fotografen, der har spillet banen før.

De tabte højdemeter skal primært genvindes på hul 7 og 8. Begge steder ligger green højt hævet over fairway og giver stærkt udfordrende approachslag. Ikke mindst fordi et dårligt slag kan give en tur ud i den lyng, som fra Hvide Klit til Esbjerg via Holstebro og altså også Ikast er noget af de smukkeste ved mange jyske golfbaner.

En oase

Jeg kommer selv til at flække mit slag til 7. hul, og da jeg tager min stance i lyngen bag green, kan jeg ikke dufte andet end dobbelt bogey.

Især for-ni er en oase af fred og uforstyrrethed. De sidste ni huller er knap så spektakulære, og i området ved 12. green og 13. tee kommer man også tæt på motorvejen og dens støj, inden man svinger ind i terrænet igen.

Der er stadig nogle ordinære huller på Ikast Golf Clubs 18-hullers bane (banen i Tullamore har kun ni huller), men flere af dem vil blive opgraderet over de kommende år.

Derfor er der nu ingen grund til at vente med at besøge den. Det er en aldeles fremragende golfoplevelse med mange mindeværdige huller, og da vi besøger banen er greens og fairways i glimrende stand.

Netop greens er et af banens vigtigste forsvar, især når roughen er klippet ned som på denne sensommerdag. De er kuperede og med potentielt mange svære pindplaceringer.

Ellers er Ikast ikke nogen vanskelig bane. Den spiller kort. Backtee er knap 5.900 meter, mens tee 54 regnes for herrernes klubtee, tee 47 for damernes ditto. På mange af hullerne er der også god plads i drivet, og hvis man slår ud i træerne, skal man nok finde sin bold og ellers berede sig på et defensivt slag tilbage mod fairway.

Efter runden spiser vi i restaurant KANT i klubhuset. Det er skæbnens grumme ironi, at klubhusets ottekantede tilbygning, som klubejer Jens Poulsen selv har tegnet, var klar til åbning under corona, da man ikke kunne invitere spisende gæster ind.

Det kan man heldigvis nu, og KANT laver mad i portioner, der ikke er specielt store, men hvor der er kræset om kvaliteten.

Mens vi spiser begynder regnen at falde i tommetykke stråler. Det virker som det altid uundgåelige farvel til sommeren.

Til Ikast Golf Club vil jeg hellere sige på gensyn end farvel.
 

- Golf er som et par cykelshorts. Det afslører meget om en mand.

Citatet er ikke mit. Men tilhører den amerikanske forfatter Rick Reilly, og faldt i forbindelse med en bog han har skrevet om den amerikanske ekspræsident Donald Trump, som er en berømt og berygtet snydepels på golfbanen. 

Trump lærte fra barnsben, at det vigtigste i livet er at vinde. For enhver pris. Uanset hvordan. Også med snyd. Og det gør han så i stor stil på golfbanen. Altså snyder.

Trump vender vi tilbage til. Men først kaster vi os over en frisk spørgeskemaundersøgelse blandt danske golfspillere, som vi her på Dansk Golf har lavet. For der findes også mange golfspillere i Danmark, der har oplevet snyd.

Men inden vi dykker ned i tallene, så lad os lige få definitionen af begrebet snyd på plads. I den danske ordbog står der således: 

”opføre sig bedragerisk, falsk eller svigefuldt over for nogen for at bringe sig selv i en bedre position eller opnå en fordel eller et gode”

Og af de mere end 2100 besvarelser vi har fået fra vores digitale spørgeskema som blev delt på Danmarks mest læste golfsite, Golf.dk, fortæller 87,5 procent af de adspurgte, at de selv har været vidne til snyd i forbindelse med en golfrunde. Knap 35 procent har oplevet det mere end fem gange i deres golfliv. Forkert drop og lejeforbedring er de mest udbredte udsagn, når vi spørger ind til forseelserne, mens de vildeste eksempler i høj grad handler om spillere, der ’lægger æg’ i roughen på mere eller mindre kreative måder. Her er nogle eksempler fra virkeligheden, som er givet i vores undersøgelse:

Hvad er det vildeste eksempel på snyd, du har været vidne til?

• At man har en bold i hånden i en bunker og kaster den op på greenen, samtidig med at man slår jernet ned i sandet

• Hul i bukselomme med ekstra bold

• En pro, der lægger æg - har set det

• To spillere, som byttede bold på green efter putting, da de havde skudt til forkert bold

• Divisionsspiller markerede bolden på green, og da det blev hans tur, var puttet ikke så langt som før

• En medspiller lagde et æg i roughen. Vi fandt hans bold, efter han havde slået til den nye. Han nægtede stadig og vandt en øl til 20 kroner

• Klubturnering: Medspiller finder sin bold, selv om jeg stod ved hans bold og bare ikke havde nået at sige det endnu - hans svar: det må være en jeg mistede sidste gang

• Talte et slag for lidt, også efter konfrontation

• En, der bevidst smed en bold under et DM

• At man går fra 7 i hcp til +1,5 på en måned, men nu kan han ikke lave mere end 20 point, men nu kan alle bare se det, uden vi behøver sige noget

• En bold, der blev “fundet” 30 meter fra, hvor den røg i roughen

• Ændret scorekort efter underskrift

• En spiller samler sin bold op, der ligger tre centimeter fra hul uden at tælle det slag med han skal bruge for at slå bolden i hul

• At jeg som caddie i Esbjerg Golfklub for ca. 65 år siden så én af elitespillerne kaste sin bold ud på fairway fra et umuligt roughleje mellem fire-fem meter høje grantræer

• I en regionsmatch trådte kaptajnen græs ned og fjernede en tidsel i roughen for at give spilleren plads til at slå

Nogle af snyderne er måske også nogle af de samme, der har deltaget i vores anonyme undersøgelse. I hvert fald indrømmer 27,1 procent af de adspurgte, at de selv har forbrudt sig mod golfreglerne. Og når der snydes, er det primært med lejeforbedring. Her er endnu en håndfuld eksempler på snyd, vi fik fra synderne selv i de åbne besvarelser:

Hvis du selv har brudt reglerne bevidst for at opnå en fordel, hvordan har du så gjort det?

• “Kommet til” at skubbe til en dårlig placeret bold

• Undladt at tælle et luftslag

• Sparket min bold ud fra et træ

• Da jeg startede som golfspiller, blev jeg ofte frustreret over ikke at kunne finde min bold, så jeg har et par gange identificeret en forkert bold. Har dog aldrig gjort det efter jeg lærte golfspillet

• Indberettet forkerte scores for at få et højere spillehandicap

• Skubbet til bold, der lå dybt

• Ændret leje i forbindelse med identifikation af bold

• Puffet en bold, som var OB ind i spil igen

• Forbedret mit leje, og flyttet bolden tilpas meget, så man kunne slå den udenom et træ, som stod i vejen

• Da jeg var junior, kunne jeg godt finde på at sige, jeg havde brugt et slag mindre end hvad egentlig var rigtigt

• Da jeg var ung: På green ved at markere bolden helt tæt på bolden, men så placere bolden igen lidt længere væk fra markeringsmærket, så den kommer tættere på hullet

• Out of bounds bold var spilbar, så jeg spillede den

• Næsten udelukkende i situationer, hvor min bold er mistet et sted, hvor jeg er sikker på den burde være, der kan jeg finde på at smide en ny.

• Droppet lidt for kreativt

• Gimmies

• Forbedret stance i skov/buske

• Har været lidt kreativ med køllelængder

Der kan være mange årsager til at snyd finder vej til ens arsenal på golfbanen. Det kan være drømmen om at vinde mid-age rækken i klubmesterskabet, at rydde præmiebordet i torsdagsklubben, nyde en kold fadøl som gevinst i en privat runde med kollegaerne eller måske bare frygten for at fremstå som en dårlig golfspiller. 

Og det er slet ikke så overraskende endda. En del forskning peger på, at vi alle har det i os. Det har især den israelsk-amerikanske professor i psykologi og adfærdsøkonomi ved Duke University, Dan Ariely, bevist gennem eksperimenter med mere end 30.000 mennesker. Altså, at næsten alle snyder i et eller andet omfang. Men typisk kun en lille smule.

For vores adfærd i denne sammenhæng er drevet af to modsatrettede impulser: På den ene side kan vi mennesker godt lide fordelene ved at snyde og bedrage, men på den anden side har vi brug for at kunne se os selv i spejlet og have det godt med os selv. Balancen mellem de to impulser muliggør, at vi kan snyde op til et vist niveau, hvor vi stadig ser os selv som gode og ærlige mennesker.

Derudover har Ariely fundet ud af, at jo mere abstraheret fra snyderiet vi føler os, jo mere snyder vi. Altså, vi er mere tilbøjelige til at snyde for at tjene eksempelvis poletter, der kan veksles til penge end at snyde direkte for egentlige penge. Og vi er mere villige til eksempelvis at tjatte til en golfbold for at forbedre lejet end decideret at samle bolden op og flytte den fysisk med hænderne, skriver han i bogen “Den ægte sandhed om uærlighed”.

Og der er da også en delvis villighed til at omgå udvalgte regler i bogen i de mange svar, vi har fået. 

Hvilken regel (hvis nogen) har du ikke så meget imod bliver brudt?

• Er bolden på tee-stedet et par centimeter for langt fremme. Har ingen betydning

• At bolden bliver givet ved meget korte put i private matcher

• Reglerne SKAL overholdes - det er en gentlemansport!

• Ingen

• At man spørger til, hvilket jern der bliver brugt

• At bolden ruller lidt ved adressering

• Har været mentor for begyndere i otte år, derfor IKKE NOGEN!

• Tre-minutters regel

• Antal køller

• "Mulligan" på hul 1

• Hvis bolden er fem-ti centimeter out, men sagtens kan spilles

• Når man lægger op på fairway, hvis den ligger i et hul

• En mindre fejl-genplacering på green

• Om der droppes nøjagtig fra knæhøjde

• Lille ground af køllen i bunker

På den positive side ser det også ud til, at danske golfspillere ikke er bange for kalde en snyder ud på sit fifleri. I hvert fald svarer hele 84,9 procent af deltagerne i vores lille rundspørge, at de har påtalt snyd overfor andre.

Det er da trods alt en smule betryggende.

Slog så hårdt til bolden, at den skiftede navn

Snydepelse i golfsporten kommer i mange forklædninger. Vi har også bedt en række golfspillende kendisser om at supplere vores undersøgelse med deres bedste snyde-anekdoter:

”Super” Brian Nielsen er kendt som en, der har lidt let omgang med reglerne. MEN…. Hvis han finder din bold i roughen, lægger han også den lidt bedre på plads .

Vi spillede engang i HimmerLand, og på et hul slår Brian den i rough i højre side.

Alle går og leder, og pludselig udbryder Brian… ”Jeg har den”.

Vi går hen og kigger og siger til ham; ”Men, det er jo en Srixon, spillede du ikke en TaylorMade?” hvortil Brian svarede;

”Hold kæft mand – jeg har slået så hårdt til den, at den har skiftet navn”.

Flemming Astrup
Ejer af GolfPromote

Jeg spillede med en herre, der er kendt i hele Danmark, hvis golfspil ikke helt står mål med hans evner i en anden sportsgren. Men historien handler ikke om ham, men derimod om kvinderne i den midtjyske klub, han er medlem af. De gik og spillede god golf og kom ofte ind med gode scores. Herrerne i klubben undrede sig en smule, og sandheden viste sig at gemme på en "misforståelse". Når kvinderne gav et putt, så gav de det virkelig, og det manglende putt kom ikke med på scorekortet. Så lå man tæt nok på hullet i fire slag, til at næste putt var givet, så blev der noteret en firer. Jeg har siden brugt samme system, og mit handicap er raslet ned.   

Claus Elming
TV-vært

 

Jeg har ikke oplevet så meget andet end et hav af forkerte drop. Både efter en tur i strafområde, men især ved lempelse for stance. Jeg husker fra klubmesterskaberne for mange år siden, på et dogleg venstre hul (hul 16), hvor teestedet var lige ved klubhusterrassen, at en spiller slog ind over dogleg, men blev fanget i træerne. Han fandt "pludselig" sin bold og spillede videre. Men et par af tilskuerne på terrassen kunne se, at det ikke kunne passe, så de gik ned og ledte i området og fandt hans bold, som de så konfronterede ham med, da han kom op på 18. hul 20 minutter senere. Vi så ham aldrig igen i klubben.

Anders Sigdal 
Golfkommentator, Discovery +

 

Gennem mit snart lange golfliv har jeg tit spillet med en mand, der virkelig var en kæmpe-kanon i erhvervslivet og i særdeleshed var anerkendt for sin sans for at "regne den ud" og "tjene penge" - big time. Det med at regne kneb det til gengæld ofte med, når vi mødtes på golfbanen. For her kunne min ven sgu slippe afsted med at slå en bold i søen eller på den forkerte side af de hvide pæle på et par 4-hul, og når vi så nåede frem til det sædvanlige, "hvad lavede du"-spørgsmål, så havde han alligevel formået at lave en par. 

Carsten Werge
Fodboldredaktør, TV 2 Sport

 

Jeg har spillet med/mod flere spillere, der har haft problemer med reglerne. Elliot Saltman fik tre måneders karantæne for at have markeret sin bold for langt frem flere gange under en turnering i Rusland. Elliot er en super rar fyr, men efter det skete, så var man altid lidt ekstra opmærksom, når man skulle spille med ham. Alle, der har et rygte som “snyder”, har en imaginær stjerne ud for deres navn. Se på Patrick Reed. Det kan ikke svare sig at snyde.

Andreas Hartø
Tidl. Professionel golfspiller og podcastvært

 

Snyd i pro-rækkerne

Selv om der er længere mellem snydepelsene, når vi kigger på de professionelles rækker, så findes der selvfølgelig også brodne kar blandt verdens bedste golfspillere. 

Senest et eksempel her hen over sommeren fra den canadiske PGA Tour, hvor Justin Doeden noterede en par på sidste hul på fredagens runde af Ottawa Open, selv om han egentlig havde brugt syv slag på par-5 hullet.

Den del af mit liv er skuffende og hjerteskærende

Ikke nok med, at han noterede en forkert score, så slettede amerikaneren også det 7-tal der oprindeligt var skrevet på scorekortet, en manøvre der gjorde, at Doeden lige præcis kravlede på den rigtige side af cutgrænsen for turneringen.

To spillere, som oplevede Doedens syver på sidste hul, undrede sig over den forkerte score på leaderboardet og hev fat i de turneringsansvarlige. Og kort efter trak Doeden sig fra turneringen.

Han undskyldte senere på X:

- Jeg er her for at indrømme, at jeg har begået den største fejl i mit liv indtil nu. Jeg snød i golf. Det er ikke den person, jeg normalt er. Jeg har skuffet mine sponsorer. Jeg har skuffet mine konkurrenter. Jeg har skuffet min familie. Jeg har skuffet mig selv. Jeg beder om jeres tilgivelse. 

Og Doeden er altså ikke ene om at trække den slags negative overskrifter blandt pro’erne.

Vi har kigget nærmere på tre af historiens mest kontroversielle hændelser her:

Vijay Singh

Den tredobbelte majorvinder Vijay Singh har haft en flot, lang og glorværdig karriere, som ud over en Masters-sejr og to PGA Championship-sejre, også har budt på perioder som etter på verdensranglisten og ni sejre på PGA Touren. Men tilbage i 1985, da en 22-årig Singh mødte op til Indonesian Open, var han en mere eller mindre ukendt golfspiller fra Fiji.

Singh kæmpede med spillet på den tour, der senere er blevet kendt som Asian Tour, og han havde brug for et godt resultat i Jakarta. Og det var nok grunden til, at han ’glemte’ et slag mod slutningen af sin anden runde og indleverede et scorekort med en forkert score.

Singh har altid hævdet, at der var tale om en fejl fra hans side, men det er også uomtvisteligt, at det indleverede scorekort betød, at han netop ville klare cuttet i turneringen. Det blev dog opdaget, og Singh blev diskvalificeret fra turneringen. Han blev også på stedet suspenderet på ubestemt tid fra touren.

John Garrity fra Sports Illustrated har senere undersøgt, hvor stærke beviserne mod Singh var.

- Jeg interviewede den official fra det indonesiske golfforbund, som diskvalificerede Singh, fordi han havde forbedret sin score lige præcis nok til at klare cuttet, fortæller Garrity i en artikel i samme blad, som udkom nogle år efter.

- Jeg gennemgik situationen med flere spillere fra den asiatiske tour, inklusiv en canadisk pro, der spillede med Singh den dag, og de siger alle, der aldrig kunne være tale om en misforståelse.

En unavngiven amerikansk spiller, som også var i feltet til turneringen, har senere sagt, at “alle spillere, der var til stede, var i oprør over, at Vijay ikke ville erkende, at han havde snydt”. 

Efter karantænen tilbragte Singh to år som klubpro på Borneo, før han vendte tilbage som turneringspro på mindre tours i Europa og i Afrika. Tre år efter snyde-skandalen fik han et kort til European Tour, og derfra er han meritter kendte. 

Men skandalen i Indonesien klistrede for altid til manden fra Fiji, og han gav blandt andet dette svar ved en pressekonference til én af hans mange senere Masters-optrædener, hvor han endnu engang blev spurgt ind til episoden.

- Den del af mit liv er skuffende og hjerteskærende, og jeg vil helst bare lade det hele ligge. 

Jane Blalock

Gennem sin næsten 20-årige karriere på LPGA Tour fra 1969 til 1987 vandt Jane Blalock hele 34 turneringer på verdensplan, hvilket gør hende til én af de mest succesfulde kvindelige golfspillere i sin æra.

Alligevel er det primært anklager om snyd, der klæber til amerikaneren, der ifølge en artikel fra Sports Illustrated fra 1972 nærmest snød fra starten af sin karriere, og allerede på det tidspunkt havde påkaldt sig en række straffe for at omgås regelbogen. 

Og det var netop i 1972, at hendes snyd kulminerede.  Hun havde vundet Dinah Shore Colgate Winner’s Circle og var godt på vej til at vinde pengelisten på LPGA Touren, men et par uger efter sejren blev Blalock anklaget for at have lavet en markeringsfejl på 17. hul ved en turnering i Kentucky. Blalock ville ikke erkende fejlen og acceptere de to strafslag, der fulgte med, og hun blev derfor kaldt ind til et møde efter hendes runde. Her fik hun at vide, at LPGA havde haft hende under observation i mere end et år, og at de havde vidner, der havde set hende flytte sin bold - ikke bare i Kentucky men ved flere tidligere lejligheder. Udfaldet af mødet blev en udelukkelse fra touren i et år og en bøde på 500 dollars. Og så kunne historien måske have sluttet der, men Blalock ville det anderledes og slog tilbage med et søgsmål mod LPGA Touren på fem millioner dollars.

Det blev en langvarig konflikt, som først fik en afslutning i 1975, hvor Blalock fik en lille smule oprejsning, men mest på grund af en teknikalitet. Hendes ry på golfbanen var nemlig ødelagt for altid. Hendes kolleger på touren ville ikke have noget med hende at gøre og forsøgte totalt at ignorere hende, og da hun vendte tilbage til turneringsspil udtalte en spiller på touren: “Jeg ville ikke have haft modet til igen at vise mit ansigt herude igen, jeg tror, jeg var taget til Sydafrika for evigt.”

Patrick Reed

Den professionelle golfspiller, der er blevet skrevet og talt mest om i forbindelse med snyd, er klart amerikaneren Patrick Reed. Vinderen af 2018-udgaven af Masters er i efterhånden en del tilfælde blevet anklaget for at snyde med lejeforbedringer og forkerte markeringer.

Anklager, som har forfulgt ham siden han som collegespiller på University of Georgia blev smidt af holdet og forlod skolen netop på grund af snydanklager. Og det har heller ikke skortet på insinueringer siden.

Året efter han vandt Masters fik han to slags straf for at flytte sand rundt om sin bold og dermed forbedre lejet i Hero World Challenge på Bahamas, og under tredje runde af Farmers Insurance Open i 2021, hvor han førte turneringen med fire slag, slog han en bold i roughen på 10. hul, hvorefter han samlede bolden op og rensede den, fordi han påstod, at bolden havde fæstnet sig i sit eget nedslagsmærke,  selv om tv-billeder tydeligt viste, at bolden hoppede efter den landede første gang og derfor ikke kunne have fæstnet sig direkte.

En episode, som fik flere af Reeds tourkollegaer for ugen til at “kalde ham ud” i medierne.

- Det er tungt at kigge på, det er sørgeligt, det pisser os af, men det er sådan, det er, sagde PGA Tour-vinderen Lanto Griffin dengang, mens Xander Schauffele tilføjede: 

- Snakken blandt os spillere på touren er selvfølgelig ikke fantastisk, men han er tilsyneladende beskyttet af touren, og det er åbenbart det eneste, der betyder noget, sagde han.

Selv har Reed ved flere lejligheder afvist, at han er en snydepels. Men rygterne forfølger ham altså, hvor end han vælger at spille. Han har den lille usynlige stjerne ved sit navn, som Andreas Hartø fortæller om i sin golfanekdote andetsteds i dette opslag. Og Reed har da også været involveret i en kontroversiel situation i den indeværende sæson. Da han tidligere på året spillede med i Dubai Desert Classic på DP World Tour, slog amerikaneren et teeslag på 17. hul, som tilsyneladende forsvandt i en palmetop. Reed mente, han med sikkerhed kunne identificere sin bold oppe i trætoppen og fik lov at tage et drop tæt på træet og dermed green frem for at skulle gå hele vejen tilbage til teestedet og slå en ny. 

Problemet var bare, at den amerikanske golfekspert for Golf Channel, Brandel Chamblee, fandt et klip fra transmissionen fra Dubai, hvor man tydeligt kunne se, at Reeds bold fra teestedet landede i et helt andet træ end det, hvori han havde identificeret sin bold.

Patrick Reed fik ikke nogen straf i Dubai i forbindelse med sit drop, som blev overvåget af to dommere og ej heller efterfølgende, da Chamblees klip begyndte at florere på de sociale medier. 
 

Fiflernes mester: Caddierne kalder ham Pelé

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump er en meget ivrig golfspiller, men han har ifølge flere kilder også en meget lemfældig omgang med golfreglerne.

Donald Trump prøvede tilsyneladende at fifle med valgresultatet i den amerikanske stat Georgia efter præsidentvalget, som han tabte til Joe Biden i 2020. Det er han i hvert fald tiltalt for ved en retssag i selv samme stat, som er planlagt til at køre her i efteråret.

Men Trump er også en fifler på golfbanen. 

- Han snyder som bare fanden, har den norske golfspiller Suzann Pettersen sagt i et interview med norske VG.

Hun har været venner med Trump i mere end 15 år og har derfor spillet en masse runder med den tidligere præsident, som genopstiller til præsidentvalget i 2024.

- Det ligger fast, at han betaler sin caddie godt, for uanset hvor langt han slår i skoven, så ligger den midt på fairway, når vi kommer dertil, fortsatte den 15-dobbelte vinder på LPGA Touren, som, på trods af, at Trump tilsyneladende bryder al etikette på golfbanen, alligevel holder af den nu 77-årige forretningsmand.

Donald Trump er noteret for et handicap på to eller tre, hvilket er ganske imponerende for en mand i hans alder. Og nok lidt for godt til at være sandt. For han er så berygtet for sit snyderi, at der er skrevet en bog om det af den amerikanske forfatter Rick Reilly. Bogen har titlen “Commander in Cheat” og udkom, da Trump var amerikanernes “Commander in Chief”, som den siddende præsident også omtales.

Reilly har talt med en lang række førstehåndskilder til præsidentens golfspil, og det er der kommet flere sjove betragtninger ud af.

Trump har eksempelvis fået tilnavnet ’Pele’ af en flok faste caddies på den berømte Winged Foot golfbane nord for New York. Fordi de simpelthen så mange gange har set Trump med sin fod sparke bolden fra roughen og tilbage på fairway.

Den konservative ekspræsident er også meget liberalt anlagt, når det kommer til “gimmies”. Normalt kan man tale om at give bolden inden for eksempelvis en køllelængde på green, men i Trumps verden er bolden også ofte “givet” inden for ti fod. Og flere har oplevet ham give sig selv et chip fra uden for green.

Den var omkring tre meter fra hullet. Men Trump smed den i bunkeren

Endelig er han villig til at gøre næsten hvad som helst, for at vinde matcher på golfbanen.

Et eksempel fra bogen omhandler en episode, hvor Trump spiller mod den kendte amerikanske sportskommentator Mike Tirico. Tirico slår, hvad han tror er sit livs bedste slag i andetslaget på et par-5 hul, men kan så konstatere, at bolden er havnet i bunker, der slet ikke burde være i spil, da han kommer op til green. Efter runden finder han ud af, hvordan den er havnet der.

- Trumps caddie kommer op til mig og siger, “Det slag du slog ind til par-5 hullet, ikke?, fortæller Mike Tirico i bogen.

- Den var omkring tre meter fra hullet. Men Trump smed den i bunkeren. Jeg så ham gøre det.

Trump spillede efter sigende mere end 150 golfrunder i sin præsidentperiode, langt de fleste runder på én af de 17 baner han ejer rundt omkring i verden. Og han praler ofte med, at han har vundet knap 20 klubmesterskaber på de baner, han ejer eller er medlem af. Men det står ikke helt mål med øjenvidneberetningerne.

- Han siger jo altid selv, at han er verdens bedste putter. Men alle de gange, jeg har spillet med ham, har han ikke været i nærheden af at gå under 80 slag. Men det er mærkeligt, at hver gang jeg taler med ham, så har han gået en runde i 69 slag, sat banerekord eller vundet et klubmesterskab her eller der. Jeg ler bare, siger Suzann Pettersen.

Og flere kendte personer har før beskyldt Trump for at snyde på vægten, når de har spillet en runde kendis-golf med præsidenten. Blandt andre Hollywood-stjernen Samuel L. Jackson og bokseikonet Oscar De La Hoya.

Men én mand står dog altid på Trumps side. Også når det kommer til anklagerne om snyd. Det er den farverige golfspiller John Daly. Han støtter både Trump politisk og på golfbanen, hvor de to har spillet flere velgørenhedsturneringer sammen.

- Det er utroligt, at folk kalder ham en snyder i golf, har Daly tidligere udtalt.

- Hvis du virkelig vil pege på en snyder i golf, så skal du kigge på Bill Clinton. Han tog altid mulligans på putts og chips, når jeg spillede med ham. Jeg tror ikke, at Bill Clinton kunne bryde en score på 100. I det mindste kan Trump bryde 80.

Så kan man jo altid selv vurdere, hvor meget værdi man skal tillægge det indlæg fra golfsportens ’Wild Thing’.

For golf er jo som bekendt som et par cykelshorts. Det afslører meget om en mand.

 

Besvarelser fra vores undersøgelse blandt danske golfspillere: